Saam 57
1 Katoeng kruek kami hanah. Anih ih bungmu to paro hmah. Saul khae hoi thlungkhaw thungah cawnh nathuem ih. David ih miktam. Aw Sithaw, ka nuiah palungnathaih tawn raeh, ka nuiah palungnathaih tawn raeh! Hae raihaihnawk laem ai karoek to, ka hinghaih nang khaeah ni abuep; ue, na pakhrae tahlip ah ka buep han.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Kai han hmuennawk boih sahkung Sithaw, Kasang koek Sithaw khaeah ka hang han.
Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
3 Anih mah van hoiah patoeh ueloe, kai caak han koeh kami mah kasaethuihaih thung hoiah na pahlong tih. Sithaw mah a palungnathaih hoi a loktang lok to patoeh tih. (Selah)
Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
4 Ka hinghaih loe kaipui salakah oh; kai loe hmawsaeng kaminawk salakah kang song, nihcae ih haa loe tayae hoi palaa baktiah oh, palainawk loe kanoe parai sumsen baktiah oh.
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
5 Aw Sithaw, nang loe, vannawk ranui khoek to lensawk nasoe; na lensawkhaih loe long boenghaih khoek to om nasoe.
Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 Nihcae loe ka caehhaih loklam ah palok to payang o, ka hinghaih thazok sut boeh; nihcae loe ka hmaa ah tangqom takaeh o moe, angmacae ih tangqom thungah a krak o. (Selah)
Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
7 Aw Sithaw, ka palungthin loe cak, ka palungthin loe cak rap; laa to ka sak han, pakoehhaih laa to ka sak han.
De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
8 Ka hinghaih, angthawk ah! Katoeng hoi tamoinawk, angthawk oh! Kai doeh kang thawk palang han.
Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
9 Aw Angraeng, kaminawk salakah, nang kang pakoeh han; prae kaminawk salakah doeh nang khaeah laa ka sak han.
Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
10 Tipongah tih nahaeloe nam lunghaih loe vannawk khoek to len moe, na loktang lok loe tamainawk khoek to phak boeh.
Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
11 Aw Sithaw, nang loe, vannawk ranui khoek to lensawk nasoe; na lensawkhaih loe long boenghaih khoek to om nasoe.
Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
