Zekariah 13

1 To na niah loe zaehaih ciim ai pongah, David imthung takoh hoi Jerusalem ah kaom kaminawk khaeah tui ka pueksak han.

Paa hin Dag skal en Kilde vælde frem for Davids Hus og Jerusalems Indbyggere mod Synd og Urenhed.

2 To na niah loe prae thung hoiah krang ih ahminnawk to ka phraek han, nihcae mah to ahminnawk to panoek o mak ai boeh: tahmaanawk hoi kaciim ai muithla to prae thung hoi ka haek han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.

Og paa hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, udrydder jeg Afgudernes Navne af Landet, saa de ikke mer skal ihukommes; ogsaa Profeterne og Urenhedens Aand driver jeg ud af Landet.

3 To naah lokthui tahmaanawk om o vop nahaeloe, anih cunkung amno hoi ampa mah anih khaeah, Angraeng ih ahmin hoi amsawnlok na thuih pongah, na hing han om ai, tiah naa tih. Tahmaanawk mah lokthuih o naah, anih cunkung amno hoi ampa mah to tahmaanawk to sumsen hoiah thun o tih.

Naar nogen da atter profeterer, skal hans egne Forældre, hans Fader og Moder, sige til ham: »Du har forbrudt dit Liv, thi du har talt Løgn i HERRENS Navn.« Og hans egne Forældre, hans Fader og Moder, skal gennembore ham, naar han profeterer.

4 To na niah tahmaanawk mah a hnuk o ih hmuen kawng thuih o naah, azat o tih; kami aling hanah moihin khukbuen to angkhuk mak ai boeh.

Paa hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, naar han profeterer, og han skal ikke klæde sig i laadden Kappe for at føre Folk bag Lyset,

5 Toe anih mah, Kai loe tahmaa na ai ni, kai loe lawkphrawk kami ni; nawkta nathuem hoi boeh ni kami maeto mah maitaw toep hanah ang patuk, tiah thui tih.

men sige: »Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jord fra min Ungdom.«

6 Kami mah, Tipongah na ban ah ahma oh loe? tiah dueng o naah, Kam puinawk ih im ah ahma ka caak, tiah thui tih.

Og spørger man ham: »Hvad er det for Saar paa dit Bryst?« skal han sige: »Dem fik jeg i mine Boleres Hus.«

7 Aw sumsen, kai ih tuutoep kami hoi kai ih ampui to tuk hanah, angthawk ah, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih: tuutoep kami hum naah loe tuunawk ampraek o phang tih: to tuucaanawk nuiah ban ka phok han.

Frem, Sværd, imod min Hyrde, mod Manden, som staar mig nær, saa lyder det fra Hærskarers HERRE. Hyrden vil jeg slaa, saa Faarehjorden spredes; mod Drengene løfter jeg Haanden.

8 Prae thung boih ah, thumto thungah hnetto hum o ueloe dueh o tih; toe thumto thungah maeto loe anghmat tih.

Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedele udryddes og udaande, men een Tredjedel skal levnes.

9 Sum kanglung hmai hoi atui pacii baktih, sui loe hmai hoiah tanoek ah oh baktih toengah, thumto haih to hmai thungah ka vah han: nihcae mah ka hmin to kawk o tih, to naah nihcae to ka pathim han: to naah kai mah, nihcae loe kai ih kami ni, tiah ka thuih han; nihcae mah doeh, Angraeng loe kai ih Sithaw ni, tiah thui o toeng tih, tiah Angraeng mah thuih.

Og denne Tredjedel fører jeg i Ild og renser den, som man renser Sølv, prøver den, som man prøver Guld. Den skal paakalde mit Navn, og jeg svarer; jeg siger: »Den er mit Folk.« Og den skal sige: »HERREN er min Gud.«