Palungha Lok 12
1 Thuitaekhaih koeh kami loe palungha kami ah oh; toe zoehhaih hnuma kami loe amthu kami ni.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Kahoih kami mah loe Angraeng palung anghoesak; toe kahoih ai hmuen poek kami loe lokcaekhaih to hnu tih.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Kahoih ai hmuen mah kami tangzun caksak ai; toe katoeng kami ih tangzun loe aphong thai mak ai.
Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 Tuinuen kahoih zu loe a sava han sui lumuek ah oh; toe ahmin saesak zu loe sava ih ahuh to hmawnsak.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
5 Katoeng kami poekhaih loe toeng; toe kasae kaminawk ih lok loe alinghaih ah oh.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 Kasae kami ih lok loe minawk athii palonghaih to zing; toe katoeng kami ih lok loe minawk to pahlong.
Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Kasae kami ih im loe amtim ueloe, anghmaa tih; toe katoeng kami ih im loe kacakah angdoe poe tih.
Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
8 Palungha kami loe minawk mah pakoehhaih to hnuk; toe poek angkawn kami loe minawk mah hnap.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Angmah hoi angmah angraeng ah amkoeh, caaknaek tawn ai kami pongah loe, kami mah patoek e, caaknaek tawn toksah kami to hoih kue.
Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
10 Katoeng kaminawk loe a pacah ih moinawk nuiah tahmenhaih to tawnh; toe hmawsaenghaih loe kasae kaminawk ih tahmenhaih sang koek ah oh.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Angmah ih lawk phrawk kami loe zok amhah tih; toe palungha ai kami loe tidoeh avang ai kami hnukah bang.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Katoeng ai kami loe kasae kami ih palok to patoh han koeh; toe katoeng kami ih tangzun loe aquih tacawt.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13 Kasae kami loe a pahni zaehaih mah dongh pongah amansak; toe kami katoeng loe raihaih thung hoiah loih.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Kami loe angmah pahni athaih hoiah zok amhah tih; a ban hoi sak ih kasae kahoih hmuen baktih toengah atho doeh hnu tih.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
15 Kamthu loe a caehhaih loklam to kamsoem ah a hnuk; toe palungha kami loe minawk mah thuih ih lok to tahngaih.
Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
16 Kamthu loe palungphuihaih to amtuengsak roep; toe palungha kami loe azat koi hmuen to angphat.
En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Loktang thui kami loe toenghaih to amtuengsak; amsawnlok pongah hnukung ah angdoe kami loe alinghaih to amtuengsak.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Sumsen hoi thunh ih baktiah lok apae kami to oh; toe palungha kami ih palai mah loe kami ngantuisak.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Loktang pahni loe dungzan khoek to cak; toe amsawnlok loe nawnetta ni oh.
Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Kahoih ai hmuen poek kaminawk ih palung thungah alinghaih to oh; toe angdaehhaih sah kaminawk loe anghoehaih tawnh o.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Katoeng kaminawk khaeah sethaih pha mak ai; toe kasae kami loe tahamsethaih hoiah koi tih.
Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
22 Lok amlai palai loe Angraeng mah panuet; toe toenghaih hoi khosah kaminawk loe Angraeng mah palung.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23 Palungha kami loe panoekhaih to angphat; toe amthu ih palungthin mah loe amthuhaih to amtuengsak.
Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
24 Thahoih ban mah kami to uk tih; toe thasae kami loe misong ah om tih.
De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Palungsethaih mah kami palungboengsak; thapaekhaih lok mah poek nawmsak.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Katoeng kami loe a imtaeng kami to loklam patuek; toe kahoih ai kami ih loklam mah nihcae to loklam anghmangsak.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Thasae kami loe a kah ih moi paaem han mataeng doeh paqak; thahoih kami ih tacong loe atho oh.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
28 Toenghaih loklam ah duekhaih om ai, hinghaih ni oh.
Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
