Saam 26

1 David ih Saam laa. Aw Angraeng, toenghaih ka pazui pongah, ka toenghaih baktiah lok takroek ah: Angraeng to ka oep pongah, kam thaek mak ai.

(Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

2 Aw Angraeng, ka poekhaih hoi palungthin hae khen ah loe, caek tanoek ah.

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Nam lunghaih ka hmaa ah oh poe pongah, na loktang lok ah ka caeh.

thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

4 Avang ai kaminawk hoi nawnto kang hnu ai moe, angsah thaih kaminawk hoi doeh nawnto ka caeh vai ai.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

5 Kasae sah kaminawk amkhuenghaih to ka panuet, kasae kaminawk hoi nawnto kang hnu mak ai.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

6 Aw Angraeng, zaehaih om ai ah ban kam saeh moe, na hmaicam to ka ven han:

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

7 anghoehaih lok to ka thuih moe, anghmang thok na toksakhaihnawk boih to ka thuih han.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

8 Aw Angraeng, na im ohhaih ahmuen, na lensawk amtuenghaih ahmuen to ka koeh.

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

9 Ka pakhra hae kazae kaminawk hoi nawnto suem hmah loe, ka hinghaih doeh athii anghae kaminawk hoi nawnto suem hmah:

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

10 nihcae ih ban loe kasae sakhaih kop o moe, a bantang bannawk loe bokhaih hmuen hoiah koi.

i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

11 Toe kai loe toenghaih loklam to pazui pongah, na krang ah loe, na tahmen ah.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

12 Ka khok hae kadue ahmuen ah angdoe ueloe, rangpui amkhuenghaih ahmuen ah Angraeng to tahamhoihaih ka paek han.

Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.