Saam 147

1 Angraeng to saphaw oh; aicae Sithaw khaeah saphawhaih laasak hae hoih; anih saphawhaih loe hoih, anghoe han oh.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 Angraeng mah Jerusalem to sak moe, anghmaa Israel caanawk to tacuu let.

HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 Poek amro kaminawk to ngantuisak moe, nihcae ih ahmaa to a zaeng pae.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;

4 Cakaehnawk to a kroek moe, ahmin hoiah kawk boih.

han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.

5 Angraeng loe lensawk, thacak parai; anih ih panoekhaih loe boeng thai ai.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;

6 Kami tlim ah khosah kaminawk loe Angraeng mah tapom tahang; kasae kaminawk loe long ah a vah.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Kawnhaih lok thuihaih hoiah Angraeng khaeah laa to sah oh; katoeng kruekhaih hoiah aicae ih Sithaw khaeah saphawhaih laa to sah oh,

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!

8 Anih mah ni van to tamai hoiah khuk; long ah kho angzosak moe, maenawk nuiah phroh to amprawksak.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Taw ih moinawk hoi kahang thaih pangaah caanawk to buh a paek.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 Anih loe hrang thacakhaih to oep ai moe, kami ih khoknawk nuiah doeh anghoehaih tawn ni.

hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 Angraeng loe anih zithaih tawn kami hoi a palungnathaih oep kaminawk nuiah ni anghoe.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.

12 Aw Jerusalem, Angraeng to pakoeh ah; Aw Zion, na Sithaw to pakoeh ah.

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 Anih mah na khongkha takraenghaih thing to thacaksak moe, nangmah thungah na caanawk tahamhoihaih to ang paek.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 Na prae angzithaih ramri ah angdaehhaih to a sak moe, nang to caak kahoih koek buh hoiah zok amhahsak.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 A lokpaekhaih to long nuiah patoeh naah, a lok loe karangah cawnh.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 Anih mah long ah dantui to tuumui baktiah kraksak moe, dantui kamkhawk doeh maiphu baktiah a haeh.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 Qaetui to thlung caret baktiah a haeh; a haeh ih kamding qaetui thungah mi maw angdoe thai tih?

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 A lok to patoeh moe, tui amkawsak; takhi a songsak pongah, tui to longh.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.

19 A lok to Jakob khaeah patoeh moe, anih mah patuk ih loknawk hoi anih ih lokcaekhaihnawk to Israel khaeah amtuengsak.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 Prae kalah kaminawk hanah loe to tiah sah pae ai; toe a lokcaekhaihnawk to nihcae mah panoek o ai. Angraeng to saphaw oh.

Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!