Nambar 32
1 Reuben hoi Gad kaminawk mah Jazer hoi Gilead prae to hnuk o naah, kahoih parai maitaw pacahhaih ahmuen doeh a hnuk o;
Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl.
2 to pongah Reuben hoi Gad kaminawk angzoh o moe, Mosi, qaima Eleazar hoi Israel rangpui zaehoikungnawk khaeah lokthuih o,
Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste:
3 Ataroth, Dibon, Jazer, Nimrah, Heshbon, Elealeh, Shebam, Nebo, Beon hoi,
"Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon,
4 Israel kaminawk hmaa ah Angraeng mah tuk pae ih prae loe, moi pacah han hoih parai, na tamna kaicae loe pacah ih moi paroeai ka tawnh o;
det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."
5 nangcae mikcuk naakrak ah ka oh o nahaeloe, hae praenawk hae na tamnanawk hanah qawk ah na paek ah, kaicae hae Jordan vapui angkatsak hmah, tiah a naa o.
Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"
6 Mosi mah Gad hoi Reuben kaminawk khaeah, Nam nawkamyanawk loe misatuk naah caeh o, toe nangcae loe haeah nang hnut o sut han maw?
Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her?
7 Tipongah Angraeng mah nihcae khaeah paek ih prae thungah caeh hanah, Israel kaminawk tha na set o sak loe?
Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, HERREN har givet dem?
8 Prae khet hanah nam panawk to Kadesh-Bernea hoi ka patoeh naah to tiah a oh o.
Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet;
9 Eskol azawn to phak o moe, prae to a hnuk o naah, Angraeng mah nihcae khaeah paek ih prae thungah akun hanah, Israel kaminawk to palungboeng o sak.
da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN havde givet dem.
10 To niah Angraeng palungphui o sak pongah, Anih mah lokkamhaih sak naah,
Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:
11 nihcae loe palungthin boih hoi ka hnukah bang o ai pongah, mi kawbaktih doeh Izip prae thung hoi tacawt saning pumphaeto hoi ranuih bang kaom kaminawk boih, Abraham, Issak hoi Jakob khaeah paek han lokkam ih prae to hnu o mak ai;
De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,
12 palungthin boih hoi Angraeng hnukah kabang, Keniz acaeng Jephunneh capa Kaleb hoi Nun capa Joshua khue ni prae to hnu tih, tiah thuih.
med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!
13 To pongah Angraeng Sithaw hmaa ah kasae sah kaminawk ih caanawk amrosak boih ai karoek to, praezaek ah saning qui palito thung amhetsak.
Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
14 Khenah, nangcae loe vaihi nam panawk pongah na zae o kue, nam panawk zuengah nang thawk o moe, Israel kaminawk nuiah Angraeng palungphui aep han ih ni na sak o boeh.
Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge HERRENs Vrede mod Israel!
15 Anih to nam khraeng o taak nahaeloe, Israel kaminawk to praezaek ah amhetsak let tih, nangcae loe hae kaminawk amrosakkung ah na om o tih, tiah a naa.
Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."
16 To pacoengah Reuben hoi Gad kaminawk anih khaeah angzoh o moe, Hae ahmuen ah maitaw pacahhaih imnawk hoi nawktanawk ohhaih vangpuinawk to ka sak o han;
Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;
17 toe Israel kaminawk angmacae ohhaih ahmuen ah thaak boih ai karoek to, maiphaw ka sinh o moe, Israel caanawk hma ah ka caeh o han; hae prae thungah kaom kaminawk pongah, aicae ih caanawk loe sipae thungh ih vangpuinawk thungah khosak o han oh.
men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere.
18 Israel acaeng maeto boih mah qawktoep ai karoek to, im ah kam laem o mak ai.
Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod;
19 Kaicae loe Jordan vapui zaeh ah nihcae hoi nawnto qawktoep han tidoeh om mak ai; Jordan vapui ni angyae bangah ni qawktoep han oh, tiah a naa o.
thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden."
