< Zekariah 12 >
1 Israel koeh ai haih Angraeng ih lok loe hae tiah oh: van to kalen ah pazuengkung, long ohhaih ahmuen raemhkung, kami hinghaih paekkung, Angraeng mah hae tiah thuih.
Et Udsagn; HERRENS Ord om Israel. Det lyder fra HERREN, som udspændte Himmelen, grundfæstede Jorden og dannede Menneskets Aand i dets Indre:
2 Khenah, Jerusalem loe a taengah kaom kaminawk boih paquisak boengloeng ah ka sak han, nihcae mah Judah hoi Jerusalem to takui o tih.
Se, jeg gør Jerusalem til et berusende Bæger for alle Folkeslag trindt om; ogsaa Juda skal være med til at belejre Jerusalem.
3 To na niah loe long nui ih acaeng boih mah anih tuk hanah amkhueng o tih, toe Jerusalem loe kaminawk boih han kazit lungsong baktiah ka sak han; to thlung atoeng kaminawk loe koi o phaeng tih.
Paa hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag — enhver, som løfter den, skal rive sig paa den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det.
4 To na niah loe hrangnawk to kang hmangsak sut moe, a nuiah angthueng kaminawk doeh kam thusak boih han, tiah Angraeng mah thuih. Judah ih imthung to ka khet moe, kaminawk ih hrang to mik ka maengsak boih han.
Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, slaar jeg alle Heste med Angst og Rytterne med Vanvid; Judas Hus aabner jeg Øjnene paa, men alle Folkeslagene slaar jeg med Blindhed.
5 To naah Judah ukkung angraengnawk mah, misatuh kaminawk ih Angraeng loe aicae ih Sithaw ah oh, kai loe Jerusalem ah kaom kaminawk thacakhaih ah oh, tiah thui o tih.
Og Judas Stammer skal tænke: »Jerusalems Indbyggere er stærke i Hærskarers HERRE, deres Gud.«
6 To na niah Judah ukkung angraengnawk to thing hmai kamngaeh baktih, kangqong hmaithaw baktiah ka sak han; to hmai mah a taengah kaom kaminawk hoi banqoi bantang kaom kaminawk to kangh boih tih, toe Jerusalem loe a ohhaih ahmuen ah kacakah om poe tih.
Paa hin Dag gør jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem Brændestykker, et brændende Blus mellem Neg, og de skal æde til højre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver roligt paa sit Sted, i Jerusalem.
7 Angraeng mah Judah ohhaih ahmuen to pahlong hmaloe tih, David imthung hoi Jerusalem ah kaom kaminawk lensawkhaih loe Judah pongah len kue mak ai.
Saa giver HERREN først Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde større Ry end Juda.
8 To na niah loe Angraeng mah Jerusalem ah kaom kaminawk to pakaa tih; thacak ai kaminawk loe to na niah David baktiah thacak o tih, nihcae hma ah Angraeng ih van kami oh baktih toengah, David imthung loe Sithaw baktiah om tih.
Paa hin Dag værner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den skrøbeligste iblandt dem skal paa hin Dag blive som David, men Davids Hus som Gud, som HERRENS Engel foran dem.
9 To na niah Jerusalem vangpui tuk hanah angzo prae kaminawk boih to amrosak hanah ka pakrong han.
Paa hin Dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de Folk, som kommer imod Jerusalem.
10 David imthung hoi Jerusalem ah kaom kaminawk nuiah, tahmenhaih hoi tahmen hnikhaih palungthin ka kraih pae han: nihcae mah thunh o ih Kai to na khen o tih, maeto khue a tawnh o ih capa qah haih baktiah, anih to qah o haih tih; kami mah kadueh calu qahhaih baktiah, qah o haih tih.
Og saa udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyggere Naadens og Bønnens Aand, saa de ser hen til ham, de har gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en enbaaren Søn, og holder Klage over ham, som man holder Klage over den førstefødte.
11 To na niah loe Megiddo azawn Hadad Rimmon ah kaom qahhaih baktiah, Jerusalem vangpui thungah paroeai qahhaih to om tih.
Paa hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen over Hadadrimmon i Megiddos Dal.
12 Prae loe palungsae tih, imthung takoh boih, David imthung takoh hoi a zunawk, Nathan imthung takoh hoi a zunawk;
Landet skal sørge, hver Slægt for sig, Davids Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig,
13 Levi imthung takoh hoi a zunawk, Shimei imthung takoh hoi a zunawk;
Levis Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'iternes Slægt for sig og deres Kvinder for sig,
14 kanghmat imthung takohnawk, imthong takoh boih hoi a zunawk to qah o tih.
alle de tiloversblevne Slægter hver for sig og deres Kvinder for sig.