Rom 13

1 Hinghaih tawnh kami boih mah akaa tawn ukkung ih lok to tahngai o nasoe. Sithaw mah paek ai ah loe sakthaihaih om ai: sakthaihaih akaa tawn kaminawk loe Sithaw mah paek ih ni.

Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,

2 To pongah mi kawbaktih doeh sakthaihaih tawn kaminawk ih lokaek kami loe, Sithaw khokhanhaih aek kami ah oh, lokaek kaminawk loe lokcaekhaih hnu o tih.

saa at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstaar Guds Ordning; men de, som modstaa, skulle faa deres Dom.

3 Kahoih hmuen sah kami mah loe ukkungnawk to zit han om ai, toe kasae hmuen sah kaminawk hanah loe zit thoh. Ukkungnawk zii ai ah oh han na koeh o maw? Kahoih hmuen to sah ah, to tih nahaeloe nihcae pakoehhaih to na hnu tih.

Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, saa gør det gode, og du skal faa Ros af den.

4 Kahoih hmuen sak hanah, anih loe nangcae khaeah Sithaw toksah kami ah oh. Toe kahoih ai hmuen na sak nahaeloe, zii ah; anih loe sumsen to azom ah angnaengh ai: anih loe kahoih ai hmuen sah kami nuiah palungphui hoiah lokcaek, lu lakung Sithaw toksah kami ah oh.

Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.

5 To pongah palungphuihaih zit khue ai ah, kasae kahoih panoekhaih hoiah doeh ukkung tlim ah na kun han oh.

Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.

6 Hae tiah oh pongah tamut doeh na paek o han oh: nihcae loe Sithaw toksah kami ah oh o baktih toengah, boeng ai ah tok to a sak o poe.

Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette.

7 To pongah kami boih mah paek han koi kaom hmuen to paek oh: tamut paek han koi kami khaeah tamut to paek oh; hmuen tho paek han koi kami khaeah atho to paek oh; zit han koi kami to zii oh; pakoeh koi kami to pakoeh oh.

Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

8 Maeto hoi maeto amlung oh, laiba tawn o hmah: minawk kalah palung kami loe kaalok to koepsak boeh.

Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.

9 Kaalok pongah, Na zu sava laep ah zaehaih sah hmah, Kami hum hmah, Paqu hmah, Amsawn hnukung ah om hmah, Ut hmah, tiah oh; kalah kaalok to om vop nahaeloe, to kaaloknawk loe, Na imtaeng kami to na takpum baktih toengah palung ah, tiah thuih ih hae kaalok thungah akun boih boeh.

Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære, ‟ og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟

10 Amlunghaih mah imtaeng kami amrosak ai: to pongah amlunghaih loe kaalok akoephaih ah oh.

Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

11 Aicae pahlonghaih loe, aicae mah tanghaih a tawnh o tangsuek nathuem ih pongah doeh, vaihiah anghnaih kue: vaihi loe iih angthawkhaih atue boeh ni, atue to panoek oh.

Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er paa Tide, at I skulle staa op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.

12 Aqum boeng tom boeh moe, khodai tom boeh: to pongah khoving toksakhaih to va o si loe, aanghaih maiphaw maica to angkhuk o si boeh.

Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Vaaben;

13 Poih sakhaih, mu paquihaih, taksa koehhaih, zae sak koehhaih, angaekhaih, uthaihnawk to ayae moe, khodai thungah a oh o baktih toengah, toenghaih hoiah caeh o si.

lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;

14 Angraeng Jesu Kri to angkhuk oh, taksa koehhaih akoepsak hanah, taksa khaeah angpaek o hmah.

men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kødet, saa Begæringer vækkes!