Palungha Lok 11
1 Angraeng loe katoeng ai tahhaih to pahnuet; toe katoeng tahhaih nuiah loe anghoehaih tawnh.
Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Amoekhaih oh naah, azathaih to oh; toe minawk tlim ah khosah kami khaeah loe palunghahaih to oh.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Poektoeng kami loe toenghaih mah zaeh; toe poeksae kami loe poeksethaih mah amrosak tih.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Sithaw palungphui naah angraenghaih mah na bomh mak ai; toe toenghaih mah loe duekhaih thung hoiah pahlong.
Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Coek koi om ai katoeng kami loe toenghaih mah loklam to hnuksak; toe kasae kami loe a sethaih mah amtimsak tik.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Katoeng kaminawk loe angmacae toenghaih mah nihcae to pahlong tih; toe sethaih sah kaminawk loe angmacae sethaih pongah aman o tih.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
7 Kahoih ai kami duek naah, anih oephaih doeh anghma tih; poektoeng ai kaminawk ih oephaih loe anghmat.
Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
8 Katoeng kami to raihaih thung hoiah pahlong, anih zuengah kasae kami nuiah raihaih to phak.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Angsah thaih kami loe pronghaih lok hoiah a imtaeng kami to amrosak; toe katoeng kami loe palunghahaih hoiah loi tih.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 Katoeng kami khosak hoih naah, vangpui to anghoe; kasae kami duek naah loe, anghoe hoi hanghaih lok to oh.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Katoeng kami tahamhoih naah, vangpui to pakoeh ah oh; toe kasae kami ih pakha mah loe vangpui to amrosak.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Palunghahaih tawn ai kami loe, a imtaeng kami to khet patoek; toe palunghahaih tawn kami loe a palai to ciipsak.
Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Lokpung kami loe tamqu hmuen to taphong; toe oepthok kami loe tamqu hmuen to angphat.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
14 Zaehhoihaih om ai naah, prae kaminawk amro o; toe poekhaih paek thaih kami pop tawnh naah ngancuemhaih to oh.
Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
15 Angvin ih laiba pathok pae hanah lokkam kami loe poek angpho tih; toe to tiah lokkam ai kami loe mawnhaih tawn mak ai.
Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
16 Tahmenhaih tawn nongpata loe khingzahaih to hak; toe thahoih nongpanawk loe angraeng o.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 Tahmenhaih tawn kami loe tangqum to hak; toe hmawsaeng kami loe a taksa raihaih paek kami ah ni oh.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
18 Kasae kami loe alinghaih atho to hnuk; toe toenghaih tuh kami loe amkhrai thai ai tangqum to hak.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
19 Toenghaih loe hinghaih ah oh baktih toengah, sethaih hnukah patom kami loe a duekhaih ni patom.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 Poek angkawn kami loe Angraeng mah panuet; toe toenghaih loklam pazui kami nuiah loe anghoehaih to tawnh.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Kasae kaminawk loe nawnto amhong o cadoeh, danpaek ai ah om mak ai; toe katoeng kaminawk ih caa loe loihsak tih.
Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
22 Khopoek thai ai kranghoih nongpata loe, ok tahmawh nui ih sui bantuek baktiah ni oh.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Katoeng kami loe kahoih hmuen khue ni koeh; toe kasae kami ih oephaih loe palungphuihaih hae ni.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Cangti haeh kami loe pop aep ah hak; angaihaih pong kamthlai ah patung kami loe amtang aep.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 Kuuhoih kami loe angraeng; minawk han tuibawh kami loe, angmah doeh tuibawh ah om toeng tih.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Cang zawh paawt kami loe, minawk mah kasae thui tih; toe cang zaw kami ih lu loe tahamhoihaih om tih.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Kahoih hmuen pakrong kami loe hoihaih to hnuk; toe kahoih ai hmuen pakrong kami loe sethaih to hnu tih.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 Angmah angraenghaih oep kami loe amtim tih; toe katoeng kami loe thingqam baktiah sai tih.
Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 Angmah imthung raihaih paek kami loe takhi to qawk ah toep tih; amthu loe palungha kami ih tamna ah om tih.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
30 Hinghaih thingkung loe toenghaih thingthai ah oh; palungha kami loe minawk hinghaih to pazawk.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Khenah, katoeng kaminawk mataeng doeh long nuiah hnuk han koi atho to hnu o nahaeloe, Sithaw panoek ai kami hoi zaehaih sak koeh kaminawk cae loe kawkruk maw danpaekhaih atho to hnu o tih!
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
