1 Khokhuen 16
1 Pathen thingkawng te a khuen uh tih David loh amah te ham a tuk pah dap khui ah a khueh uh. Te phoeiah hmueihhlutnah neh rhoepnah te Pathen mikhmuh ah a nawn uh.
De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.
2 David loh hmueihhlutnah neh rhoepnah hmueih a tloeng te a coeng phoeiah tah pilnam te BOEIPA ming neh yoethen a paek.
Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn
3 Israel hlang boeih te tongpa khaw, huta ham khaw buh hluem, maehcaeng, yukhap rhip a tael pah.
og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
4 BOEIPA kah thingkawng hmai ah aka thotat Levi khui lamkah te Israel Pathen BOEIPA aka thoelh ham khaw, aka uem ham khaw, aka thangthen ham khaw a khueh.
Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
5 Boeilu Asaph neh a hnukthoi Zekhariah, Jeiel, Shemiramoth, Jehiel, Mattithiah, Eliab, Benaiah, Obededom, Jeiel tah thangpa tumbael neh rhotoeng neh om tih Asaph tah tlaklak aka tum la om.
Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
6 Khosoih Benaiah neh Jahaziel tah Pathen kah paipi thingkawng hmai ah olueng neh phat om.
og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
7 Te vaengah tue ah BOEIPA te lamhma la uem ham David loh Asaph neh a manuca rhoek taengah a paek.
Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
8 BOEIPA te uem uh lamtah, a ming te khue uh. A khoboe rhamlang te pilnam taengah ming sakuh.
Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
9 Amah te hlai uh lamtah, amah te tingtoeng uh. Amah kah khobaerhambae cungkuem dongah lolmang uh lah.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
10 Amah kah hmuencim ming dongah thangthen uh lamtah, BOEIPA aka tlap kah lungbuei tah a kohoe saeh.
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
11 BOEIPA te toem uh lamtah a sarhi neh a maelhmai te tlap yoeyah uh.
spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;
12 A saii kopoekrhai neh a ka laitloeknah bangla amah kah khobaerhambae te poek uh.
kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
13 Israel tiingan he amah kah sal tih, Jakob koca he amah kah a coelh ni.
I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
14 Amah tah mamih kah Pathen BOEIPA ni, a laitloeknah he diklai pum ah om.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
15 A paipi te kumhal duela poek uh. Cadilcahma thawngkhat ham khaw ol a uen coeng.
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
16 Te te Abraham taengah a saii tih a olhlo te Isaak taengah a khueh.
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
17 Kumhal paipi te Israel taengkah oltlueh bangla Jakob taengah khaw a pai sak.
han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
18 “Kanaan khohmuen te Nang taengah na rho neh khoyo la kam paek ni.
idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
19 Na hlang te hlangmi a yol neh a khuiah aka bakuep la om.
Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
20 Namtom lamloh namtom taengla, ram khat lamloh pilnam tloe taengla pongpa uh.
og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
21 Amih hnaemtaek ham te hlang taengla a tloeng pawt dongah amih yueng la manghai rhoek te a tluung pah.
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
22 Ka koelh rhoek te ben uh boeh, ka tonghma rhoek taengah khaw thaehuet uh boeh.
»Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
23 Diklai pum loh BOEIPA te hlai uh lah, amah kah khangnah te a hnin, hnin ah phong uh.
Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;
24 Amah thangpomnah te namtom taengah, amah kah khobaerhambae te pilnam cungkuem taengah daek uh.
kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
25 BOEIPA tah len tih muep thangthen pai saeh. Pathen boeih lakah amah a rhih om pai.
Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
26 Pilnam kah pathen boeih tah mueirhol rhoek ni. Tedae BOEIPA loh vaan a saii.
thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
27 A mikhmuh ah mueithennah neh rhuepomnah, a ngolnah hmuen ah a sarhi neh kohoenah om.
For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
28 Pilnam paca te BOEIPA taengah pae uh, thangpomnah neh sarhi te khaw BOEIPA taengah pae uh.
Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
29 A ming thangpomnah te BOEIPA taengah pae uh lamtah, khocang te khuen uh. A mikhmuh ah kun uh lamtah, hmuencim kah rhuepomnah khuiah BOEIPA te bawk uh lah.
giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
30 A mikhmuh ah diklai pum he hinghuen saeh. Lunglai ngawn tah cikngae tih tuen pawh.
bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
31 Vaan rhoek te a kohoe saeh lamtah diklai khaw omngaih saeh. Namtom rhoek taengah BOEIPA a manghai te thui uh saeh.
Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«
32 Tuitunli neh a cungkuem khaw kawk saeh lamtah, khohmuen neh a khuikah a cungkuem loh sundaep saeh.
Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
33 Diklai laitloek ham ha pawk coeng dongah duup thing rhoek khaw BOEIPA mikhmuh ah tamhoe uh saeh.
Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
34 A sitlohnah te kumhal due ham a then dongah BOEIPA te uem uh.
Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
35 “Kaimih kah khangnah Pathen, kaimih he n'khang lah. Kaimih he n'coi lamtah namtom taeng lamloh kaimih n'huul lah. Na cimcaihnah ming te uem ham neh na kohoenah dongah ka domyok uh ham khaw,” ti uh.
Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«
36 Israel Pathen BOEIPA tah, khosuen lamloh kumhal hil khaw a yoethen pai saeh. Te phoeiah pilnam boeih loh, “Amen, BOEIPA te thangthen pai saeh,” a ti uh.
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«
37 Te phoeiah Asaph neh a manuca rhoek te a hnin, hnin kah olkhueh bangla thingkawng hmai ah phueih aka thotat hamla BOEIPA kah paipi thingkawng hmai ah pahoi a khueh.
Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
38 Obededom neh a pacaboeina he sawmrhuk parhet lo. Thoh tawt la Jeduthun capa Obededom neh Hosah.
og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
39 Khosoih Zadok neh a manuca khosoih rhoek tah Gibeon hmuensang kah BOEIPA dungtlungim hmai ah,
Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon
40 BOEIPA taengah hmueihhlutnah aka nawn la, hmueihtuk sokah sainoek hmueihhlutnah te hlaem ah khaw, mincang ah khaw aka nawn la om uh. Te dongah a cungkuem la BOEIPA kah olkhueng khuiah a daek tih Israel taengah a uen coeng.
for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;
41 Amih taengah Heman, Jeduthun neh a coelh coih rhoek khaw om. Te rhoek te tah a sitlohnah kumhal due la a om dongah BOEIPA uem ham a ming neh a phoei.
og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«
42 Te vaengah Heman neh Jeduthun tah amih taengah olueng neh tlaklak aka tum la, Pathen kah lumlaa hnopai neh om. Jeduthun koca rhoek te vongka taengah omuh.
Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
43 Te phoeiah pilnam boeih te amah im la rhip cet uh tih David khaw a imkhui te yoethen paek hamla mael van.
Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
