Palungha Lok 6
1 Ka capa, nam pui ih laiba pathok pae hanah lokkamhaih to na sak moe, minawk kalah abomh hanah lokkamhaih na sak moeng pongah,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
2 na thuih ih lok pongah na manh moe, na pakha hoi tacawt lok mah na naeh moeng nahaeloe,
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 ka capa, nam pui ih ban thungah na krakhaih hoiah na loih thai hanah hae tiah sah ah; nam pui khaeah, Caeh loe, poeknaemhaih hoiah anih tlim ah om paeh; nam pui ban thung hoi loih thai hanah tahmenhaih hni ah.
gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
4 Na mik to iipsak hmah loe, angamsak hmah.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
5 Moi kat kami ih ban thung hoiah kaloih tasuk baktih, dongh patung kami ih ban thung hoiah kaloih tavaa baktiah nangmah hoi nangmah to loih ah.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Nang thasae kami, cahmat khaeah caeh ah, a caehhaih loklamnawk to khen ah loe, palungha ah;
Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 cahmat loe lam patuekkung hoi thuitaekkung tawn ai, ukkung doeh tawn ai,
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 toe anih loe nipui tue hoi caang aah tue ah rawkcak to patung.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Aw thasae kami, nasetto maw na iih han vop? Natuek naah maw iihhaih ahmuen hoiah nang thawk han?
Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
10 Atue setta thungah na iih moe, atue setta thungah na ngam, nawnetta thung nang hak moe, na ban pakhuem duem nathung ah;
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 kholong caeh kami baktiah amtanghaih mah na patom ueloe, vawthaih mah maiphaw sin kami baktiah na patom tih.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 Kasae kami hoi amram aak kami loe lok amlai hoiah ni khosak o;
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 minawk aling hanah mikpakhrip thuih, khok hoiah angmathaih a paek moe, banpazungnawk hoiah patuk o;
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 anih loe palung thungah alinghaih to koi moe, kahoih ai poekhaih to vaa thai ai, maeto hoi maeto misa angcoengsak hanah a poek.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 To pongah nihcae loe poek ai pui hoi amrohaih mah pha thui tih; abuephaih om ai ah nawnetta thung amro tih.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
16 Angraeng mah hnukma ih hmuen tarukto oh; ue, panuet thok hmuen sarihto oh;
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 amoek kami ih mik tamdai, amsawnlok thui thaih palai, zaehaih tawn ai kami humhaih ban,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 kasae poekhaih palungthin, hmuesae sakhaih bangah caeh karang khok,
et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 amsawnlok pongah hnukungah kaom, nawkamya poek amkhraeng han sah kaminawk hae ni.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 Ka capa, nam pa lokpaekhaih to pakuemh loe, nam no patukhaih doeh pahnawt hmah;
Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 na palung thungah zaeng ah loe, na tahnong ah kom caeng ah.
bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 Na caehhaih loklam to anih mah patuek tih; na iih naah na toep ueloe, nang lawt naah, lok na thui tih.
paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
23 Lokpaekhaih loe hmaithaw ah oh; patukhaih lok loe aanghaih ah oh; zae thuitaekhaih loe hinghaih loklam ah oh.
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 Kahoih ai nongpata, lok hoiah minawk kazoek thaih nongpata khae hoiah na pakaa tih.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Nongpata kranghoihaih to khit hmah, a mik pakhriphaih pongah aman hmah.
Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 Tangyat zawhhaih hoiah takaw kae maeto ni qan thai tih; sava laep ah zaehaih sah nongpata loe atho kana hinghaih to amrosak thaih.
Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Kami mah angmah ih saoek hmai hoi thlaek naah, angmah ih laihaw to hmai mah kangh mak ai maw?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Kami mah hmai nuiah caeh naah, a khok to hmai mah kangh mak ai maw?
Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 Na imtaeng kami ih zu khaeah caeh kami doeh to tiah oh; mi kawbaktih doeh to nongpata sui kami loe, zaehaih hoiah loih thai ai.
Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 Zok amthlam pongah zok amthlamhaih dipsak hanah paqu kami loe, mi mah doeh kasae thui mak ai.
Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
31 Kamqu to naeh naah alet sarihto pathoksak moe, a tawnh ih hmuennawk boih paeksak han oh.
Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Toe zu laep ah nongpata hoi zaehaih sah kami loe, poekhaih tawn ai kami ah ni oh; to kami loe a hinghaih amrosak kami ah oh.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
33 Anih to bop o tih, a nuiah khingyahaih tawn o mak ai; anih kasae thuihaih loe boeng thai mak ai.
han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 Zu nuiah palung haenghaih mah sava to palungphuisak; to pongah danpaekhaih tue phak naah tahmenhaih roe tawn mak ai.
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
35 Kawbaktih ronghaih phoisa doeh koeh mak ai, tangqum paroeai paek cadoeh palungphui dip mak ai.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
