Lokphong 16
1 Tempul thung hoiah vankami sarihtonawk khaeah, Caeh oh loe, long ah Sithaw palungphuihaih boengloeng to krai oh, tiah tha hoi thuih ih lok to ka thaih.
Og jeg hørte en høj Røst fra Templet sige til de syv Engle: Gaar hen og udgyder Guds Harmes syv Skaaler over Jorden!
2 Hmaloe koek ih vankami loe caeh moe, angmah ih boengloeng to long ah krai tathuk; to naah moisan mah catui daengh ih kami hoi anih ih krang bok kaminawk nuiah panuet kathok, kana parai athlut to tacawt.
Og den første gik hen og udgød sin Skaal over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.
3 Hnetto haih vankami mah angmah ih boengloeng to tuipui nuiah kraih, to naah tuipui loe kadueh kami ih athii baktiah angcoeng: tuipui thungah kaom kahing hmuennawk to duek o boih.
Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet, og det blev til Blod som af en død, og hver levende Sjæl i Havet døde.
4 Thumto haih vankami mah angmah ih boengloeng to vapui hoi vacongnawk nuiah kraih; to naah tui to athii ah angcoeng boih.
Og den tredje Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.
5 To naah tui ukkung vankami mah, Nang loe na toeng, aw Angraeng, kaom li, kaom tangcae hoi kaom hankoi Angraeng ah na oh pongah, nang mah toenghaih hoiah hae tiah lok na caek boeh.
Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;
6 Nihcae mah kaciim kaminawk hoi tahmaanawk ih athii palong o pongah, a naek o han ih athii na paek boeh, nihcae loe athii naek han krah kami ah oh o, tiah thuih ih lok to ka thaih.
thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd.
7 To naah hmaicam hoiah, ue, Thacak Angraeng Sithaw, na lokcaekhaihnawk loe toeng moe, loktang ah oh, tiah thuih ih lok maeto ka thaih.
Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.
8 Palito haih vankami mah angmah ih boengloeng to ni nuiah kraih; kaminawk hmai hoi kanghsak hanah sakthaihaih to ni hanah paek.
Og den fjerde Engel udgød sin Skaal over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.
9 Kabae parai hmai mah kaminawk to kangh pongah, hae nathaih nuiah sakthaihaih tawnkung, Sithaw ih ahmin to kasae a thuih o: Anih pakoeh hanah nihcae loe dawnpakhuemhaih tawn o ai.
Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.
10 Pangato haih vankami mah angmah ih boengloeng to moisan anghnuthaih tangkhang nuiah kraih; to naah anih ih prae loe khoving hoiah koi; nat loiah nihcae loe angmacae ih palai to kaek o.
Og den femte Engel udgød sin Skaal over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
11 Ahmaa nat loiah, van Sithaw ih ahmin kasae a thuih o, a sak o ih hmuen pongah dawnpakhuemhaih tawn o ai.
Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
12 Ni angzae bang ih siangpahrangnawk han loklam tuk pae thai hanah, tarukto haih vankami mah angmah ih boengloeng to Euphrates tuipui nuiah kraih, to naah vapui tui to kaang boih.
Og den sjette Engel udgød sin Skaal over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.
13 To pacoengah pahui pui ih pakha, moisan ih pakha, kamro tahmaa ih pakha thung hoi tacawt ukong baktih kaom kasae muithla thumto ka hnuk.
Og jeg saa, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Aander, som lignede Padder.
14 Nihcae loe taqawk muithla ah oh o pongah, dawnrai hmuennawk to sak o, long pum ah kaom siangpahrangnawk khaeah caeh o moe, Thacak Angraeng to misatuk hanah kaminawk to pakhueng. Toe to ni loe Lensawk Angraeng mah pazawkhaih niah om tih.
Thi de ere Dæmoners Aander, som gøre Tegn; og de gaa ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen paa Guds, den almægtiges, store Dag.
15 Khenah, kamqu baktiah kang zoh. Anglawt moe, angmah ih kahni suemcoek kami loe tahamhoih, to tih ai nahaeloe anih mah bangkrai ah caeh ueloe, minawk hmaa ah azat paw moeng tih.
— Se, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, saa han ikke skal gaa nøgen, og man skal se hans Skam. —
16 Anih mah kaminawk to Hebru lok hoi Armageddon, tiah kawk ih ahmuen ah amkhuengsak.
Og de samlede dem til det Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmagedon.
17 Sarihto haih vankami mah angmah ih boengloeng to van ih takhi nuiah kraih; to naah van tempul thung ih, angraeng tangkhang hoiah Sak pacoeng boeh, tiah thuih ih kalen parai lok to tacawt.
Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.
18 To naah atuen tuenhaih, khopazihhaih, tangphra puekhaih, kalen parai talihnawhaih to oh, long nuiah kaminawk oh tangsuek nathuem hoi kamtong to baktih thacak, kalen parai talihnawhaih to om vai ai vop.
Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til paa Jorden, et saadant Jordskælv, saa stort.
19 Kalen Babylon vangpui loe thumto ah ampraek, kalah prae kaminawk ohhaih vangpuinawk loe amro king: Sithaw loe a palungphuihaih misurtui kakoiah lawn ih boengloeng naeksak hanah, kalen Babylon vangpui to pahnet ai.
Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin.
20 Tui mah takui ih praenawk loe cawn o boih, maenawk doeh anghmat o boih boeh.
Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
21 Qaetui maeto naah boengloeng cumvaito kazit, kalen parai van ih qaetui to kaminawk nuiah krak: to qaetui hoiah kaom nathaih loe nung parai pongah, kaminawk mah Sithaw ih ahmin kasae thuih o.
Og en stærk Hagel, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage, thi dens Plage var meget stor.
