1 Manghai 11
1 Solomon manghai loh Pharaoh canu phoeiah khaw Moab, Ammoni, Edom, Sidoni, Khitti neh kholong tom kah huta te a lungnah.
Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,
2 Namtom rhoek lamkah te tah BOEIPA loh Israel ca rhoek taengah, “Amih te paan uh boel lamtah amih khaw nangmih taengah ha kun boel saeh. Na thinko te amih kah pathen hnukah buung uh ve,” a ti lalah Solomon loh amih taengah lungnah neh kaibaeng.
Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: "I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i Kærlighed.
3 Anih taengah a yuu la boeinu ya rhih neh yula ya thum om tih a yuu rhoek loh anih kah lungbuei te a buung sak.
Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.
4 Solomon te a patong tue a pha vaengah tah a thinko te a yuu rhoek loh pathen tloe rhoek taengla a buung sak coeng dongah a thinko loh a napa David kah thinko bangla a Pathen Yahweh taengah rhuemtuet la om pawh.
Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans fader Davids.
5 Solomon te Sidoni kah pathen Ashtoreth hnuk neh Ammoni kah sarhingkoi Milkom hnukah cet.
Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.
6 Solomon loh BOEIPA mikhmuh ah boethae a saii dongah a napa David bangla BOEIPA hnuk kae pawh.
Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.
7 Solomon loh Jerusalem imdan kah tlang ah Moab kah sarhingkoi Khemosh ham neh Ammon koca rhoek kah sarhingkoi Molek ham te hmuensang a thoh pah.
Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, på Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud;
8 Te tlam te kholong nu a yuu rhoek boeih ham khaw a saii pah dongah amamih kah pathen rhoek taengah phum uh tih nawn uh.
og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.
9 A taengah voei nit a phoe lalah Israel Pathen Yahweh taeng lamloh a thinko a maelh dongah BOEIPA he Solomon taengah a thintoek.
Da vrededes HERREN på Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham
10 Pathen tloe rhoek taengah pongpa pawt ham he ol he a taengah a uen lalah BOEIPA kah a uen te ngaithuen pawh.
og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde påbudt ham.
11 Te dongah BOEIPA Solomon te, “Na taengah he he a om vanbangla, nang taengah kang uen ka paipi neh ka khosing khaw na ngaithuen moenih. Ram he nang dong lamloh ka phen rhoe ka phen vetih na sal taengah ka paek ni.
Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Træl det.
12 Tedae na pa David kongah namah tue ah ka saii pawt vetih na capa kut lamlong tah ka phen ni.
Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Hånd.
13 Tedae ram pum he ka phen mahpawh. Ka sal David ham neh ka coelh Jerusalem ham na capa taengah koca pakhat ka paek ni,” a ti nah.
Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.
14 Te phoeiah BOEIPA loh Solomon taengah Satan la Edom kah manghai tiingan lamloh Edom Hadad te a tlung sak.
HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten i Edom.
15 David he Edom taengah om tih rhok up hamla caempuei mangpa Joab a caeh vaengah Edom ah tongpa te boeih a ngawn.
Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i Edom -
16 Edom ah tongpa boeih a ngawn hil Joab neh Israel pum boeih hla rhuk pahoi om uh.
Joab og hele Israel blev der i seks Måneder, til han havde udryddet alle af Mandkøn i Edom -
17 Tedae Hadad amah neh a taengkah a napa sal rhoek lamkah Edom hlang rhoek tah yong uh tih Egypt la pawk uh. Te vaengah Hadad tah camoe ca pueng.
da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.
18 Midian lamloh thoo uh tih Paran la pawk uh. Te vaengah a taengkah hlang rhoek te Paran lamloh a khuen uh tih Egypt kah Egypt manghai Pharaoh taengah cet uh. Te dongah anih te im a paek, amah lamloh buh a paek tih khohmuen khaw anih a paek.
De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have taget nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og gav ham Land.
19 Hadad te Pharaoh mik ah mikdaithen la muep a hmuh. Te dongah anih te yuu la amah yuu mana, manghainu Tahpenes mana te a paek.
Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.
20 Tahpenes mana loh anih ham te a capa Genubath a sak pah. Tedae Tahpenes loh Pharaoh im khui ah a khut pah dongah Genubath khaw Pharaoh im kah Pharaoh ca rhoek lakli ah om.
Takpeness Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Børn.
21 David tea napa rhoek neh khoem uh coeng tih caempuei mangpa Joab a duek te Hadad loh Egypt ah a yaak. Te dongah Hadad loh Pharaoh taengah, “Kai n'tueih mai lamtah kamah khohmuen la ka mael pawn eh,” a ti nah.
Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: "Lad mig drage til mit Land!"
22 Te vaengah Pharaoh loh anih te, “Kai taengah balae na nai bal pueng tih namah khohmuen la caeh ham na ngaih he?” a ti nah. Tedae, “Vawt pawt dae kai he nan tueih rhoe nan tueih mai mako,” a ti nah.
Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "Å jo, lad mig nu rejse!" Så vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev Konge over Edom. -
23 Pathen loh Solomon taengah a boei Zobah manghai Hadadezer taeng lamloh aka yong Eliada capa Rezon te khingkhoekkung la a tlung sak.
Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.
24 Te vaengah a taengah hlang a coi tih caem mangpa la om. David loh amih te a ngawn ham vaengah tah Damasku la cet tih a khuiah kho a sak uh dongah Damasku ah manghai uh.
Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.
25 Hadad he a boethae hman ah Solomon tue khuiah tah Israel taengah khingkhoekkung la tlung. Israel taengah a mueipuel doela Aram ah manghai.
Han var Israels Modstander, så længe Salomo levede.
26 Solomon kah sal, Zeredah lamkah Ephraim Nebat capa Jeroboam, a manu ming nuhmai nu Zeruah, long khaw manghai te kut a thueng thil.
Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han løftede Hånd mod Kongen.
27 A napa David khopuei kah a puut te a bing neh vaikhap a sak dongkah ol ah ni manghai Solomon te kut a thueng thil.
Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.
28 Jeroboam tah a hlang khaw tatthai hlangrhalh la om. Te dongah Solomon te camoe kah bitat a saii te a hmuh vaengah Joseph im kah hnorhih boeih te anih a soep sak.
Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo så, hvorledes den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.
29 A tue a pha vaengah Jeroboam te Jerusalem lamloh a caeh hatah tonghma Shiloh Ahijah loh longpueng ah a mah. Te vaengah himbai thai neh yol uh tih amih rhoi bueng te lohma ah om rhoi.
På den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham på Vejen. Ahija var iført en ny Kappe, og de to var ene på Marken.
30 Ahijah loh a pum dongkah himbai thai te a tuuk tih a hnipen hlai nit la a phen.
Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde på, rev den i tolv Stykker
31 Te phoeiah Jeroboam te, “Hnipen parha he namah ham khuen laeh. Israel Pathen BOEIPA loh he ni a thui. Ram he Solomon kut lamloh ka phen tih nang taengah koca parha kam paek.
og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi så siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hånd og giver dig de ti Stammer.
32 Tedae ka sal David kong neh Israel koca boeih lamloh ka coelh Jerusalem khopuei kongah anih ham koca pakhat om ni.
Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;
33 Kai n'toeng uh tih Sidoni pathen Ashtoreth taengah, Moab pathen Khemosh taengah, Ammon ca rhoek kah pathen Milkom taengah bakop uh. A napa David bangla ka khosing, ka laitloeknah neh ka mik ah thuem saii ham khaw ka longpuei ah pongpa uh pawh.
det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret på mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.
34 Tedae ram pum he anih kut lamloh ka bong mahpawh. Ka olpaek neh ka khosing a ngaithuen dongah amah ka coelh ka sal David kongah a hingnah tue khuiah khoboei la anih ka khueh pueng.
Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste, så længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.
35 A capa kut lamlong tah ram he ka loh vetih nang taengah koca parha kam paek ni.
Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti Stammer;
36 Te dongah a capa te koca pakhat ka paek ni. Te daengah ni Jerusalem khopuei kah ka mikhmuh ah hnin takuem ka sal David kah hmaithoi a om eh. Te tah kamah ham ka ming pahoi khueh ham ka coelh.
og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit Åsyn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedfæste mit Navn.
37 Nang te kan loh vaengah na hinglu kah a sahnaih boeih soah na manghai vetih Israel soah manghai la na om ni.
Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du attrår, og du skal være Konge over Israel.
38 Nang kang uen boeih te na hnatun tih ka longpuei ah na pongpa atah, ka sal David loh a saii bangla ka khosing neh ka olpaek ngaithuen ham ka mikhmuh ah a thuem mah saii. Te daengah ni nang taengah ka om vetih David ham ka thoh pah bangla uepom imkhui te nang ham kan thoh eh. Te vaengah Israel te nang taengah kam paek ni.
Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mine Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, så du holder mine Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;
39 He dongah he David tiingan te ka phaep ni. Tedae hnin takuem moenih,” a ti nah.
men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!"
40 Solomon loh Jeroboam te duek sak ham a mae dae Jeroboam te thoo tih Egypt kah Egypt manghai Shishak taengla yong. Te dongah Solomon a dueknah rhi hil Egypt ah om.
Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til Ægypten, til Ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde.
41 Solomon kah a ol coih khaw, a saii boeih neh a cueihnah khaw, amih loh Solomon kah olka cabu ah daek uh pawt nim?
Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, står jo optegnet i Salomos Krønike.
42 Jerusalem kah Israel boeih soah Solomon kah a manghai tue te kum sawmli lo.
Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve År.
43 Solomon te a napa rhoek taengla khoem uh tih a napa David khopuei ah a up phoeiah tah anih yueng la a capa Rehoboam tloep manghai.
Så lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.
