Saam 112

1 Angraeng to saphaw oh. Angraeng to zit moe, a paek ih loknawk nuiah anghoehaih tawn kami loe tahamhoih.

Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

2 Anih ih caanawk loe long nuiah thacak o tih; katoeng kami ih caanawk loe tahamhoih o tih.

Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

3 A im ah hmuenmae hoi angraenghaih to om tih; a toenghaih loe dungzan khoek to om poe tih.

Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

4 Katoeng kami hanah loe, khoving thungah aanghaih to oh. To baktih kami loe tahmenhaih hoi amlunghaih to tawnh moe, toenghaih hoiah tok to sak.

For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

5 Kuuhoih moe, paek koehhaih palungthin tawn kami loe khosak hoih; anih loe toenghaih hoiah tok to sah tih.

Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

6 Anih loe tasoehhaih om mak ai; katoeng kami loe dungzan khoek to pahnet mak ai.

thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

7 Tamthang sae to anih mah zii mak ai; Angraeng to a oep pongah, palungthin to cak.

han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

8 Anih ih palungthin loe cak, a misanawk pazawkhaih hnu ai karoek to zithaih tawn mak ai.

fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

9 Anih loe amtang kaminawk hanah paek moe, pazet boih pongah, a toenghaih loe dungzan khoek to cak; angmah ih taki to pakoehhaih hoiah tapom tahang tih.

til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

10 Kahoih ai kami mah anih to hnuk naah, palung naa tih; anih loe haa to kaek ueloe, amro tih; to naah kasae kami koehhaih to anghmaa tih boeh.

Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.