Saam 116
1 Ka lok hoi tahmen ka hnikhaih lok, anih mah ang thaih pae pongah, Angraeng to ka palung.
Halleluja! Jeg elsker HERREN, thi han hører min Røst, min tryglende Bøn,
2 Kai khae bangah a naa to patueng pongah, ka hing thung anih to ka kawk han.
ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg paakaldte HERRENS Navn.
3 Kai loe duekhaih qui mah ang zaeng moe, taprong patangkhanghaih mah ang naeh; raihaih hoi palungsethaih to ka tongh. (Sheol h7585)
Dødens Baand omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol h7585)
4 To naah Angraeng ih ahmin to ka kawk; Aw Angraeng, ka hinghaih na pahlong ah, tiah ka hnik.
Jeg paakaldte HERRENS Navn: »Ak, HERRE, frels min Sjæl!«
5 Angraeng loe toeng moe, tahmenhaih hoiah koi; ue, aicae ih Sithaw loe palungnathaih hoiah koi.
Naadig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;
6 Angraeng mah poektoeng kami to khetzawn; poekhaih ka pahnaem naah, kai hae ang bomh.
HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Aw ka hinghaih, nang hakhaih ahmuen ah amlaem ah; Angraeng mah nang hanah kahoih hmuen to sak boeh.
Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
8 Duekhaih thung hoiah ka hinghaih hae pahlong ah, mikkhraetui krakhaih thung hoiah ka mik hae pahlong ah loe, amthaekhaih thung hoiah ka khoknawk to na pahlong rae ah.
Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Fald.
9 Kai loe kahing kaminawk ih prae ah Angraeng hmaa ah ka caeh han.
Jeg vandrer for HERRENS Aasyn udi de levendes Land;
10 Kai loe patangkhang parai boeh, tiah ka thuih, toe tanghaih ka tawnh vop.
jeg troede, derfor talte jeg, saare elendig var jeg,
11 Poek ai pui hoiah kaminawk loe lok amlai o boih, tiah ka thuih moeng boeh.
sagde saa i min Angst: »Alle Mennesker lyver!«
12 Angraeng mah ka nuiah sak ih hoihaihnawk boih kawbangmaw ka pathok han?
Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?
13 Pahlonghaih boengloeng to ka patawnh moe, Angraeng ih ahmin to ka kawk han.
Jeg vil løfte Frelsens Bæger og paakalde HERRENS Navn.
14 Angraeng khaeah lokkamhaih to anih ih kaminawk boih hmaa ah ka koepsak han.
Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Paasyn af alt hans Folk.
15 Angmah ih kaciim kaminawk duekhaih loe, Angraeng mikhnuk ah atho kaom koek ah oh.
Kostbar i HERRENS Øjne er hans frommes Død.
16 Aw Angraeng, kai loe na tamna tangtang ni; kai loe na tamna hoi na tamna nongpata ih capa ah ka oh; pathlethaih khawkqui to nang khramh pae.
Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.
17 Kawnhaih lok thuihaih to nang khaeah kang tathlang moe, Angraeng ih ahmin to ka kawk han.
Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og paakalde HERRENS Navn;
18 Angmah ih kaminawk boih hmaa ah Angraeng khaeah lokkamhaih to ka koepsak han,
mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Paasyn af alt hans Folk
19 Angraeng ih im longhmaa ah, Aw Jerusalem, nang salakah ka koepsak han. Angraeng to saphaw oh.
i HERRENS Hus's Forgaarde og i din Midte, Jerusalem!
