Saam 55
1 Katoeng kruek zaehoikung hanah. Neginoth ah sak han koi, David ih masakil. Aw Sithaw, lawk ka thuihaih hae tahngai ah; tahmen kang hnikhaih hoi angqoi taak hmah.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
2 Na tahngai pae ah loe pathim ah: poek anghmang sut moe,
Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
3 ka misa ih lok hoi kasae kaminawk ih pacaekthlaekhaih pongah, ka hang khing boeh; nihcae loe a sakpazae o haih to ka nuiah amtik o, kai palung ang phui o thuih moe, ang hnukma o.
over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
4 Ka palung loe athung ah patangkhang; duek zithaih mah ang kraeng khoep boeh.
Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Ka nuiah zithaih hoi tasoehhaih to phak moe, kai loe zithaih mah muek khoep boeh.
Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
6 To naah, Aw pahuu baktiah pakhraeh ka tawnh soe nahaeloe, kangthla ah ka zawk moe, amding rue ah ka oh han boeh!
Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
7 Khenah, kangthla ah kam het moe, praezaek ah ka oh ving han. (Selah)
Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
8 Takhi pui hoi takhi sae to loih hanah, karangah ka cawnh han, tiah ka thuih.
Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
9 Aw Angraeng, nihcae amrosak hanah, lok to anghmangsak ah; vangpui thungah lokpunghaih hoi angzoehhaih to ka hnuk boeh.
Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
10 Nihcae loe aqum athun sipae taengah caeh o; athung ah loe kahoih ai hmuen sakhaih hoi qahhaih to oh.
Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
11 Kasae sakhaih vangpui thungah oh o, lampuinawk ah kaom pacaekthlaekhaih hoi alinghaih loe boeng thai ai boeh.
Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
12 Kai pahnui thuih kami loe kai ih misa na ai ni, kai ih misa ah om cadoeh ka pauep thai tih; angmah hoi angmah amkoeh moe, kai hnuma kami doeh kai ih misa na ai ni, kai ih misa ah om nahaeloe, anih to ka yae ving han:
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
13 to kami loe, kai hoi kanghmong, kam pui, ampui kangzong ah kaom, nang ni.
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
14 Kaicae loe kahoih lok to ka thuih o moe, kaminawk hoi nawnto Sithaw im ah ka caeh o.
vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
15 Sethaih loe nihcae ohhaih ahmuen, nihcae salakah oh pongah, nihcae to duekhaih mah naeh nasoe loe, hell thungah kahingah caeh o nasoe. (Sheol h7585)
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
16 Toe kai loe, Sithaw to ka kawk han; Angraeng mah na pahlong tih.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Duembang, akhawnbang hoi athun ah, lawkthuihaih hoiah ka hangh; to naah anih mah ka lok na thaih pae tih.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
18 Kai tuh kami loe pop o parai pognah, kai ang tuk o naah, anih mah monghaih hoiah ka hinghaih ang pahlong.
Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
19 Canghnii hoiah kaom poe Sithaw mah thaih naah, nihcae to pacaekthlaek tih. (Selah) Nihcae loe amkhraihaih om ai pongah, Sithaw zii o ai.
Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
20 To baktih kami loe a thuih ih lok baktiah om ai, angmah hoi angdaeh ampui to misa ah suek.
Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
21 Pakha hoi tacawt a thuih ih loknawk loe samdai baktiah amnae, toe palung thungah loe misatuk han ih khue ni a poek; a lok loe moithawk pongah naem kue, toe nihcae loe sumsen hoi kami hum hanah oh o coek.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
22 Nangmah ih hmuenzit to Angraeng khaeah amtii ah, anih mah na bomh tih; katoeng kami loe natuek naah doeh amtimsak mak ai.
Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
23 Toe Aw Sithaw, nang mah nihcae to tangqom thungah pakhrah tih; athii anghae kami hoi aling thaih kaminawk loe, a hing o haih ahap mataeng doeh hing o mak ai; toe kai loe, nang khaeah ni ka buep han.
Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
