Saam 146

1 Angraeng to pakoeh ah. Aw ka hinghaih, Angraeng to pakoeh ah.

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 Ka hing thung Angraeng to ka pakoeh han; ka hing thung boih ka Sithaw pakoehhaih laa to ka sak han.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, saa længe jeg lever.

3 long angraengnawk to oep hmah, kami doeh oep hmah; nihcae mah abomh o thai mak ai.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 Nihcae loe duek naah long ah ni amlaem o let; to naah nihcae poekhaihnawk boih to anghmat.

Hans Aand gaar bort, han bliver til Jord igen, hans Raad er bristet samme Dag.

5 Jakob ih Sithaw to bomkung ah suem kami, a oephaih to angmah ih Angraeng Sithaw khaeah suem kami loe tahamhoih,

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Haab staar til HERREN hans Gud,

6 Anih mah ni long hoi van, tuipui hoi athung ah kaom hmuennawk boih to sak; anih loe dungzan khoek to oepthoh;

som skabte Himmel og Jord, Havet og alt, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 pacaekthlaek ih kaminawk to toenghaih hoiah lok a caek; zok amthlam kaminawk to buh a paek. Angraeng mah ni thongkrah kaminawk to loisak.

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 Angraeng mah mikmaengnawk to mik amtuengsak moe, poek pahnaem kaminawk to tapom tahang; katoeng kaminawk to Angraeng mah palung.

HERREN aabner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 Angraeng mah angvinnawk to toep moe, ampa tawn ai kami hoi lamhmainawk to pacah; toe kasae kaminawk ih loklam loe buenglueng tamlet ah ohsak.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 Angraeng loe dungzan khoek to Angraeng ah om tih; Aw Zion, na Sithaw mah adungnawk boih khoek to uk tih. Angraeng to saphaw oh.

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!