1 Manghai 14
1 Te vaeng tue ah Jeroboam capa Abijah te tlo.
Paa samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.
2 Te dongah Jeroboam loh a yuu te, “Thoo lamtah thovael uh laeh. Te daengah ni nang te Jeroboam yuu la m'hmat pawt eh. Shiloh kah tonghma Ahijah taengah cet ne. Anih long ni he pilnam soah manghai la om ham kai taengah a thui.
Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kære, gør dig rede og forklæd dig, at de ikke skulle kende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo; se, der er Ahia, Profeten, han talte til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.
3 Na kut dongah buhham neh buhrhaeng cun rha, khoitui tuitang um at khuen. A taengla paan lamtah camoe taengah metla a om ham khaw amah loh nang taengah han thui bitni,” a ti nah.
Og du skal tage ti Brød og Kager med dig og en Krukke med Honning og gaa til ham; han skal kundgøre dig, hvad der skal vederfares Drengen.
4 Jeroboam yuu loh a saii van tangloeng. Thoo tih Shiloh la cet tih Ahijah im a pha. Ahijah khaw a patong neh a mik hmang tih hmu thai voel pawh.
Og Jeroboams Hustru gjorde saa og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Hus, og Ahia kunde ikke se, thi hans Øjne vare dunkle af hans høje Alder.
5 Tedae BOEIPA Ahijah taengah, “Jeroboam yuu ke a capa kah a tloh dongah nang taengah ol dawt ham ha pawk coeng. Anih te, 'He tlam ni, ke tlam ni, 'ti nah. Anih ha pawk khaw amah loha lah ko,” a ti nah.
Men Herren havde sagt til Ahia: Se, Jeroboams Hustru kommer at udspørge dig i en Sag om sin Søn, thi han er syg; saa og saa skal du tale til hende, og det skal ske, naar hun kommer, da vil hun anstille sig fremmed.
6 Thohka a pha vaengah a kho ol te Ahijah loh a yaak tih, “Jeroboam yuu ha kun saw, balae tih na muet uh? Kai he nang ham mangkhak la n'tueih coeng.
Og det skete, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd, da hun gik ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi anstiller du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt Budskab.
7 Cet lamtah Jeroboam taengah thui pah. Israel Pathen BOEIPA loh he ni a. thui. Nang he pilnam khui lamloh kan pomsang tih nang he ka pilnam Israel soah rhaengsang la kang khueh.
Gak, sig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi jeg har ophøjet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,
8 Ram he David imkhui lamloh ka phen tih nang taengah kam paek coeng. Tedae ka olpaek aka ngaithuen tih ka mik ah a thuem bueng saii ham a thinko boeih neh kai hnukah aka pongpa ka sal David bangla na om moenih.
og jeg har revet Riget fra Davids Hus og givet dig det, og du har ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig af sit ganske Hjerte til at gøre alene, hvad ret var for mine Øjne;
9 Namah hmai kah aka om boeih lakah na saii khaw na thae aih. Na cet tih namah ham pathen tloe na saii. Mueihlawn neh kai nan veet tih kai he na nam la nan voeih.
men du har gjort ilde fremfor alle, som have været før dig, og du er gaaet hen og har gjort dig andre Guder og støbte Billeder til at opirre mig og har kastet mig bag din Ryg:
10 Te dongah Jeroboam im ah boethae ka khuen coeng he. Jeroboam lamloh pangbueng aka yun thil tih a khoh khaw, Israel khuikah aka loeih khaw ka thup ni. Aekkhuel a cing hil a toih bangla Jeroboam imkhui hnukah ka toih ni.
Se, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Hus, og jeg vil udrydde af Jeroboams enhver, som er af Mandkøn, baade den bundne og den løsladte i Israel, og borttage Jeroboams Hus's Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham.
11 BOEIPA loh a thui coeng dongah Jeroboam kah a duek rhok te khopuei ah ui loh a caak vetih lohma ah aka duek te vaan kah vaa rhoek loh a caak ni.
Den af Jeroboams, som dør i Staden, skulle Hundene æde, og den, der dør paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde; thi Herren har talt det.
12 Namah thoo lamtah na im la mael laeh. Na kho loh khopuei khuila a kun neh camoe te duek ni.
Saa gør du dig rede, gak til dit Hus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet dø.
13 Anih te Israel pum loh a rhaengsae vetih a up ni. Jeroboam im ah Israel Pathen BOEIPA kah hno then he a khuiah a hmuh dongah Jeroboam khui lamloh anih bueng he ni phuel khuila a pha eh.
Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste skal komme i Graven af Jeroboams, fordi der er noget godt fundet hos ham, for Herren Israels Gud, i Jeroboams Hus.
14 BOEIPA loh Israel soah manghai a pai sak ni. Anih loh tahae khohnin ah Jeroboam imkhui te a thup pawn ni.
Og Herren skal oprejse sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Hus paa samme Dag; og hvad om det alt nu sker?
