1 Khawrin 15
1 Tahae ah Manuca rhoek, nangmih ham olthangthen ka thui te nangmih ham ka phoe coeng. Tekah te na doe uh bal coeng. Tekah olthangthen dongah na pangtung uh bal.
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
2 Te lamlong ni na daem uh van. Nangmih taengkah ka phong olka te na tuuk uh atah a hoeihae la na tangnah uh aih bal mahpawh.
ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
3 A tanglue khuikah ka doe van te nangmih kan doe. Khrih tah cacim dongkah bangla mamih kah tholh kongah a duek te.
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 Te phoeiah a up tih cacim vanbangla a thum hnin ah thoo.
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 Te phoeiah Kephas, phoeiah hlainit loh a hmuh.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Te phoeiah manuca yanga hlai loh tun a hmuh. Amih khuikah a yet ngai tah tahae due om uh pueng dae hlangvang tah ip uh coeng.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Te phoeiah James loh a hmuh. Te phoeiah caeltueih boeih loh a hmuhuh.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 A hnukkhueng ah a halhthaih banghui la kai long khaw ka hmuh.
men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
9 Kai tah caeltueih khuikah thaihnoi lamni ka om. Pathen kah hlangboel te ka hnaemtaek dongah, “Anih tah caeltueih ni,” tila duelh n'khue ham a om moenih.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Tedae Pathen kah lungvatnah rhangneh ka om bangla ka om. Amah kah lungvatnah tah kai ham a tlongtlai la om pawh. Amih boeih lakah muep ka thakthae cakhaw kamah ah pawt tih kai taengkah aka om Pathen kah lungvatnah long m'patang sak.
Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11 Te dongah kai long khaw amih long khaw ka hoe uh van tih na tangnah uh van.
Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12 Te dongah Khrih tah duek lamkah thoo coeng tila ka hoe atah nangmih khuikah agnen loh balae tih, “Hlang duek thohkoepnah om pawh,” na ti uh.
Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Hlang duek rhoek kah thohkoepnah khaw om pawt koinih Khrih khaw thoo mahpawh.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 Te phoeiah Khrih thoo pawt koinih kaimih kah olhoe khaw a tlongtlai la om vetih nangmih kah tangnah te khaw a tlongtlai la om ni.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
15 Te phoeiah laithae laidang he khaw Pathen kah bangla m'hmuh uh. Khrih a thoh coeng te Pathen taengkah la m'phong uh. Amah te thoh pawt koinih aka duek rhoek khaw thoo uh van mahpawh.
Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Te dongah aka duek rhoek loh thoo uh pawt koinih Khrih khaw thoo mahpawh.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 Khrih khaw thoo pawt koinih nangmih kah tangnah te a honghi la om tih namamih kah tholh khuiah ni na om uh pueng.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
18 Te koinih Khrih ah aka ip rhoek khaw poci ni.
da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Khrih ah n'ngaiuep uh te tahae kah hingnah bueng ham n'khueh uh koinih hlang boeih lakah lungmasingta la n'om uh coeng.
Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Tedae Khrih tah duek lamloh aka ip rhoek kah thaihcuek la thoo coeng.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Hlang pakhat lamloh dueknah ha pawk vanbangla hlang pakhat lamloh aka duek rhoek kah thohkoepnah khaw ha thoeng van.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Adam ah boeih a duek uh vanbangla Khrih ah khaw boeih hing uh van ni.
Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
23 Tedae pakhat rhip loh amah kah aitlaeng neh om tih Khrih tah thaihcuek la om. Te phoeiah Khrih kah rhoek tah Khrih amah kah a lonah dongah thoo uh ni.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Te phoeikah pa Pathen taengah ram a tloeng vaengah, boeilu boeih, saithainah neh thaomnah boeih a phae vaengah diklai tue bawtnah te om ni.
Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Rhal boeih te a kho hmuiah a khueh duela manghai la a om a kuek.
Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Rhal hnukkhueng dueknah te a thup coeng.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 A cungkuem te a kho hmuiah boe a ngai sak coeng. Tedae a cungkuem te boe a ngai coeng tila a thui vaengah a taengla boeih boe aka ngai sak kah a hoep te mingpha coeng.
Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28 Tedae anih taengah cungkuem loh a boe a ngai sak vaengah a taengkah boengai boeih te capa amah taengah khaw boe a ngai van ni. Te daengah ni Pathen tah cungkuem dongah cungkuem la a om pai eh.
naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Te koinih aka duek rhoek yueng la tui aka nuem rhoek loh balae a saii uh eh. Aka duek rhoek te thoo loengloeng pawt koinih balae tih amih yueng la toektoek a nuem uh.
