Palungha Lok 1
1 Haenawk loe Israel siangpahrang, David capa, Solomon ih palungha lok ah oh;
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 palungha lok mah palunghahaih, thuitaekhaih hoi kathuk lokhlongnawk panoekhaih to na paek tih;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 thuitaek thaihaih, katoeng ah lokcaekhaih, kangvan ah lok takroekhaih to na hnu tih;
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 kami rumramnawk khaeah palunghahaih to paek ueloe, thendoeng mah panoekhaih hoi poek thaihaih to tawn tih.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 Palungha kami loe lok tahngai ueloe, panoekhaih to pung tih; panoekhaih tawn kami loe palungha kami mah thuih ih lok to talawk tih;
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 palungha lok hoi patahhaih loknawk, palungha kami mah thuih ih palunghahaih lok hoi kathuk loknawk to panoek thai hanah,
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.
7 Sithaw zithaih loe palunghahaih takung ah oh; toe amthu mah loe palunghahaih hoi thuitaekhaih to patoek.
HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Ka capa, nam pa thuitaekhaih lok to tahngaih loe, nam no mah patukhaih to pahnawt sut hmah.
Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 To tiah thuitaekhaih hoi patukhaih loe na lu hanah apawk lumuek baktih, na tahnong hanah bungmu ah om tih.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Ka capa, kami zaenawk mah na zoek cadoeh, nihcae ih lok to tahngai hmah.
Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!
11 Nihcae mah, Kaicae hnuk ah na bang ah, kami athii palong hanah zing si loe, zaehaih tawn ai kaminawk to angang si;
Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 nihcae to taprong baktih, tangqom thungah caeh kaminawk baktiah, kahing ah paaeh boih si; (Sheol h7585)
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 to tiah nahaeloe atho kana hmuenmae to a hnu o ueloe, aicae ih im doeh minawk khae hoi lomh ih hmuenmae hoiah koi tih;
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 kaicae hoi nawnto taham khethaih phoisa to va ah; a hnuk o ih phoisa doeh kangvan ah amzet si, tiah na naa o cadoeh,
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«
15 ka capa, nihcae hnukah bang hmah; nihcae caehhaih loklam ah caeh hmah:
— min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 nihcae loe zaehaih sak hanah cawnh o moe, athii palong hanah angtawt rang o.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Tavaa mah hnuk naah palok payang nahaeloe tih atho maw om tih!
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 To baktih kaminawk loe angmacae athii long hanah zing o moe, angmacae hinghaih lak han ih ni angang o!
de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Amsoem ai ah hmuen hak koeh hmoek kaminawk boih loe, hnukkhuem ah angmacae hinghaih to ni a lak o.
Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Palunghahaih loe tasa bangah hangh moe, loklamnawk ah tha hoiah a hangh;
Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;
21 kami angpophaih ahmuennawk hoi vangpui khongkhanawk ah a hangh; vangpui thungah a hang ih loknawk loe,
oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 nangcae kami rumramnawk, khosak rumramhaih to nasetto maw na palung o han vop? Nangcae loe minawk mah pahnuithuihaih to na koeh o, amthu kaminawk loe palunghahaih to nasetto maw hnuma o vop tih?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?
23 Kang thuitaek o haih lok hae tahngai oh loe, amlaem oh; khenah, ka muithla nangcae nuiah ka kraih moe, ka thuih ih loknawk to kang panoek o sak han.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Kang kawk o naah, nang maak o; ka ban payangh naah, tidoeh nang sah o ai;
Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 kang thuih ih lok to tidoeh na sah o ai moe, kang thuitaek o haih lok doeh na tahngai o ai pongah,
men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,
26 raihaih na tongh o naah kang pahnuih thuih moe, zithaih na tongh o naah,
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,
27 na nuiah raihaih mah takhi sae baktiah phak moe, amrohaih mah takhi kamhae baktiah angzoh thuih naah, palungsethaih hoi raihaih mah na nuiah krak thuih naah doeh kang pahnui o thuih toeng han:
naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Kai nang kawk o naah, kang pathim o mak ai; nihcae mah kai to pakrong o tih, toe na hnu o mak ai.
Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Nihcae loe palunghahaih to hnukma o, Angraeng zithaih to qoi o ai.
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;
30 Ka thuih ih lok to nihcae mah tahngai o ai, ka zoehhaih loknawk boih doeh patoek o.
mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.
31 To pongah nihcae mah a caeh o haih loklam ih athaih to caa o ueloe, sak han a poek o ih hmuen hoiah koi o tih.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;
32 Poekhaih tawn ai kaminawk loe loklam amkhraeng o moe, duek o; amthu kaminawk khosakhoihaih loe angmacae amrohaih ah oh.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Toe ka lok tahngai kami loe ngancuem ueloe, kasae zithaih om ai ah monghaih hoiah khosah tih.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
