Saam 41

1 Katoeng kruek zaehoikung hanah, David ih Saam laa. Kamtang tahmenhaih tawn kami loe tahamhoih: raihaih tongh naah Angraeng mah anih to pahlong tih.

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Angraeng mah anih to toep tih, anih to hingsak pongah, long nuiah tahamhoihaih hnu tih: Angraeng mah anih to a misanawk khaeah paek mak ai.

Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

3 Ngannat naah Angraeng mah om thui tih: ngannat thung Angraeng mah anih ih iihkhunnawk boih to toep pae tih.

HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

4 Kai mah, Aw Angraeng, na tahmen raeh: na nuiah zaehaih ka sak boeh pongah, ka hinghaih ngantuisak ah, tiah ka naa.

Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

5 Ka misanawk mah, Anih loe natuek naa ah maw dueh ueloe, ahmin to anghmaa tih? tiah kasae ang thuih o.

Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

6 Kai hnuk hanah anih angzoh naah, amsoem ai lok to a thuih: anih ih palungthin loe sethaih khue talawk moe, tasa bang a caeh naah to kawng to a thuih.

Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

7 Kai hnuma kaminawk boih mah nawnto kai kasae ang thuih o: kai nganbawh kana paek hanah a poek o.

Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

8 Anih loe nathaih kasae mah phak thuih boeh pongah, angsonghaih ahmuen hoiah angthawk let mak ai boeh, tiah ang naa o.

Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

9 Ue, ka oep koek ih, kai ih takaw kacaa, ampui kangzong mah doeh, kai hae khok hoiah ang pathuih boeh.

»En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

10 Toe Aw Angraeng, nihcae to ka sak pathok hanah, na tahmen raeh loe, na pathawk ah.

Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

11 Ka misanawk mah na pazawk o ai pongah, ka nuiah anghoehaih na tawnh, tito ka panoek.

Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

12 Ka ciim pongah kai hae nang bomh, anih hmaa ah dungzan khoek to nang om thui tih.

Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

13 Israel Angraeng Sithaw khaeah, dungzan hoi dungzan khoek to tahamhoihaih om nasoe. Amen hoi Amen.

Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!