Zephaniah 2
1 Aw koeh koi kaom ai acaeng, nawnto amkhueng oh, ue,
Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,
2 nangcae loe lok takroekhaih atue pha ai, tavai baktiah takhoekhaih ni to pha ai, nangcae nuiah zit kaom Angraeng palungphuihaih pha ai vop moe, nangcae nuiah Angraeng palungphuihaih ni pha ai naah, nawnto amkhueng oh.
før I endnu er blevet som flyvende Avner, før HERRENS glødende Harme kommer over eder, før HERRENS Vredes Dag kommer over eder.
3 Long ah kaom tuinom kahoih katawn kaminawk, anih toenghaih pazui kaminawk boih, Angraeng to pakrong oh; toenghaih to pakrong oh loe, tuinom hoihaih to pakrong oh, to tiah nahaeloe Angraeng palungphuihaih niah nangcae anghawkhaih ahmuen to na hnu o khoe doeh om tih.
Søg HERREN, alle I ydmyge i Landet, som holder hans Bud, søg Retfærd, søg Ydmyghed! Maaske kan I skjule jer paa HERRENS Vredes Dag.
4 Gaza to pahnawt sut ueloe, Ashkelon to tahmat ving tih: athun naah Ashdod to pathok ueloe, Ekron to tangzun hoi nawnto aphong ving tih.
Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.
5 Tuipui taengah kaom, Aw Kereth acaengnawk khosak na bing o! Nang loe Angraeng ih lok mah misa ah ang suek boeh: Aw Kanaan, Philistinnawk ih prae, nang to kang phraek han, to naah anghmat kami maeto doeh om mak ai.
Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENS Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, saa ingen bor der.
6 Tuipui taeng ih ahmuen loe, tuutoep kaminawk ohhaih ahmuen hoi tuunawk paunghaih ahmuen ah om tih.
Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Smaakvæg.
7 To ahmuen loe anghmat kami Judah imthung takoh mah toep o ueloe, to ah tuunawk to pacah o tih: Ashketon ih imthung takohnawk loe duembang ah angsong o tih: angmacae ih Angraeng Sithaw mah nihcae to khenzawn ueloe, nihcae misong ah ohhaih hoiah amlaem o let tih.
Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal græsse derpaa. Lejr skal de slaa ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HERREN deres Gud ser til dem og vender deres Skæbne.
8 Moab kaminawk kasae thuihaih hoi Ammon kaminawk pacaekthlaekhaih lok to ka thaih boeh, nihcae loe kai ih kaminawk to kasae thuih o moe, nihcae hoi prae angzit kaminawk hanah pazih o.
Jeg hørte Moabs Spot, Ammoniternes haanende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.
9 Kai ka hing pongah, Moab loe Sodom baktih, Ammon kaminawk loe Gomorrah baktiah om tih; nihcae loe soekhring kaom ahmuen, paloi takaehhaih ahmuen hoi taw thungah om o poe tih: kanghmat kai ih kaminawk mah nihcae to tuh o ueloe, kanghmat kai ih kaminawk mah nihcae ih prae to toep o tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel Sithaw mah thuih.
Derfor, saa sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HERRE, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid. Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.
10 Nihcae loe misatuh Angraeng ih kaminawk to kasae thuih o, zit kathok misa ah suek o pongah, nihcae amoekhaih atho ah hae hae hnu o tih.
Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de haanede Hærskarers HERRES Folk og gjorde sig store over for det.
11 Anih mah long ah kaom sithawnawk boih to tidoeh na ai ah omsak ueloe, Angraeng loe nihcae han zit thok tih: kaminawk boih mah angmacae ohhaih ahmuen hoiah anih to pakoeh o tih.
Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningernes fjerne Strande skal tilbede ham, hver paa sit Sted.
12 Nangcae Ethiopia kaminawk, nangcae doeh ka sumsen hoiah hum o tih.
Ogsaa I Ætiopere skal falde for HERRENS Sværd,
13 Anih ih ban loe aluek bangah phok tahang ueloe, Assyria to amrosak tih, Nineveh vangpui to pongsak sut ueloe, praezaek baktiah omsak tih.
og han udrækker Haanden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk;
14 Tuunawk loe a um ah tabok o ueloe, to ah moi congca om o tih: praezaek ih tui tavaa hoi bukbuhnawk loe vangpui ih tung nuiah acuk o tih, nihcae hanghaih lok loe thokbuem hoiah angthai tih; sidar thing hoi sak ih hmuen to khongkha taengah caeh o taak sut tih.
Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; paa dets Søjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen paa Tærsklen.
15 Hae loe kanawm acaeng vangpui ah oh, anih loe a palung thung hoiah, Kaimah boeh ni, kai pacoengah mi doeh om ai boeh, tiah thuih. Anih loe vaihi pongsut boeh moe, moinawk tabokhaih ahmuen ah oh ving boeh! Anih taeng ah caeh kaminawk boih mah pahnui o thuih ueloe, ban takhoek o thui tih.
Det er den jublende By, som laa saa trygt, som sagde i sit Hjerte: »Jeg og ellers ingen.« Hvor er den dog blevet øde, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den, haaner med Fløjt og Haand.
