Saam 77
1 Katoeng kruek zaehoikung hanah. Jeduthun ah sak koi Asaph ih Saam laa. Sithaw khaeah ka hangh; ka hangh naah, anih mah ka lok ang tahngaih pae.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 Raihaih ka tong naah Angraeng to ka pakrong; angpho ai ah aqum ah ban ka payangh; ka hinghaih mah pathloephaih to koeh ai.
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 Sithaw ka poek moe, raihaih ka tong; ka poek het naah ka muithla angpho. (Selah)
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Nang mah ka mik pakhrip thai ai ah nang suek; raihaih ka tong pongah lok ka pae thai ai.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Kalaem tangcae aninawk hoi canghnii ih adungnawk to ka poek.
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 Aqum ah kaimah ih laa to ka poek; kaimah ih palung hoiah lok ka paeh hoi; to naah ka muithla mah lok ang dueng.
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 Angraeng mah dungzan khoek to pahnawt tih boeh maw? A tahmenhaih amtuengsak mak ai boeh maw?
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 A palungnathaih to dungzan khoek to boeng tih boeh maw? A lokkamhaih doeh amro poe tih boeh maw?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 Tahmen hanah Sithaw mah pahnet boeh maw? Palungphui pongah palungnathaih thok to khah ving boeh maw? (Selah)
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 To naah raihaih ka tong; toe Kasang koek bantang ban hoiah sak ih saningnawk to ka poek han, tiah ka thuih.
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 Angraeng mah sak ih hmuennawk to ka poek han; canghnii ah na sak ih dawnrai hmuennawk to ka pakuem poe han.
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Na toksakhaihnawk boih to ka poek moe, na toksakhaihnawk to ka thuih han.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Aw Sithaw, na loklam loe ciim; aicae Sithaw baktiah lensawk Sithaw mi maw om vop?
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 Nang loe dawnrai hmuennawk sah Sithaw ah na oh; na thacakhaih to minawk salakah nam tuengsak.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 Na ban thacakhaih hoiah nangmah ih kaminawk, Jakob hoi Joseph ih caanawk to na pahlong. (Selah)
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Aw Sithaw, tuinawk mah nang ang hnuk o; tuinawk mah nang ang hnuk o naah, ang zit o; kathuk tuinawk doeh tasoeh o.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Tamainawk mah tui to kraih o; vannawk ah khopazih; nang ih kaliinawk doeh ahmuen kruekah krak o.
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 Nang ih khopazih tuen loe van ah oh; tangphrapuekhaih mah long to toeh; long loe tasoeh moe, anghuenh.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 Na loklam loe tuipui thungah oh, na caehhaih loklam loe kalen tuipuinawk thungah oh, na khok tangkannawk loe amtueng ai.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Mosi hoi Aaron ih ban hoiah nangmah ih kaminawk to tuunawk baktiah na hoih.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