20 To naah Mosi mah nihcae khaeah, Hae tiah oh pongah, maiphaw na sin o moe, Angraeng hmaa ah misatuk hanah na caeh o,
Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for HERRENs Åsyn,
21 Angraeng mah a misanawk to a hmaa hoiah haek boih ai karoek to, Angraeng hmaa ah maiphaw sin hoi Jordan vapui nang kat o boih moe,
hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HERRENs Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn,
22 Angraeng hmaa ah prae na pazawk o nahaeloe, nam laem o let thai tih, to pacoengah loe Angraeng hoi Israel kaminawk hmaa ah zaehaih tidoeh na tawn o mak ai boeh; to naah hae prae loe Angraeng hmaa ah nangcae ih qawk ah om tih.
og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for HERRENs Åsyn, skal I være sagesløse over for HERREN og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs Åsyn.
23 Toe na sah o ai nahaeloe, khenah, nangcae loe Angraeng hmaa ah zaehaih na tawnh o pongah, na zae o haih mah nangcae to patom tih.
Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HERREN, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.
24 Na caa nawktanawk hanah vangpuinawk, tuunawk hanah tuu imnawk to sah pae oh; pakha hoi na thuih o ih lok baktih toengah sah oh, tiah a naa.
Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!"
25 Gad hoi Reuben kaminawk mah Mosi khaeah, Na tamna kaicae loe ka angraeng mah thuih ih lok baktih toengah ka sak o han.
Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder;
26 Ka zu hoi ka caa nawktanawk, maitawnawk hoi tuunawk loe Gilead prae ih vangpuinawk thungah om o tih.
vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer,
27 Toe ka angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, na tamna kaicae loe, maiphaw ka sinh o moe, misatuk hanah Angraeng hmaa ah Jordan vapui to kang kat o han, tiah a naa o.
men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, således som min Herre har sagt."
28 To kawng pongah Mosi mah, qaima Eleazar, Nun capa Joshua hoi Israel acaeng zaehoikung lu koeknawk khaeah, lokthuih pae;
Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem,
29 nihcae khaeah, Gad hoi Reuben kaminawk loe misatuk hanah Angraeng hmaa ah nangcae hoi nawnto Jordan vapui to angkat o boih moe, nangcae hmaa ah misa pazawk o nahaeloe, to Gilead prae to nihcae han qawk ah toep o sak ah:
og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje;
30 toe nihcae mah maiphaw to sin o moe, nangcae hoi nawnto vapui angkat o ai nahaeloe, Kanaan prae ah ni nangcae salakah taham to tawn o tih, tiah a naa.
men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land."
31 Gad hoi Reuben kaminawk mah, Angraeng mah na tamnanawk khaeah thuih ih lok baktih toengah, ka sak o han.
Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til dine Trælle, vil vi gøre;
32 Jordan vapui hae bang zaeh ih prae to ka toep o hanah, maiphaw sin hoi Angraeng hmaa ah Kanaan prae thungah ka kun o han, tiah a naa o.
vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."
33 Mosi mah Gad kaminawk, Reuben kaminawk hoi Joseph ih caa, ahap Manasseh acaengnawk khaeah, Amor siangpahrang Sihon prae thung ih vangpuinawk boih, Bashan siangpahrang Og prae thung ih vangpuinawk to paek boih.
Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om.
34 Gad kaminawk mah Dibon, Ataroth, Aroer,
Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.
35 Atroth, Shophan, Jaazer, Jogbehah,
Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,
36 Beth-Nimrah hoi Beth-Haran vangpuinawk to sipae thungh o moe, pacah ih tuunawk han doeh im sak pae o.
Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;
37 Reuben kaminawk mah Heshbon, Elealeh hoi Kirjathaim,
og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,
38 Nebo hoi Baal-Meon (to vangpui ahmin loe athlaeng o ving boeh), Shibmah vangpui to sak o; a sak o ih vangpuinawk loe angmacae mah ni ahmin to sak o.
Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.
39 Manasseh capa Makir ih caanawk loe Gilead ah caeh o moe, vangpuinawk to lak o pacoengah, Amor kaminawk to haek o.
Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort;
40 To pongah Mosi mah Gilead to Manasseh capa Makir hanah paek; anih loe to ah khosak.
og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der;
41 Manasseh capa Jair mah nihcae ohhaih ahmuen to tuk moe, a lak pacoengah Havoth-Jair, tiah ahmin sak.
men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.
42 To pacoengah Nobah mah Kenath hoi a taengah kaom avangnawk to tuk moe, a lak pacoengah, angmah ih ahmin to sak.
Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.
