Saam 25
1 David ih Saam laa. Aw Angraeng, ka hinghaih kang tathlang.
Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
2 Aw ka Sithaw, na nuiah kam ha: na zatsak hmah loe, ka misanawk mah na pazawk o hmah nasoe.
min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3 Ue, na nuiah amha kaminawk boih loe azathaih tong o mak ai: takung tiodeh om ai ah oep om ai ah khosah kaminawk loe azatpaw o tih.
Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Aw Angraeng, na loklamnawk to na patuek ah loe, na caehhaih loklamnawk to na hnusak ah.
Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
5 Nang loe ka pahlonghaih Sithaw ah na oh pongah, na loktang thungah na hoi ah loe, na patuk ah; ni thokkruek nang ni kang zing.
Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
6 Aw Angraeng, canghnii hoiah kaom na palungnathaih hoi nam lunghaih to pahnet hmah.
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
7 Ka qoeng thuem naah ka sak ih, zaehaihnawk hoi lokaekhaihnawk to poek hmah lai ah: Aw Angraeng, nang loe na hoih moe, palungnathaih na tawnh baktih toengah na pahnet hmah.
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 Angraeng loe toeng moe, hoih pongah zaehaih tawn kaminawk hanah angmah ih loklam to patuek.
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Mi tlim ah khosah kaminawk to toenghaih a hnuksak, poeknaem kaminawk hanah angmah ih loklam to patuk.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Angraeng ih loklamnawk loe, a lokmaihaih hoi a thuih ih loknawk pazui kaminawk boih hanah, palungnathaih hoi loktang ah oh.
Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 Aw Angraeng, ka sakpazaehaih len parai cadoeh, na hmin rang hoiah tahmen ah.
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Angraeng zii kami loe mi aa? To kami hanah a qoih pae ih loklam to patuk tih.
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 Anih loe hoihaih hoi khosah ueloe, anih ih ca mah long to toep tih.
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
14 Angraeng zii kaminawk loe, panoek thai ai ih a lokmaihaih to panoeksak.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Ka mik mah Angraeng khue ni danh; anih mah thaang pongah kaman ka khok to na khramh pae tih.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16 Kaimabueng patangkhanghaih hoiah ka oh sut pongah, kai khaeah angqoi ah loe, na tahmen rae ah.
Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
17 Poek patanghaih ka thuilaek ai: khosak binghaih thung hoi na loisak ah.
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18 Ka patanghaih hoi pacip paaahaih to na khen paeh loe, ka zaehaihnawk boih na tahmen ah.
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19 Ka misanawk loe pop o phi, nihcae mah paroeai kai ang hnukma o, tiah panoek ah.
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20 Ka hinghaih hae pakaa ah loe, na pahlong ah: nang thungah ka buep pongah, azat na pawsak hmah.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
21 Nang kang zing pongah, poekciimhaih hoi toenghaih mah na pakaa nasoe.
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
22 Aw Sithaw, Israel hae raihaihnawk boih thung hoiah akrang ah!
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
