Saam 107
1 Angraeng loe hoih pongah, angmah khaeah kawnhaih lok to thui oh; a palungnathaih loe dungzan khoek to cak.
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Angraeng mah akrang ih kaminawk mah, anih mah ni misa ban thung hoiah ang krang,
Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
3 Anih mah ni, ni angyae, niduem, aluek, aloih, prae congca hoiah nihcae to nawnto pakhueng, tiah thui o nasoe.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Nihcae loe praezaek ah bomkung om ai ah amhet o; khosak hanah vangpui doeh hnu o ai.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Zok amthlam hoi tui anghae ah a oh o moe, a hinghaih thazai o sut.
de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Raihaih tong naah Angraeng khaeah a qah o, to naah anih mah patangkhanghaih thung hoiah nihcae to pahlong.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
7 Anih mah a oh o haih vangpui thungah phak o thai hanah, katoeng loklam hoiah caeh haih.
og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
8 A hoihhaih hoi kaminawk khaeah sak ih dawnrai hmuennawk pongah, Angraeng khaeah kawnhaih lawk thui o nasoe!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 Hinghaih tui anghae kami to anih mah dipsak moe, hinghaih zok amthlam kami doeh caak hanah kahoih hmuen hoiah a koisak.
Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 To baktih kami loe vinghaih hoi duekhaih tahlip thungah anghnut o, patangkhang o moe, sumqui hoiah pathlet o,
De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
11 nihcae loe Sithaw ih loknawk to aek o moe, Kasang koek mah thuih ih lok to tidoeh sah o ai pongah, to tiah oh o.
fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
12 To pongah nihcae mah palungthin pahnaem o thai hanah, karai tok to a saksak; nihcae loe amthaek o, kalawnkung mi doeh om ai.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Raihaih tong o naah Angraeng khaeah a hang o, nihcae patangkhanghaih thung hoiah anih mah pahlong.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Anih mah vinghaih, duekhaih tahlip thung hoiah zaeh moe, sumquinawk to a khramh pae.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
15 A hoihhaih hoiah kaminawk khaeah sak ih dawnrai hmuennawk pongah, Angraeng khaeah kawnhaih lawkthui o nasoe!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Tipongah tih nahaeloe anih mah sumkamling hoi sak ih khongkha to khaeh moe, ataehhaih sumboeng doeh adaem pae boih boeh.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
17 Thoemto kaminawk loe lokaekhaih pongah amthu o moe, a sakpazae o haih pongah, patangkhang o.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Buh aannawk to panuet o moe, duekhaih khongkha taengah a phak o.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
19 Raihaih tong o naah Angraeng khaeah a hang o, nihcae patanghaih thung hoiah anih mah pahlong.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Anih mah lok to thuih moe, nihcae to ngantuisak; amrohaih thung hoiah nihcae to pahlong.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 A hoihhaih hoiah kaminawk khaeah sak ih dawnrai hmuennawk pongah, Angraeng khaeah kawnhaih lawk thui o nasoe!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Anghoehaih hoiah hmuenpaekhaih to tathlang o nasoe loe, a sak ih hmuennawk to anghoehaih hoiah taphong o nasoe.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
23 Palongpuinawk hoiah tuipui thungah kacaeh, tuipui nuiah toksah kaminawk loe,
De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
24 Angraeng ih hmuenmaenawk hoi a sak ih tui thungah kaom dawnrai hmuennawk to hnuk o.
blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Anih mah lokpaek naah takhi song moe, tuiphunawk to angthawksak.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
26 Tuiphunawk loe van khoek to angthawk o tahang moe, tui thungah krak o tathuk let; zitthoh parai pongah, palungboeng o.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Nihcae loe ahnuk ahma angthuih o, mu paqui kami baktiah a caeh o moe, poekhaih palung boeng o sut.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Raihaih tong o naah Angraeng khaeah a hang o, palungboenghaih thung hoiah nihcae to a zaeh.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Anih mah takhi sae to dipsak moe, tuiphunawk to anghaksak.
skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
30 Tui anghak naah nihcae anghoe o; to naah a caeh koeh o haih ahmuen ah nihcae to a zaeh.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 A hoihhaih hoiah kaminawk khaeah sak ih dawnrai hmuennawk pongah, Angraeng khaeah kawnhaih lawk thui o nasoe!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Kaminawk angpophaih ahmuen ah anih to pakoeh oh loe, kacoehtanawk amkhuenghaih ahmuen ah anih to saphaw oh.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Anih loe vapuinawk to praezaek ah angcoengsak moe, tuibap ahmuen doeh long karoem ah angcoengsak,
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 to ahmuen ah kaom kaminawk ih sethaih pongah, long kahoih prae to thingthai qumpo tacawt thai ai ahmuen ah angcoengsak.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
35 Praezaek to tuili ah angcoengsak moe, long karoem to tuibap ah angcoengsak.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 To ah zok amthlam kaminawk to ohsak moe, angmacae oh haih hanah vangpui to sak o.
der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
37 Lawknawk a tawnh o, misur takha a sak o moe, kating ai athaihnawk to tacawt.
tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Nihcae to tahamhoihaih a paek moe, pop parai ah angpung o; nihcae ih maitaw hoi tuunawk doeh tamsisak ai.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
39 Nihcae loe pacaekthlaekhaih, patangkhanghaih hoi palungsethaih pongah, kami to tamsi o moe, khosak ahnaem o tathuk let.
De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 Anih mah Angraeng ih capanawk to azathaih tongsak moe, loklam kaom ai praezaek ah amhetsak.
han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Toe amtang kaminawk to patanghaih thung hoiah tapom tahang moe, tuunawk baktiah imthong ah angcoengsak.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Katoeng kaminawk mah to hmuen to hnuk o naah anghoe o tih; kahoih ai kaminawk boih loe angmacae ih pakha to tamuep o tih.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Palungha kami loe, hae hmuennawk hae poek ueloe, Angraeng amlunghaih to panoek o tih.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
