Palungha Lok 13
1 Palungha caa loe ampa thuitaekhaih lok to tahngaih; toe minawk padaeng thaih kami loe thuitaekhaih lok to tahngai ai.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
2 Kami loe angmah pahni ih athaih kahoih to caa tih; toe zaehaih sah kami loe athii palonghaih athaih to caa tih.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
3 Pahni angsum kami loe a hinghaih cuem kami ah oh; pakha kawkah aang kami loe amro tih.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
4 Thasae kami loe a koehhaih baktiah tidoeh tawn ai; thahoih kami loe a koehhaih to hak tih.
Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Katoeng kami loe lok amlaihaih to hnukma; toe kasae kami loe panuet thoh moe, azathaih to ohsak.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Loklam amkhraeng ai kami loe toenghaih mah toep; toe kahoih ai kami mah loe kami kazae to amtimsak.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Angraeng ah angsah, tidoeh tawn ai kami to oh moe, kamtang ah angsah, angraeng parai kami doeh oh.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Angraeng loe angraenghaih hoiah a hinghaih to akrang han oh; toe amtang kami loe thuitaekhaih lok to tahngai mak ai.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
9 Katoeng kami aanghaih loe anghoehaih ah oh; toe kasae kami ih hmaiim loe dueh ving tih.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
10 Amoekhaih mah angzoehhaih to tacawtsak; toe palungha kami loe acoe paekhaih lok to tahngaih.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
11 Azom ah hak ih phoisa loe anghma zuep tih; toe toksak moe, patung ih phoisa loe pung aep tih.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
12 Oephaih anghmat ving naah poekhaih angpho; toe koehhaih acung naah loe, hinghaih thingkung ah oh.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Thuitaekhaih lok patoek kami loe amro tih; toe paek ih lok khingya kami loe tangqum to hnu tih.
Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
14 Palungha kami patukhaih lok loe, duekhaih thaang thung hoi loih hanah, hinghaih tuipuek ah oh.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
15 Kahoih panoekhaih tawn kami loe minawk hmaa ah mikhmai pan tih; toe kasae kami ih loklam loe rai.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Palungha kami loe palunghahaih hoiah toksak; toe kamthu loe amthuhaih to amtuengsak.
Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
17 Kahoih ai laicaeh loe raihaih thungah amtim; toe oepthok laicaeh loe ngantuihaih ah oh.
Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Thuitaekhaih tahngai ai kami loe amtanghaih hoi azathaih mah pha thui tih; toe thuitaekhaih lok tahngai kami loe pakoehaih to hnu tih.
Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
19 Koeh acunghaih loe hing thung kawkruk maw khosak hoih! Toe kahoih ai hmuen caeh taakhaih loe amthu kaminawk hanah panuet thok hmuen ah oh.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
20 Palungha hoi angkom kami loe palungha tih; toe kamthu hoi angkom kami loe amro tih.
Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
21 Kazae kaminawk loe sethaih mah hnukah patom; toe katoeng kaminawk loe tahamhoihaih tangqum to hnu o tih.
Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
22 Kahoih kami loe a caanawk ih caa patoeng hanah, qawk to caeh taak; toe kami zae loe katoeng kaminawk han ih ni hmuenmae to patung pae.
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Amtang kami ih lawk loe cang hoih parai; toe anih to aling o pongah amro boih.
På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Quiboeng patoh ai kami loe, a caa hnuma kami ah oh; toe caa palung kami loe, nawkta nathuem hoiah thuitaekhaih to tawnh.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Katoeng kami loe a hing hanah buhcaak; toe kasae kami loe zok amthlam tih.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
