Saam 19

1 Katoeng kruek zaehoikung hanah, David ih saam laa. Vannnawk mah Sithaw lensawkhaih to taphong o, long ranui ih van mah a toksakhaih to amtuengsak.

(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

2 Nito pacoeng nito lokthuih o moe, qumto pacoeng qumto palunghahaih to amtueng o sak.

Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

3 Lokthuihaih hoi lokpaehhaih to om ai; kawbaktih ahmuen ah doeh nihcae ih lok thaih han om ai.

Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

4 Toe nihcae ih lok loe longpum ah phak, a loknawk loe long boenghaih khoek to amthang boeh. Van ah ni ohhaih kahni im to a sak pae,

når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

5 ni loe impui thung hoi tacawt zu la thendoeng baktiah oh, angnoekhaih ahmuen ah anghoehaih hoi kacawn thacak kami hoiah anghmong.

som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

6 Anih loe van boenghaih hoiah tacawt moe, van boenghaih khoek to takui: ni aengh mah phak han ai ah kanghawk hmuen tidoeh om ai.

rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

7 Angraeng ih kaalok loe acung moe, muithla to amkhraisak: Angraeng mah thuih ih lok loe oepthoh moe, palungha ai kaminawk to palunghasak.

HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

8 Angraeng thuitaekhaih loknawk loe toeng moe, palungthin to anghoesak; Angraeng ih kaaloknawk loe ciim moe, mik to amtuengsak.

HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

9 Angraeng zithaih loe ciim moe, dungzan khoek to cak poe: Angraeng lok takroekhaih loe amsoem moe, toeng boih.

HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

10 Sui pongah atho nat, ue, kaciim suitui pongah doeh koeh han oh kue: khoitui pongah luep moe, khoi lutui pongah doeh luep kue.

kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

11 To baktih hmuennawk hoiah na tamnanawk to acoehaih na paek, daan pazuihaih loe paroeai kalen tangqum to oh.

Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

12 Mi maw a sakpazaehaih panoek thaih? Kamtueng ai sakpazaehaih thung hoiah kai na ciimsak ah.

Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

13 Na tamna mah zaehaih sak parui poe han ai ah na pakaa ah; to zaehaihnawk mah kai na uk hmah nasoe: to tiah ni katoeng ah ka om ueloe, kalen parai zaehaih thung hoiah ka loih tih.

Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

14 Aw Angraeng, ka thacakhaih hoi kai akrangkung, ka pakha thung ih loknawk hoi palung thungah ka poek ih hmuennawk loe, na hmaa ah talawk han koi ah om nasoe.

Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!