Palungha Lok 23
1 Ukkung hoi buh nawnto caak han nang hnut naah, na tuinuen to kahoihah angsum ah;
Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 buhcaak nam oeh hmoek nahaeloe, na qawnh to haita hoi aah baktiah ni oh.
og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Kakhraem anih ih buh to khit hmah; to buh loe alinghaih buh ah ni oh.
Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
4 Angraeng thai hanah toksah hmah; na palunghahaih to oep hmah.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Nawnetta ah anghma thaih hmuen to na khet maw? Tangtang ni van bangah kazawk tahmu baktih toengah, angraenghaih doeh pakhraeh tawnh moe, azawk ving.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Uthaih tawn kami ih buh to caa pae hmah; anih ih kahoih caaknaek doeh khit pae hmah;
Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
7 anih loe a palung thung hoi poek ih baktih toengah oh; caa ah loe nae ah, tiah ang naa, toe palung tang hoiah thui ai.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Zetta na caak ih buh to palok roep ueloe, kahoih loknawk to na sung moeng tih.
Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 Kamthu khaeah lokthui hmah; anih loe na thuih ih palunghahaih lok to patoek tih.
Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Canghnii ih prae angzithaih ramri to pathui hmah; naqah ih lawk to lomh pae hmah;
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
11 anih krangkung loe thacak; Angraeng mah nihcae kawng pongah na thuitaek tih.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Thuitaekhaih bangah palung paek ah loe, palunghahaih lok bangah na naa to patueng ah.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Nawkta to thuitaek hanah paquem hmah; anih to cung hoiah na boh cadoeh dueh mak ai.
Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Ka capa, palunghahaih na tawnh nahaeloe, ka palung hae anghoe tih.
Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
16 Ue, na pahni mah katoeng hmuen to thuih naah, ka palung hae anghoe tih.
og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
17 Kazae kaminawk to awt hmah; Angraeng zithaih khue to palung thung hoi poek ah.
Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18 Na oephaih loe hmabang ah oh, na oephaih loe boeng mak ai.
en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
19 Ka capa, tahngai ah loe palungha ah; katoeng loklam ah na poekhaih palung to suem ah.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
20 Mu coih kami, moi caak koeh hmoek kami hoi angkom hmah.
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
21 Mu coih kami hoi caaknaek amoeh kaminawk loe amtang tih; iih koeh hmoek kami loe amtanghaih mah khuk hmoek tih.
thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Na tapenkung nam pa ih lok to tahngai ah, nam no mitong naah hnap hmah.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Loktang to qan ah, zaw let hmah; palunghahaih, thuitaekhaih hoi panoekhaih to talawk ah.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Katoeng kami ih ampa loe paroeai anghoe tih; palungha caa tapen ampa loe a caa nuiah anghoe tih.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Nam no hoi nam pa to anghoe tih, nang tapenkung loe anghoehaih tawn tih.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Ka capa, palung to na paek ah loe, ka loklamnawk hae na mik hoiah khen ah.
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Tangzat zaw nongpata loe kathuk tangqom baktih, minawk zoek thaih nongpata loe tamcaek tuikhaw baktiah oh.
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Mingcah baktiah kami to angang moe, nongpanawk zaehaih to pungsak.
ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Khosak bing kami loe mi maw? Mi maw palungsae? Mi maw patangh? Mi maw amoek? Tidoeh na ai ah mi maw nganbawh kana hak? Mi maw mik kamlingh?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 To baktih kaminawk loe mu naek angsum thai ai kami, tasi hoi atok ih mu naek hanah pakrong kaminawk ni.
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Mu kathim maw, boengloeng pong lawn naah rong kampha mu maw, naek naah akun kahoih mu kathim maw to khen hmah.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
32 Boenghaih ah loe pahui baktiah kami to patuk moe, pahui sae ih kasoetui baktiah oh.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Na mik mah kahoih ai nongpata to khen ueloe, na poekhaih palungthin to amkhraengsak ving tih.
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 Ue, nang loe tuipui um ah iip kami baktih, palong paehhaih qui nuiah iip kami baktiah na om tih.
du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
35 Nihcae mah ang boh o, toe kana panoek ai; ang caep o, toe tidoeh ka panoek ai! Kang thawk naah, naek hanah mu to pakrong let han vop, tiah ni na thui tih.
»De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
