Palungha Lok 30
1 Jakeh capa Agur mah thuih ih, palunghahaih loknawk loe hae tiah oh; kami maeto mah, Ithiel, Ithiel hoi Ukal khaeah, taphong pae;
Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 kai loe minawk boih pongah poek ka ham kue, kami poekhaih to ka tawn ai.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Palunghahaih to kam tuk ai moe, ciimhaih kawng doeh ka panoek ai.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Mi maw van ah daw tahang moe, long ah anghum tathuk? Azom pui ah takhi naeh kami loe mi maw? Mi maw kahni pongah tui tapawk vai? Long boenghaih ahmuennawk boih caksakkung loe mi maw? To tiah sahkung ih ahmin hoi a caa ih ahmin loe mi maw? Na thui thai tih maw?
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Sithaw ih lok loe ciim boih; anih loe angmah khae amha kaminawk boih hanah abuephaih ah oh.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Angraeng ih lok to patomh hmah, to tih ai nahaeloe anih mah na zoeh ueloe, na thuih ih amsawnlok to amtueng moeng tih.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Aw Angraeng, ka dueh ai naah nang sak pae hanah, hnik ih hmuen hnetto oh;
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 amsoem ai lok hoi amsawn lok hae kai khae hoiah na takhoe pae ving ah; amtanghaih hoi angraenghaih doeh na paek hmah; ni thokkruek caak khawt caaknaek to na paek ah:
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 to tih ai ah pop hmoek ah ka tawnh nahaeloe, nang kang pahnet ving ueloe, Angraeng loe mi aa? tiah ka thui moeng tih; kam tang hmoek nahaeloe, ka paqu moeng ueloe, ka Sithaw ih ahmin to ka saesak moeng tih.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Angmah ih angraeng khaeah tamna sethaih kawng to thui hmah, kasae na thuih nahaeloe nang to na pasoih ueloe, na nuiah zaehaih om moeng tih.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 Ampa to kasae thui kami, amno tahamhoihaih paek ai kami to oh.
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 Angmacae amhnonghaih to pasae ai ah, angmah mik ah kai loe ciim, tiah poekhaih tawn kami to oh.
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 Amoekhaih hoiah mikpadai kami, patoekhaih hoi minawk khen kami to oh.
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 Haa loe sumsen baktiah oh moe, long ah kaom kamtang hoi mithoenawk to paaeh hanah, toektaboe ahuh haita baktih kaom kami doeh oh.
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Taqawt loe canu hnetto tawnh; nihnik loe na paek ah, na paek ah, tiah hangh hoi. Amhah thai ai hmuen thumto oh, ue, khawt boeh, tiah thui vai ai hmuen palitonawk loe,
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 taprong, caa kak nongpata ih zok, tui amhah thai ai long karoem; zetto mah tiah thui vai ai hmai. (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
17 Ampa pahnui thuih moe, amno patoek kami loe, azawn ih pangaahnawk mah anih ih mik to taprok pae ueloe, tahmunawk mah a ngan to caa o tih.
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Ka dawnrai ih hmuen thumto khue ai ah, ka panoek thai ai ih hmuen palitonawk loe,
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 van ih tahmu azawkhaih loklam, cathaeng nui ih pahui caehhaih loklam, tuipui thung ih palongpui caehhaih loklam, thendoeng mah tangla paqaihaih loklam hae ni.
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Sava nuiah oep om ai nongpata caehhaih loklam doeh to tiah oh; to nongpata loe buh to caak moe, pakha a huk pacoengah, kai loe hmuen sakpazaehaih ka tawn ai, tiah thuih.
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21 Long tasoehsak hmuen thumto khue ai ah, pauep thai ai ih hmuen palitonawk loe,
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 siangpahrang ah kangcoeng tamna, caaknaek tawn mangh kamthu;
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 amram aak nongpata sava sakhaih hoi tamna nongpata mah angraeng ih qawktoephaih hae ni.
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Long nuiah tetta ah ni oh, toe paroeai palungha hmuen palitonawk loe,
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 thacak ai, toe nipui tueah caaknaek patung thaih, cahmatnawk;
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 thacak ai, toe lungsong thungah tabu sah savehnawk;
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 siangpahrang tawn ai, toe nawnto hmabangah kacaeh pakhunawk;
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 angmah ih ban hoiah angdoet, toe siangpahrang im ah ohhaih ahmuen katawn caneknawk cae hae ni.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Kahoih ah kacaeh thaih hmuen thumto khue ai, ue, kahoih ah kacaeh thaih hmuen palitonawk loe,
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 kasan moinawk thungah thacak koek, kawbaktih hmuen om cadoeh hnuk angnawk taak ai kaipui;
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 misatukhaih hrang, maeh tae hoi misa tawn ai siangpahrang cae hae ni.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Kamthu ah nang coeng moe, nangmah hoi nangmah nam koeh naah maw, to tih ai boeh loe kahoih ai hmuen na poek naah maw, na pakha to tamuep khoep ah!
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
33 Maitaw tahnutui loe ahaeh khing nahaeloe, amkhawk tih, hnah doeh na hnoih khing nahaeloe, athii long tih; to baktih toengah palungphui hanah pahrue khing nahaeloe, angzoehhaih to om tih.
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
