Saam 31

1 Katoeng zaehoikung hanah, David ih saam laa. Aw Angraeng, nang khaeah ni ka buep, azathaih na tongsak hmah; na toenghaih hoiah pahlong ah.

Til Sangmesteren. En Salme af David. HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

2 Na naa patueng ah loe, karangah na pahlong ah; ka buephaih lungsong ah omh loe, kai pahlong hanah kacak sipae ah om ah.

du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

3 Nang loe ka lungsong hoi kang hawkhaih ah na oh pongah, na hmin hoi na caeh haih ah loe, na zae ah.

thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

4 Ka hmaa ah amtung sut thaang hoiah na loisak ah, tipongah tih nahaeloe nang loe ka buephaih ah na oh.

fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

5 Ka muithla na ban ah kang tathlang; Aw loktang Angraeng Sithaw, kai nang krang boeh.

i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,

6 Tidoeh angcoeng ai hmuen to ka hnukma, toe Angraeng to ka oep.

du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,

7 Na palungnathaih ah anghoehaih hoi ka oh han: ka raihaih nang hnuk pae moe, ka pakhra patangkhanghaih nang panoek pae;

jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.

8 misa khaeah nang paek ai moe, ka khoknawk hae ahmuen kahnaep ah nang doetsak.

Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.

9 Aw Angraeng, raihaih ka tong pongah, ka nuiah palungnathaih tawn raeh: palungset loiah ka mik, muithla hoi zoknawk doeh amro boih boeh.

Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

10 Palungset hoiah ka hinghaih hae ka laemsak moe, saning paroeai thung khuiqahhaih hoiah ka oh: ka sakpazaehaih pongah ka thazok sut moe, ka huhnawk doeh qong boeh.

Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

11 Ka misanawk hoi ka imtaengnawk mah kai ang hnap o, ampui angzongnawk mah doeh kai ang zit o: tasa bangah kai hnu kaminawk mah ang cawn o taak boih.

For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.

12 Kai loe poek han koi kaom ai kadueh kami baktiah ang pahnet o: kai loe kakoi long laom baktiah ni ka oh boeh.

Som en død er jeg gaaet dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

13 Paroeai kaminawk mah thuih o ih kasae lok khue ni ka thaih: ka taengah om kaminawk loe zitthok kami ah ni oh o boih: nihcae loe nawnto amkhueng o moe, ka hinghaih lak hanah khokhan o.

Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.

14 Toe Aw Angaeng, nang ah ni kam ha: nang loe ka Sithaw ni, tiah ka thuih.

Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,

15 Kai ih atuenawk loe na ban thungah ni oh; ka misanawk hoi kai pacaekthlaek kaminawk ban thung hoiah na loisak ah.

mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,

16 Na tamna nuiah na mikhmai pansak raeh loe, na palungnathaih hoiah na pahlong ah.

lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

17 Aw Angraeng, na zatsak hmah; nang khaeah lawk ka thuih pongah, kasae kaminawk to azatpaw o nasoe, nihcae loe taprong thungah anghngai o duem nasoe. (Sheol h7585)

HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

18 Amoekhaih lok, hnaphnaehaih hoi katoeng kaminawk khet patoekhaih lokthui kami, amsawnlok thuihaih pahninawk to angsumh o nasoe.

Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

19 Nang zii kaminawk hanah na suek pae moe, kaminawk mikhnuk ah, na nuiah amha kaminawk khaeah na sak pae ih, na hoihaih loe kawkruk maw len.

Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.

20 Kaminawk ih amoekhaih thung hoi loisak hanah, panoek thai ai na ohhaih ahmuen thungah nihcae to na hawk boeh: misa koeh lok apaehhaih palai thung hoi pakaa hanah nihcae to, panoek thai ai na ohhaih ahmuen thungah na suek.

Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

21 Kacak vangpui ah dawnrai tahmenhaih amtuengsak pongah, Angraeng khae tahamhoihaih om nasoe.

Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

22 Kai loe na hmaa hoi kang thla ving boeh, tiah tasoehhaih hoiah lok ka thuih, toe nang kang kawk naah, tahmen kang hnikhaih lok to nang tahngai pae.

Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

23 Anih ih kaciim kaminawk boih, Angraeng to palung oh! Angraeng loe oep kaom kaminawk to khetzawn, amoek kaminawk hanah loe kasae sakhaih tangqum to kating ah a paek.

Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

24 Nangcae Angraeng oephaih tawn kaminawk boih, thazok o hmah, to tiah nahaeloe anih mah na palungthin tha na cak o sak tih.

Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!