Saam 7
1 Daid ih Shiggaion laa; Benjamin acaeng Kush ih lokthuihaih to anih mah Angraeng khaeah laa ah sak. Angraeng ka Sithaw, nang khaeah ka buep: kai pacaekthlaek kaminawk boih ban thung hoiah na pahlong ah loe, na loisak ah.
En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2 To tih ai nahaeloe misa mah kaipui baktiah ka hinghaih to asik pet tih boeh.
HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
3 Aw Angraeng ka Sithaw, hae hmuen ka sak pongah, ka ban ah zaehaih to oh moeng moe,
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
4 kai hoi angdaeh kami khaeah ka sae hmuen to ka sak, ue, takung tidoeh om ai ah, ka misa ih hmuen to ka lomh pae moeng nahaeloe;
HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
5 ka misa mah ka hinghaih to la nasoe loe, pacaekthlaek nasoe; ue, ka hinghaih long ah atii nasoe loe, kai pakoehhaih to maiphu ah suem nasoe. (Selah)
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
6 Aw Angraeng, palungphuihaih hoiah angthawk ah loe, ka misanawk palungphuihaih to pakaa ah: kai han angthawk ah loe, na thuih ih lok baktih toengah lok to takroek ah.
saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
7 Kaminawk loe amkhueng o moe, nang ang ven o; nihcae han hmuensang ah amlaem let ah.
HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
8 Angraeng mah kaminawk to lokcaek tih: aw Angraeng, ka toenghaih hoi kai thungah kaom akoephaih baktih toengah, nang mah lokcaek ah.
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
9 Kami poekhaih khenkung, poeksae kami sethaih to boengsak ah loe, katoeng kami to caksak ah: aw katoeng Sithaw, nang loe palungthin ni na khet.
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
10 Poek toeng kaminawk pahlongkung Sithaw loe, kang vaenghaih ah oh.
Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11 Sithaw loe lokcaekkung katoeng ah oh, poeksae kami nuiah loe ni thokkruek palungphuihaih to amtuengsak.
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12 Anih amlaem let ai nahaeloe, angmah ih sumsen to taak tih; angmah ih kalii to takoih ueloe, suem coek tih.
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Anih hanah duekhaih hmuennawk to paroep pae moe, pacaekthlaek kaminawk kah hanah angmah ih kaliinawk to pathoep coek boeh.
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
14 Khenah, anih loe kasae to zokpomh; kasae poekhaih hoiah zokpomh moe, amrohaih to tacawtsak.
men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
15 Anih loe tangqom to takaeh moe, a takaeh ih tangqom thungah krak.
Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16 A poeksethaih to angmah ih lu nuiah krah let ueloe, minawk nganbawh kana paekhaih doeh a lu nuiah krah lat tih.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
17 A toenghaih baktih toengah Angraeng to ka saphaw moe, Sang Koek Angraeng ih ahmin pakoehhaih laa to ka sak han.
Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
