Saam 91
1 Kasang koek pakaahaih ahmuen ah kaom kami loe, Thacak Sithaw ih tahlip ah abuep o tih.
Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 Angraeng loe ka buephaih, kacak kai ih sipae ah oh; anih loe kam hahaih, ka Sithaw ah oh, tiah ka thuih han.
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
3 Anih mah loe tavaa han dongh patung kami ih ban thung hoi paduek thaih kasae nathaih thung hoiah na loisak tangtang tih.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 Angmah ih pakhraeh hoi na khuk ueloe, anih ih pakhraeh tahlip ah na buepsak tih; anih ih loktang lok loe nang pakaahaih hoi angvaenghaih ah om tih.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Aqum ah kaom zitthok hmuen, khodai ah kah ih palaa,
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
6 khoving ah kaom nathaih kasae, athun ah kaom amrohaih doeh, na zii mak ai.
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Na taengah kami sangto amtimh o ueloe, na bantang bangah kami sang hato amtim o tih; toe nang khaeah pha mak ai.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
8 Mik hoi khue na dan ueloe, kasae kaminawk han paek ih tangqum to na hnu tih.
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 Angraeng loe ka buephaih ah oh, tiah na thuih moe, Kasang koek khaeah, na ohhaih ahmuen to sak pongah,
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 sethaih roe na nuiah krah mak ai, kawbaktih amrohaih doeh na ohhaih ahmuen taengah angzo mak ai.
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 Na caehhaih ahmuen kruekah nang toep hanah, angmah ih vankaminawk to paek tih.
thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
12 Na khok to thlung pongah daeng han ai ah, nihcae mah ban hoi na tapom o tahang tih.
de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
13 Kaipui hoi pahui sae to na cawh ueloe, kaipui kanawk hoi pahui pui to khok hoiah na tii tih.
du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
14 Anih mah ang palung pongah, anih to ka pahlong han; anih mah ka hmin to panoek pongah, anih to ka tapom tahang han.
»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 Anih mah ang kawk naah, ka pathim pae han; raihaih a tong naah, ka oh thuih han; anih to ka pahlong moe, ka pakoeh han.
kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
16 Hinglung sawkhaih hoiah palung ka dipsak moe, ka pahlonghaih ka hnuksak han, tiah a thuih.
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
