1 Manghai 5
1 A napa yueng manghai la anih a koelh uh te a yaak vaengah Tyre manghai Khiram loh a sal rhoek te Solomon taengla a tueih. Amah tue khuiah tah Khiram he David kah a lungnah la om.
Kongen i Tyrus Hiram sendte sine tjenere til Salomo, da han hadde fått høre at han var blitt salvet til konge i sin fars sted; for Hiram hadde alltid vært en venn av David.
2 Solomon long khaw Khiram taengla a tueih tih,
Og Salomo sendte bud til Hiram og lot si:
3 “A pa David te BOEIPA loh a kho dongkah a kho khopha hmui la a khueh pah hlan hil caemrhal loh a vael dongah a Pathen BOEIPA ming la im thoh ham a coeng pawt te na ming.
Du vet at min far David ikke kunde bygge et hus for Herrens, sin Guds navn for de krigers skyld hvormed de hadde omringet ham, inntil Herren la dem under hans føtter.
4 Tedae ka Pathen BOEIPA loh a duem sak coeng dongah kai ham tah kaepvai ah khingkhoekkung khaw om pawt tih yoekam khaw thae pawh.
Men nu har Herren min Gud gitt mig ro rundt omkring; det finnes ingen motstandere, og ingen ulykker truer.
5 BOEIPA loh a pa David taengah a thui tih, 'Na ngolkhoel dongah nang yueng la na capa te ka khueh ni. Anih loh kai ming la im a thoh bitni,’ a ti nah vanbangla, ka BOEIPA Pathen ming la im sak ham ka cai coeng he.
Derfor tenker jeg nu på å bygge et hus for Herrens, min Guds navn, således som Herren sa da han talte således til min far David: Din sønn, som jeg vil sette på din trone i ditt sted, han skal bygge huset for mitt navn.
6 Te dongah uen mai lamtah Lebanon lamkah lamphai te kai hamla vung uh mai saeh. Ka sal rhoek khaw na sal rhoek taengah om uh bitni. Na sal rhoek kah thapang khaw na thui bangla namah taengah boeih kam paek bitni. Sidoni bangla thing vung ham aka ming hlang khaw kaimih taengah a om pawt te na ming.
Så byd nu at de skal hugge sedrer for mig på Libanon, så skal mine tjenere være med dine tjenere, og lønnen til dine tjenere vil jeg gi dig efter som du selv bestemmer; for du vet at det ikke finnes nogen blandt oss som skjønner sig så godt på å hugge trær som sidonierne.
7 Solomon ol te Khiram yaak la a pha vaengah tah a kohoe tangkik tih, “David ham he pilnam miping sokah capa hlangcueih aka pae BOEIPA tah tihnin ah a yoethen pai,” a ti.
Da Hiram mottok dette budskap fra Salomo, blev han meget glad, og han sa: Lovet være Herren idag, som har gitt David en vis sønn og satt ham over dette store folk!
8 Te dongah Khiram loh Solomon taengla a tueih tih, “Kai taengla nan tueih te ka yaak coeng. Na ngaih boeih te tah lamphai thing neh, hmaical thing neh kan saii bitni.
Og Hiram sendte bud til Salomo og lot si: Jeg har mottatt det budskap du har sendt mig; jeg skal i alle måter gjøre som du ønsker med sedertrærne og cypresstrærne.
9 Lebanon lamkah te ka sal rhoek loh tuipuei la han colh saeh. Te phoeiah kai ham na tueih nah hmuen hil tuipuei longah paan la kan khuen eh. Te te pahoi ka boe phoeiah tah nang loh khuen. Nang lamloh ka im kah caak ham m'pae lamtah ka kongaih te han saii,” a ti nah.
Mine tjenere skal føre dem fra Libanon ned til havet, og jeg vil la dem legge i flåter på havet og føre til det sted du vil sende mig bud om, og la dem ta fra hverandre der, og så lar du dem hente. Men så må du gjøre det jeg ønsker, og la mig få fødevarer til mitt hus.
10 Te dongah Khiram loh Solomon te lamphai thing khaw, hmaical thing khaw a ngaih bangla boeih a paek.
Og Hiram lot Salomo få sedertrær og cypresstrær, så meget som han ønsket.
11 Solomon loh Khiram te a im kah a caak la cang kore thawng kul, a sui situi kore pakul a paek. Te tlam te Solomon loh Khiram ham a kum, kum ah a paek.
Og Salomo gav Hiram tyve tusen kor hvete til føde for hans hus og tyve kor olje av støtte oliven; så meget gav Salomo Hiram år efter år.
12 A taengah a thui bangla BOEIPA loh Solomon te cueihnah a paek. Te dongah Khiram laklo neh Solomon laklo ah rhoepnah om tih a boktlap la moi a boh rhoi.
Herren gav Salomo visdom, således som han hadde lovt ham; og det var fred mellem Hiram og Salomo, og de gjorde en pakt med hverandre.
13 Israel tom kah saldong te manghai Solomon loh a khuen tih hlang thawng sawmthum te saldong la om.
Og kong Salomo uttok pliktarbeidere av hele Israel, og pliktarbeiderne var tretti tusen mann.
14 Lebanon la hla khat ah thawng rha te thovaelnah la a tueih. Lebanon ah hla khat, a im ah hla nit tloeptloep om uh. Te vaengah Adoniram loh saldong rhoek a om thil.
Dem sendte han skiftevis til Libanon, ti tusen om måneden; en måned var de på Libanon og to måneder hjemme. Adoniram hadde opsyn med pliktarbeiderne.
15 Solomon taengah hnophueih aka phuei thawng sawmrhih neh tlang ah lungto aka dae he thawng sawmrhet om.
Salomo hadde sytti tusen bærere og åtti tusen stenhuggere på fjellene,
16 Solomon taengah bitat aka pai thil mangpa bueng mah thawng thum ya thum lo tih bitat dongah aka tlun pilnam te a taemrhai uh.
foruten arbeidsformennene, som var tre tusen og tre hundre i tallet; de rådet over de folk som utførte arbeidet.
17 Manghai kah a uen bangla lung len khaw, lung vang khaw, lung rhaih khaw, im a toong nah ham a puen uh.
Og kongen bød at de skulde bryte store og kostbare stener, så grunnvollen til huset kunde legges ned med huggen sten.
18 Solomon kah imsa rhoek neh Khiram kah imsa rhoek long khaw, Ghiblii rhoek long khaw a saek uh. Te dongah im sak nah ham thing neh lungto te a tawn uh.
Og Salomos bygningsmenn og Hirams bygningsmenn og giblittene hugg dem til og gjorde i stand både stokkene og stenene som huset skulde bygges av.
