Saam 92
1 Sabbath ni ih Saam laa. Angraeng pakoehhaih loe hoih, Aw Kasang koek, na hmin pakoehhaih laasak hae hoih,
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 akhawnbang ah nam lunghaih to thuih moe, duembang ah na oepthohhaih thuih hae hoih,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 aqui hato kaom katoeng, tamoi hoi atuen kahoih katoeng hoiah na hmin pakoeh hae hoih.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 Aw Angraeng, na sak ih hmuen hoiah kai palung nang hoesak; na ban hoi sak ih hmuennawk pongah pakoehhaih laa to ka sak han.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 Aw Angraeng, na sak ih hmuen loe kawkruk maw len! Na poekhaih loe thuk parai.
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Poekhaih tawn ai kaminawk mah panoek o thai ai; kamthu mah doeh hae hae panoek ai,
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 kasae kaminawk loe phroh baktiah tacawt o moe, kahoih ai hmuen sah kaminawk qoeng o tahang naah, nihcae to dungzan khoek to amrosak tih boeh.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Toe Angraeng, nang loe dungzan khoek to kasang ah na oh poe.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 Aw Angraeng, na misanawk ho khenah; khenah, na misanawk loe anghmaa o tih; kahoih ai hmuen sah kaminawk boih loe ahmuen kruekah amhet o tih.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Maitaw tae taki baktiah kai ih taki hae na pakoeh moe, kahoih situi hoiah nang bawh boeh.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Ka mik mah ka misanawk to hnuk moe, kahoih ai ka misanawk pazawkhaih kawng ka thaih naah loe, ka poekhaih palungthin khuek ti tih boeh.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Katoeng kami loe ungsikung baktih, Lebanon ih Sidar thing baktiah qoeng tahang tih.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 Angraeng imthung ah thling ih kaminawk loe, aicae Sithaw ih longhmaa ah qoeng o tahang tih.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Nihcae loe mitong naah doeh thingthai athai o vop tih; aqam angtha o ueloe, hing suep ah om o tih.
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 To naah nihcae mah, Angraeng loe toeng, anih loe ka lungsong ah oh; a nuiah katoeng ai hmuen tidoeh om ai, tiah amtueng tih.
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