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Kaimih khaw balae hnin takuem kho ka po uh.
Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31 Manuca rhoek, hnin takuem ah ka duek te nangmih taengah hoemdamnah la ka phoei. Te te mamih kah Khrih Jesuh Boeipa dongah ni ka dang.
Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Hlang vanbangla Ephisa ah ka puet koinih kai ham hoeikhang aya te? Hlang duek rhoek loh a thoh uh pawt atah thangvuen ah n'duek uh ham coeng dongah ca uh sih lamtah o uh sih saw.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
33 Nangmih n'rhaithi uh boel saeh. Khoboe kodam he hui thae loh a poeih.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 A tiktam la sap uh lamtah tholh uh boeh. Hlangvang tah Pathen taengah malkoelh-maldang la na om uh. Nangmih yahpoh sak ham hekah he ka thui coeng.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Tedae khat khat loh, “Aka duek te koe thoo a? Mebang pum nen lae ha pawk uh eh?” a ti uh ni.
Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
36 Hlang ang, nang loh na tuh te duek pawt koinih hing mahpawh.
Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Na tuh te khaw aka lo ham koi pum moenih. Tedae cang ti mai khaw a tloe khat khat kak ni na tuh.
Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Tedae Pathen loh a ngaih bangla amih taengah a pum te a paek. Cangti te khaw a pum rhip a paek.
Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Pumsa boeih khaw amah pumsa moenih. Hlang kah pumsa khaw a tloe, boiva kah pumsa khaw a tloe, vaa kah pumsa khaw a tloe, nga kah pumsa khaw a tloe ni.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
40 Vaan pum khaw om. Diklai pum khaw om. Tedae vaan kah thangpomnah tah a hloeh, diklai kah khaw a hloeh ni.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Khomik kah thangpomnah khaw a tloe, hla kah thangpomnah khaw a tloe, aisi kah thangpomnah khaw a tloe ni. Thangpomnah dongah aisi neh aisi khaw lang.
Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Te vanbangla hlang duek rhoek kah thohkoepnah tah lang van tangloeng. Hmawnnah dongah a tuh tih aka nguel dongah a thoh sak.
Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Yahpohnah dongah a tuh te thangpomnah dongah a thoh sak. Vawtthoeknah dongah a tuh te thaomnah dongah a thoh sak.
det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 A coengnah pum la a tuh te mueihla pum la a thoh sak. A coengnah pum te a om atah mueihla pum khaw om.
der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
45 Adam tah hlang lamhma la ana om tih hinglu la ana hing. Adam hnukkhueng tah aka hing sak mueihla ni tila a daek tangloeng bal ta.
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
46 Tedae Mueihla pum te lamhma pawt tih pumsa phoeiah ni mueihla a om.
Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
47 Hlang lamhma tah diklai laidik lamkah tih hlang pabae tah vaan lamkah ni.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Laidik tah laidik bangla om van tangloeng. Vaan tah vaan bangla om van tangloeng.
Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
49 Laidik kah mueimae m'buen uh bangla vaan kah mueimae khaw m'buen uh ni.
Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
50 Te dongah Manuca rhoek, “Pumsa loh thii loh Pathen kah ram pang thai pawh. Hmawnnah loh aka nguel te pang pawh,” tila ka thui coeng he.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Nangmih taengah olhuep ni ka thui coeng he. Hlang boeih loh n'ip uh mahpawh. Tedae hlang boeih loh thovael uh ni.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
52 Setrhuet kah, mik hap tok ah, olueng hnukkhueng vaengah thovael uh ni. Olueng a ueng vaengah aka duek rhoek te aka kuei la thoo uh vetih mamih khaw n'thovael uh ni.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Aka hmawn loh aka nguel te bai ham, aka duek thai long he aka nguel bai ham a kuek.
Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Tedae hekah aka hmawn loh aka nguel te a bai tih aka duek loh aka nguel te a bai vaengah, “Dueknah tah voelpoengnah neh a dolh coeng,” tila a daek olka te soep van ni.
Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
55 Aw dueknah, nang kah voelpoengnah te melam nim? Aw dueknah nang kah suehling te melam nim. (Hadēs g86)
„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ (Hadēs g86)
56 Te dongah dueknah suehling tah tholhnah ni. Tholhnah kah thaomnah tah olkhueng ni.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Tedae mamih Boeipa Jesuh Khrih lamloh voelpoengnah mamih aka pae Pathen te ka lungvatnah.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Te dongah ka manuca thintlo rhoek tah cakrhuet la khak om uh. Boeipa kah bibi dongah baecoih yoeyah uh. Na thakthaenah tah Boeipa dongah a tlongtlai a om moenih tila ming uh.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
