Saam 86
1 David Lawkthuihaih. Aw Angraeng, na naa to patueng ah loe, na pathim ah; kai loe kamtang hoi kavawt kami ah ni ka oh.
(En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Ka ciim pongah, ka hinghaih hae pathlung ah; Nang loe ka Sithaw ah ni na oh; nang oephaih tawn na tamna hae pahlong ah!
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
3 Aw Angraeng, ka nuiah palungnathaih tawn raeh; ni thokkruek nang khaeah ka hangh.
Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
4 Na tamna ih pakhra to anghoesak ah; Aw Angraeng, nang khaeah, ka hinghaih kang vah tahang.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 Angraeng, nang loe na hoih, zae tahmen hanah na koeh; nang kawk kaminawk boih khaeah, pop parai palungnathaih to nam tuengsak.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
6 Aw Angraeng, lawk ka thuihaih hae tahngai ah; tahmen kang hnikhaih lok hae tahngai raeh.
Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
7 Raihaih ka tongh niah nang to kang kawk han; to naah nang mah nang pathim tih.
På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 Aw Angraeng, sithawnawk thungah nang baktih mi doeh om ai; na sak ih toknawk baktih tok doeh om ai.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 Aw Angraeng, na sak ih prae congca kaminawk angzo o tih; nihcae loe na hmaa ah tabok o ueloe, na hmin to pakoeh o tih.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 Nang loe lensawk moe, dawnrai hmuennawk to na sak; Sithaw ah kaom loe nang khue ni.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 Aw Angraeng, loklam na patuek ah; kai loe na loktang lok pongah ni ka caeh han; na hmin ka zit thaih hanah, ka palungthin hae amhongsak ah.
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 Aw ka Angraeng Sithaw, ka palungthin boih hoiah kang pakoeh han; dungzan khoek to na hmin kang pakoeh han.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 Na palungnathaih loe kating ai len; kathuk taprong thung hoiah ka hinghaih to nang pahlong boeh. (Sheol h7585)
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
14 Aw Sithaw, amoek kaminawk loe naeh hanah angthawk o tahang; tahmenhaih tawn ai amkhueng kaminawk loe nang to hmaloe koek ah suem o ai, nihcae loe ka hinghaih to pakrong o.
Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 Toe Aw Angraeng, nang loe tahmenhaih, amlunghaih, pauep thaihaih, pop parai palungnathaih, loktang lok hoiah koi Sithaw ah na oh.
Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
16 Kai khaeah angqoi ah loe, ka nuiah palungnathaih to tawn ah; na tamna khaeah na thacakhaih to paek ah loe, na tamna nongpata ih capa hae pahlong ah.
Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Kai hnuma kaminawk mah a hnuk o thaih moe, azat o thaih hanah, kai han angmathaih kahoih to na patuek ah; tih pongah tih nahaeloe Angraeng nang mah nang bomh moe, nang pathloep boeh.
Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
