Saam 74
1 Asaph ih maskil. Aw Sithaw, tipongah dungzan khoek to nang pahnawt loe? Tipongah nangmah ih caphoih ahmuen ah kapra tuunawk nuiah palung na phui loe?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Canghnii hoiah na qan ih kaminawk, na qawktoep acaengnawk hoi na ohhaih Zion mae to poek ah.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Kaciim ahmuen to misanawk mah paro o boih boeh pongah, dungzan ah kamro ahmuen ah na khok to paqoi lai ah.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Na misanawk loe nangmah ih kaminawk salakah hang o; nihcae loe angmacae angmathaih kahni to payang o.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Nihcae loe caka hoi tu thung ih thing pakhruh kaminawk baktiah oh o.
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Toe vaihi loe sak ih hmuennawk to caki hoi cakanawk hoiah a saek o boih boeh.
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Na hmuenciim to hmai hoiah a thlaek o boeh; na hmin ohhaih ahmuen doeh long ah vah o moe, panuet thok ah a sak o boeh.
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Nihcae mah, Hae kaminawk hae paduek boih si, tiah thuih o moe, prae thung ih Sithaw bokhaih ahmuennawk to hmai hoiah thlaek o boih boeh.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Kaicae loe kaimacae angmathaih tidoeh ka hnu o ai; tahmaanawk doeh om o ai boeh; nasetto maw hae tiah om vop tih, tiah panoek kami kaicae thungah mi doeh om ai.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Aw Sithaw, nasetto maw misa mah kasaethui vop tih? Misa mah na hmin kasae thui poe tih maw?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 Tipongah na ban, na bantang ban to na zuh let loe? Na saoek thung hoiah pathok ah.
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Sithaw loe canghnii hoiah ni kai ih siangpahrang ah oh boeh; anih mah ni long nuiah pahlonghaih to sak.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Na thacakhaih hoiah tuipui to na pakhoih; tuipuinawk thung ih pahui puinawk ih lu to na khaeh.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Leviathan ih lunawk to na koihsak phaeng moe, praezaek ah kaom kaminawk hanah buh ah na paek.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Nangmah ni tuibap tui hoi vacong tuinawk to na longsak; vapui tuinawk doeh na kaangsak.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Khodai loe nang ih ni, khoving doeh nang ih ni; nangmah ni ni hoi aanghaih to na sak.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Nangmah ni long angzithaih ramrinawk to na sak moe, nipui hoi siktue doeh na sak.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Aw Angraeng, misa mah kasaethuihaih to poek ah; kamthunawk mah loe na hmin to patoek o.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 Nangmah ih pahuu tuinom hinghaih to kasae kaminawk khaeah paek hmah; nangmah ih amtang kaminawk to dungzan khoek to pahnet hmah.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Lokkamhaih to poek ah; long khoving ahmuennawk loe pacaekthlaekhaih hoiah koi.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Patangkhang kaminawk to palung boengsak hmah; kamtang hoi kavawt kaminawk mah na hmin to saphaw o nasoe.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Aw Sithaw, angthawk tahang ah loe, na sak ih hmuen to pakaa ah; kawbangmaw kamthunawk mah nang sethaih kawng ni thokkruek thuih o, tito panoek ah.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 Na misanawk ih lok to pahnet hmah; na misanawk hanghaih lok loe pop aep aep boeh.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