15 BOEIPA loh Israel te tui dongkah capu a vikvawk bangla a ngawn vetih a napa rhoek taengah a paek he khohmuen then dong lamloh Israel te a phuk ni. Amamih kah Asherah a saii uh neh BOEIPA te a veet uh dongah amih te tuiva rhalvangan duela a haeh uh ni.
Og Herren skal slaa Israel, ligesom Røret bevæges i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrø dem paa hin Side Floden, fordi de gjorde sig Astartebilleder og opirrede Herren.
16 Jeroboam kah tholhnah kong ah tholh tih Israel a tholh vanbangla Israel te a tloeng ni,” a ti nah.
Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, med hvilke han forsyndede sig, og kom Israel til at synde.
17 Te phoeiah Jeroboam yuu te thoo tih mael. Tirzah la cet tih im kah cingkhaa te a cawt vaengah camoe te duek.
Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.
18 BOEIPA ol loh a sal tonghma Ahijah kut ah a thui bangla camoe a up uh vaengah Israel pum loh anih te a rhaengsae uh.
Og de begrove ham, og al Israel begræd ham, efter Herrens Ord, som han talte ved sin Tjener Ahia, Profeten.
19 Ol noi la Jeroboam kah a vathoh neh a manghai te, Israel manghai rhoek kah khokhuen tue olka cabu dongah a daek uh ne.
Men det øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regerede, se, de Ting ere skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog.
20 A khohnin la Jeroboam he kum kul kum nit a manghai phoeiah tah a napa rhoek taengla khoem uh. Te phoeiah tah anih yueng la a capa Nadab tloep manghai.
Men de Dage, i hvilke Jeroboam var Konge, ere to og tyve Aar, og han laa med sine Fædre, og hans Søn, Nadab, blev Konge i hans Sted.
21 Solomon capa Rehoboam tah Judah ah manghai. Rehoboam a manghai vaengah kum sawmli kum khat lo ca coeng. Israel koca boeih khui lamloh amah ming te pahoi khueh ham BOEIPA loh a coelh Jerusalem khopuei ah kum hlai rhih manghai. A manu ming tah Ammoni nu Naamah ni.
Og Roboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Roboam var et og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer til at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske.
22 Judah khaw BOEIPA mikhmuh ah boethae a saii. A tholhnah neh a tholh uh te a napa rhoek kah a saii boeih lakah BOEIPA a thatlai sakuh.
Og Juda gjorde det onde for Herrens Øjne, og de opvakte hans Nidkærhed langt mere, end deres Fædre havde gjort, med deres Synder, hvormed de syndede.
23 Amih loh hmuensang neh kaam te amamih ham a thoh uh. Som a sang boeih neh thing hing hmui boeih ah Asherah a linguh.
Thi ogsaa de opførte sig Høje og Støtter og Astartebilleder paa hver ophøjet Høj og under hvert grønt Træ.
24 BOEIPA loh Israel ca rhoek mikhmuh ah a haek namtom rhoek kah tueilaehkoi cungkuem bangla a saii uh tih khohmuen ah hlanghalh khaw om.
Og der var ogsaa Skørlevnere i Landet, de gjorde efter alle de Hedningers Vederstyggeligheder, som Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
25 Rehoboam manghai te a kum nga dongla a pha vaengah Egypt manghai Shishak loh Jerusalem te a paan.
Og det skete i Kong Roboams femte Aar, at Sisak, Kongen af Ægypten, drog op imod Jerusalem.
26 Te vaengah BOEIPA im kah thakvoh neh manghai im kah thakvoh khaw vik a phueih. Solomon loh a saii sui photling boeih te khaw a pum la a loh tih a khuen.
Og han tog Liggendefæet i Herrens Hus og Liggendefæet i Kongens Hus og borttog alle Ting og tog alle de Skjolde af Guld, som Salomo havde ladet gøre.
27 Te dongah manghai Rehoboam loh a yueng la rhohum photling a saii tih manghai im thohka aka tawt imtawt mangpa kut ah a soep sak.
Og Kong Roboam lod gøre Kobberskjolde i deres Sted og betroede dem i de øverste Drabanters Haand, som toge Vare paa Døren for Kongens Hus.
28 BOEIPA im la manghai a kun dingdoeng vaengah imtawt rhoek loh te te a muk uh. Te phoeiah tah imtawt kah tanhnaem la koep a khoem uh.
Og det skete, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Hus, bare Drabanterne dem frem, og de bare dem tilbage i Drabanternes Kammer.
29 Rehoboam kah ol noi neh a saii boeih te Judah manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek uh moenih a?
Men det øvrige af Roboams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?
30 Rehoboam laklo neh Jeroboam laklo ah hnin takuem caemtloek om.
Og der var Krig imellem Roboam og imellem Jeroboam alle Dagene.
31 Rehoboam te a napa rhoek taengla a khoem uh vaengah tah David khopuei kah a napa rhoek taengah a up. A manu ming he Ammoni Naamah ni. Te phoeiah anih yueng la a capa Abijam te manghai.
Og Roboam laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske; og Abiam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
