Saam 144

1 David ih Saam laa. Ka thacakhaih Sithaw loe tahamhoihaih om nasoe, anih mah ka ban hoi misatuk thaihaih to paek moe, misa kah hanah ka banpazungnawk tha ang caksak;

Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,

2 Anih loe kai amlunghaih, kai ih sipae kacak, kai ih misatoephaih imsang, kai krangkung, kang vaenghaih, ka buephaih ah oh moe, kai ih kaminawk kaimah tlim ah omsakkung ah a oh.

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!

3 Aw Angraeng, kami loe kawbangah maw oh moe, na poek haih khing? To tih ai boeh loe kami capa loe kawbangah maw oh moe, lokpui parai ah na suek?

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

4 Kami loe tidoeh na ai ni; anih ih aninawk doeh anghmaa ving tahlip baktiah ni oh.

Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

5 Aw Angraeng, na vannawk to akuepsak ah loe, angzo tathuk ah; hmaikhue tacawt thaih hanah, maenawk to sui ah.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;

6 Tangphra to pueksak ah loe, misanawk to anghaehsak phang lai ah; nangmah ih palaanawk to kaat ah loe, nihcae to amrosak ah.

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

7 Ranui bang hoiah na ban to payangh loe, kai hae na krang ah; kalen parai tuipuinawk thung hoi prae kalah kaminawk ih ban thung hoiah na pahlong ah.

udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

8 Nihcae ih pakha loe amsawnlok to thuih o, nihcae ih bantang ban doeh alinghaih hoiah koi.

fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

9 Aw Sithaw, nang khaeah laa kangtha to ka sak han; aqui hato kaom katoeng hoiah nang pakoehhaih laa to ka sak han.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,

10 Anih mah ni siangpahrangnawk khaeah pahlonghaih to paek moe, duekhaih sumsen thung hoiah a tamna David to loisak.

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

11 Prae kalah kaminawk ih ban thung hoiah na zuk ah loe, akrang ah; nihcae ih pakha loe amsawnlok to thuih o moe, nihcae ih bantang ban loe alinghaih hoiah koi;

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

12 to tiah ni kaicae ih capanawk loe qoeng o li naah, apawkkung baktiah om o ueloe, canunawk doeh pathoep het ih siangpahrang im taki ih thlung baktiah om o tih;

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

13 kaicae ih tapupnawk doeh caak koi congca hoiah koi tih; kaicae ih tuu doeh lawk ah, sangto hoi sang hato khoek to pung o tih;

vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,

14 kaicae ih maitaw taenawk doeh angpung o ueloe, paroeai toksah o tih; sipae phraekhaih hoi misong ah caehhaih to om mak ai boeh; loklam ah doeh palungset khuiqahhaih lok to a thaih o mak ai boeh.

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.

15 To tiah kaom kaminawk loe tahamhoih; ue, Sithaw to Angraeng ah suem kaminawk loe tahamhoih o.

Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!