Saam 102
1 Patangkhang kami lawkthuihaih. A tha boeng sut naah Angraeng hmaa ah palungnat hoi lawkthuihaih. Aw Angraeng, lawk ka thuihaih hae tahngai ah; ka qahhaih lok loe nang khaeah pha nasoe.
(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
2 Raihaih ka tong naah kai khae hoi mikhmai hawk ving hmah; na naa to kai khae bangah patueng ah; kang kawk naah, karangah na pathim ah.
skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
3 Kai ih aninawk loe hmaikhue baktiah azawk o moe, ka huhnawk doeh hmai kamngaeh baktiah kangh.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
4 Ka palungthin loe zaek moe, qam baktiah azaem; buhcaak hanah doeh ka pahnet sut boeh.
mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
5 Ka haam loiah ka huhnawk doeh ka ngan hin hoiah angbet caeng boeh.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
6 Kai loe praezaek ih bukbuh baktih; long karoem ahmuen ih tavaa baktiah ni ka oh sut boeh.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
7 Kai loe iip ai ah ka oh, angmabueng kaom imphu ih parit tavaa baktiah ni ka oh boeh.
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
8 Ka misanawk mah ni thokkruek kasae ang thuih o; kai pahnui thuih kaminawk loe kai ih misa ah oh hanah lokthuih o.
mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
9 Maiphunawk to buh baktiah ka caak; ka naek han koi doeh mikkhraetui hoiah angbaeh,
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
10 dip thai ai ah palung na phui pongah, kai hae nang toengh tahang moe, long ah nang vah tathuk ving.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 Ka hinghaih aninawk loe kasawk tahlip baktiah oh moe, qam baktiah ka zaem.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
12 Toe Angraeng nang loe dungzan khoek to cak; na hmin panoekhaih doeh adungh kaminawk boih khoek to cak.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
13 Nang loe angthawk ueloe, Zion nuiah palungnathaih na tawn vop tih; anih tahmenhaih atue, atue khaehhaih atue angzoh boeh.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
14 Na tamnanawk loe to ih thlungnawk to koeh o moe, maiphu doeh koeh o.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
15 Sithaw panoek ai kaminawk mah Angraeng ih ahmin to zii o ueloe, long ih siangpahrangnawk boih mah a lensawkhaih to zii o tih.
Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
16 Angraeng mah Zion to pakhraih naah, anih loe a lensawkhaih hoiah angphong tih.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
17 Amtang kaminawk lawkthuihaih lok to anih mah pathim pae tih, nihcae lawkthuihaih to patoek pae mak ai.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
18 Hae kawng hae angzo han koi adung kaminawk hanah tarik tih; a sak ih kaminawk mah Angraeng to saphaw o tih.
For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
19 Angraeng loe kasang angmah ih hmuenciim hoiah khet tathuk moe, van hoiah long to a dan tathuk,
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
20 thongkrah kaminawk hanghaih lok to tahngai pae, kadueh tom kaminawk to loisak hanah,
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 Zion ah Angraeng ih ahmin to taphong moe, Jerusalem ah anih saphawhaih laa to sak pacoengah,
at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
22 Angraeng ih tok sak hanah, kaminawk hoi praenawk nawnto amkhueng o tih.
når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 Loklam ka caeh li naah anih mah tha ang zoksak; kai ih aninawk to ang duemsak.
Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
24 To pongah kai mah, Aw ka Sithaw, khosak hoih li naah ka hinghaih na la pae ving hmah; nang ih saningnawk loe angzo han koi adung kaminawk khoek to oh.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
25 Tangsuek nathuem hoi boeh ni long hae na sak; vannawk loe na ban hoiah sak ih hmuen ah ni oh o.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
26 Nihcae loe anghma angtaa o tih, toe nang loe na om poe tih; ue, nihcae loe kahni baktiah prawn o boih tih; nihcae to kahni baktiah nam khraisak tih, to naah nihcae loe amkhraih o tih.
de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
27 Toe nang loe nangmah toeng roengah ni om tih; na saningnawk loe boenghaih om mak ai.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
28 Na tamnanawk ih caanawk loe apet ai ah om o tih, nihcae ih atii loe na hmaa ah kacakah om o tih.
Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
