Saam 141
1 Aw Angraeng, nang to kang kawk; kai khaeah karangah angzo ah; nang kang kawk naah, ka lok hae tahngai pae ah.
(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
2 Lawk ka thuihaih to na hmaa ah hmuihoih baktih, ka payangh ih ban loe duembang ah sak ih angbawnhaih baktiah om nasoe.
som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
3 Aw Angraeng, ka pakha ah toepkung to na suem pae ah; kai ih pahni thok hae na toep pae ah.
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4 Kahoih ai hmuen to sak hanah, kai ih palung hae kahoih ai hmuen sah kaminawk hoi nawnto paqoi hmah; nihcae ih caaknaeknawk doeh na pacah hmah.
Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5 Katoeng kami mah kai na bop nasoe, to tiah ang bohhaih loe amlunghaih ah ni om tih; zoeh doeh na zoeh nasoe, ka lu hanah kahoih koek situi ah ni om tih, ka lu mah angmaa mak ai. Toe sethaih sah kaminawk mah sak ih hmuennawk pongah lawk ka thuih vop.
Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6 Nihcae ukkungnawk amngoe taengah vah o naah loe, ka thuih ih loknawk loe luep pongah, nihcae mah ka thuih ih loknawk to thaih o.
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
7 Thing to boeng moe, long ah pakhoih baktih toengah, taprong taengah kaicae ih ahuhnawk to a haeh o phang. (Sheol h7585)
Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)
8 Toe, Aw Angraeng Sithaw, ka mik mah loe nang ni ang danh; kai loe nang khaeah ni kam ha; ka hinghaih hae raihaih hoiah na caeh taak hmah.
Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9 Kai han patung ih thaang hoi kasae sah kaminawk mah patung ih dongnawk thung hoiah na loisak ah.
Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
10 Ka loih pacoengah, kasae sah kaminawk loe angmacae ih palok pongah aman o nasoe.
lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
