Saam 72
1 Solomon ih Saam laa. Aw Sithaw, katoeng na lokcaekhaih to siangpahrang han paek ah loe, na toenghaih to siangpahrang ih capa hanah paek ah.
Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
2 Anih loe nangmah ih kaminawk to toenghaih hoiah lokcaek ueloe, nangmah ih amtang kaminawk hanah toenghaih to paek tih.
saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
3 Maenawk mah kaminawk khaeah monghaih to sin tih; maesomnawk mah toenghaih athaih to sin pae tih.
Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
4 Anih mah amtang kaminawk to lokcaek tih; kavawt kaminawk ih caanawk to pahlong ueloe, pacaekthlaek kaminawk to anghma angtaasak tih.
De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
5 Ni hoi khrah oh nathung, adung kaminawk boih mah, nang to zii o tih.
Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
6 Anih loe aah kok ih phroh nuiah kakrah khotui baktih, long duksak khotui baktiah, angzo tathuk tih.
Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
7 Katoeng kami loe anih oh nathung khosak hoihaih to tawn o tih; khrah anghma ai karoek to, pop parai monghaih to om tih.
i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
8 Tuipui maeto hoi maeto bang khoek to, vapui hoi long boenghaih khoek to, anih mah uk tih.
Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
9 Praezaek ah kaom kaminawk loe anih hmaa ah tabok o tih; a misanawk loe maiphu to palaek o tih.
hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
10 Tarshish siangpahrang hoi tuipui thungah kaom prae ukkung siangpahrangnawk mah tangqum to sin o tih; Sheba hoi Seba siangpahrangnawk mah doeh tangqum to paek o tih.
Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
11 Ue, siangpahrangnawk boih anih hmaa ah tabok o tih; prae congca kaminawk boih mah anih ih tok to sah pae o tih.
alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
12 Kavawt kami hoi bomkung tawn ai amtang kaminawk qah o naah, anih mah pathloep tih.
Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
13 Anih mah amtang kami hoi kavawt kaminawk to tahmen ueloe, kavawt kaminawk hinghaih to pahlong tih.
ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
14 Alinghaih hoi pacaekthlaekhaih thung hoiah nihcae hinghaih to loisak tih; nihcae ih athii loe a mikhnuk ah atho om tih.
han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
15 Anih loe hinglung sawk tih; anih khaeah Sheba ih sui to paek o tih; apet ai ah anih han lawkthui pae o ueloe, ni thokkruek anih to saphaw o tih.
Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
16 Long ah cang pung tih, Lebanon baktiah maesangnawk nuiah athaih tacawt tih; vangpui thung ih kaminawk loe long ih phroh baktiah qoeng o tahang tih.
Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
17 Ahmin loe dungzan khoek to cak tih; ni oh nathung Anih ih ahmin to om poe tih. Anih rang hoiah kaminawk tahamhoih o tih; prae congca kaminawk mah anih to tahamhoihaih, tiah kawk o tih.
Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
18 Israel Sithaw, Angraeng Sithaw loe tahamhoihaih om nasoe; anih mah khue ni dawnrai hmuennawk to sak!
Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,
19 Anih ih ahmin lensawkhaih loe dungzan khoek to om nasoe! Long boih a lensawkhaih hoiah koi nasoe. Amen hoi Amen.
og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
20 Jesse capa David lawkthuihaihnawk loe boeng boeh.
Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
