Saam 30

1 David ih im tathlanghaih Saam laa. Aw Angraeng, nang kang pakoeh han; kai hae nang pahlong, ka misanawk mah ka nuiah anghoe o thai han ai ah na sak.

En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David. HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

2 Aw Angraeng ka Sithaw, nang kang kawk naah, kai ngan nang tuisak.

HERRE min Gud, jeg raabte til dig, og du helbredte mig.

3 Aw Angraeng, ka pakhra taprong thung hoiah nang zuh tahang moe, tangqom thungah ka caeh han ai ah, nang hingsak. (Sheol h7585)

Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. (Sheol h7585)

4 Nangcae Angraeng ih kaciim caanawk, Angraeng khaeah laa sah oh, ahmin kaciim to saphaw oh.

Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!

5 Anih palungphuihaih loe nawnetta ah ni oh; anih tahmenhaih loe hing thung cak poe tih: qahhaih loe qumto thung khue ni oh, toe akhawnbang ah loe anghoehaih to oh let.

Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Naade; om Aftenen gæster os Graad, om Morgenen Frydesang.

6 Khosak hoih li nathuem ah loe, natuek naah doeh mawnhaih ka tawn mak ai boeh, tiah ka thuih.

Jeg tænkte i min Tryghed: »Jeg rokkes aldrig i Evighed!«

7 Aw Angraeng, nang tahmenhaih rang hoiah ni kai ih mae hae nang caksak: mikhmai na hawk ving naah, dawnraihaih hoiah ka oh.

HERRE, i Naade havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Aasyn, jeg blev forfærdet.

8 Aw Angraeng, nang ni kang kawk; Angraeng khaeah lawk ka thuih.

Jeg raabte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

9 Ka hinghaih amro moe, tangqom thungah ka caeh nahaeloe timaw atho om tih? Maiphu mah nang to pakoeh tih maw? Anih mah nang ih loktang lok to taphong tih maw?

»Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, raabe din Trofasthed ud?

10 Aw Angraeng, tahngai ah loe, ka nuiah palungnathaih to tawn raeh: Aw Angraeng, kai abomkung ah om ah.

HERRE, hør og vær naadig, HERRE, kom mig til Hjælp!«

11 Ka qahhaih to hnawhhaih ah nang coengsak: buri canghnawh to nang khringh pae moe, anghoehaih kazii hoiah nang zaeng;

Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,

12 to pongah anghngai duem ai, ka hinghaih mah nang pakoehhaih laa to sah tih. Aw Angraeng ka Sithaw, dungzan khoek to kawnhaih lok kang thuih han.

at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!