< Saam 12 >

1 Katoeng kruek zaehoikung hanah, Shemenith hoi sak koi David ih saam laa. Angraeng, na bom ah, Angraeng zii kami om ai boeh: oep ohhaih loe kaminawk salak hoiah anghmat boih boeh.
Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.
2 Nihcae loe a imtaeng kaminawk hoi avang ai lok to apaeh o: amsawnlok thuihaih pahni, poek angphaehaih palungthin hoiah lok to apaeh o.
HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
3 Pazawk hanah thuithaihaih pahni hoi palai to a tawnh o, mi mah doeh pakaa thai mak ai; aicae nuiah mi maw angraeng ah ka om vop?
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
4 tiah thui kaminawk ih, amsawnlok thuihaih pahninawk boih to Angraeng mah aat pae tih; amoekhaih palai doeh aat pae tih:
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
5 Amtang kami mah tong ih pacaekthlaekhaih, tidoeh tawn ai kami qahhaih lok pongah, vaihi kang thawk han boeh; anih pacaekthlaek kami ban thung hoiah amtang kami to ka pakaa han, tiah Angraeng mah thuih.
dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«
6 Angraeng ih loknawk loe ciim: amlai long hmai kamngaeh thungah vai sarihto atui pakaw ih, sumkanglung tui hoiah anghmong.
»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«
7 Aw Angraeng, nihcae to na khen ueloe, nihcae to hae kaminawk khae hoiah dungzan khoek to na pakaa poe tih.
HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
8 Tidoeh avang ai kaminawk pakoehhaih atue phak naah, poeksae kaminawk loe ahmuen kruekah azatpawhaih hoiah caeh o tih.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

< Saam 12 >