Saam 111

1 Angraeng to pakoeh oh. Katoeng kami amkhuenghaih hoi minawk amkhuenghaih ahmuen ah, Angraeng to palungthin boih hoiah ka pakoeh han.

Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!

2 Angraeng mah sak ih hmuennawk loe len parai; to baktih hmuen koeh kaminawk boih mah loe anih to pakrong o.

Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.

3 Anih ih tok loe lensawkhaih hoiah koi moe, pakoeh han koi oh; a toenghaih loe dungzan khoek to cak.

Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.

4 Anih mah panoek poe hanah dawnrai hmuennawk to sak; Angraeng loe tahmenhaih tawnh moe, amlunghaih hoiah koi.

Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.

5 Anih loe angmah zithaih tawn kaminawk khaeah caaknaek to paek; anih loe a sak ih lokmaihaih to pahnet ai.

Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.

6 A sakthaihaih hmuennawk to angmah ih kaminawk khaeah amtuengsak moe, Sithaw panoek ai kaminawk ih qawk to nihcae hanah a paek.

Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.

7 A ban hoi sak ih hmuennawk loe toeng moe, oepthoh; anih mah patuk ih loknawk doeh oepthoh.

Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;

8 To hmuennawk loe dungzan hoi dungzan khoek to cak o poe, a sak naah loktang hoi toenghaih hoiah a sak.

de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.

9 Angmah ih kaminawk hanah akranghaih to paek; lok amaihaih to dungzan khoek to a caksak; anih ih ahmin loe ciimcai moe, zitthoh.

Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn.

10 Angraeng zithaih loe palungha amtonghaih ah oh; a paek ih lok pazui kaminawk boih loe panoekhaih kahoih to tawnh o; anih pakoehhaih loe dungzan khoek to cak poe.

Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!