Palungha Lok 31
1 Lemuel siangpahrang ih palunghahaih lok, amno mah patuk ih lok loe hae tiah oh;
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 aw ka capa, aw ka zok thung ih ka capa, aw lokkamhaih ka capa,
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 na thacakhaih to nongpatanawk khaeah patoh hmah loe, siangpahrang hum koeh kaminawk caehhaih loklam to pazui hmah.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Aw Lemuel, siangpahrangnawk loe misurtui naek han om ai; angraengnawk loe misurtui paqui han amcuk ai;
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 nihcae mah nae o nahaeloe, patukhaih lok to pahnet o ueloe, amtang kami han toenghaih hoiah lokcaekhaih to amkhraeng o taak ving moeng tih.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Anghmaa angtaa kami hanah mu to paek oh loe, palungboeng kami hanah misurtui to paek oh.
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Anih mah amtanghaih hoi patangkhanghaih pahnet hanah nae nasoe.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Amtang kaminawk mah hak han koi hmuen to a hak o thai hanah, lokthui thai ai kaminawk to lokthuih abomh oh.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Lok to thui ah loe, toenghaih hoiah lok to caek ah; amtang kami hoi mithoenawk mah hak han koi hmuen to paek oh.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Mi mah maw tuinuen kahoih zu to hnu thai tih? To nongpata loe atho kana thlung kathim pongah atho oh kue.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
11 A sava mah anih to oep ueloe, amtanghaih hoiah loih tih.
Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
12 To baktih nongpata loe a sava hanah kasae hmuen to sah ai; a hing thung kahoih hmuen to a sinh pae.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Anih loe tuumui hoi pathlah to pakrong moe, a koeh baktiah a ban hoiah tok to a sak.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Anih loe hmuenmae zawhaih palongpui baktiah oh moe, angthla parai ahmuen hoiah caaknaek to a phawh.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Anih loe khodai ai naah angthawk moe, a imthung takoh hanah caaknaek to patoem pae, a tamna nongpatanawk hanah caaknaek to a paek.
Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
16 Anih loe poek het moe, lawk doeh a qanh; a toksakhaih atho hoiah misurkung to a tlingh.
Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
17 Anih loe kaengkaeh to kacakah angzaeng moe, a ban to thacaksak.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Anih mah zawh ih hmuenmae loe atho oh; anih ih hmaiim doeh aqum puek dueh mak ai.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
19 A ban hoiah lahat to a kaeh moe, a ban hoiah kahni to a sak.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Amtang kaminawk to a khetzawn, ue, mithoenawk to abomh.
Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Anih ih imthung takoh loe kahni kamling to angkhuk o boih pongah, dantui krah cadoeh tasoehhaih tawn ai.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Angmah hanah kahni to a sak moe, rong kamling hup puu ngan laihaw to angkhuk.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Anih ih sava loe vangpui khongkhanawk ah prae thung ih kacoehtanawk hoi nawnto anghnut moe, ahmin amthang kami ah oh.
Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
24 Anih loe puu ngan kahni to sak moe, a zawh; kaziinawk doeh hmuenmae zaw kami khaeah a zawh.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Anih loe thacak moe, khingya koi khukbuen hoiah amthoep; anih loe angzo han koi atue ah anghoehaih hoiah khosah tih.
Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Anih loe palunghahaih hoiah lok to thuih, anih ih pahni ah tahmenhaih lok to oh.
Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
27 Anih loe angmah ih imthung takoh to kahoih ah khetzawn, thasethaih buh to caa ai.
Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 A caanawk loe angthawk o moe, amno to tahamhoihaih paek o; a sava mah doeh anih to pakoeh.
Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Paroeai kami ih canunawk mah kahoih hmuen to sak o; toe nang mah loe nihcae to na takrenh boih.
»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
30 Lok kahoih loe alinghaih ah ni oh; kranghoihaih doeh azom pui ni; toe Angraeng zii nongpata loe, pakoehhaih hnu tih.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 To baktih nongpata hanah a toksakhaih tangqum to paek oh; a toksakhaih mah anih to vangpui khongkha ah pakoeh nasoe.
Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
