< Nehemiah 13 >
1 To na niah kaminawk hmaa ah Mosi ih cabu kroek o naah, Ammon kami hoi Moab kaminawk loe, Sithaw kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah athumsak han om ai, tiah tarik ih ca to a hnuk o;
Paa den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde maatte faa Adgang til Guds Menighed,
2 tipongah tih nahaeloe nihcae mah Israel kaminawk to caaknaek hoi tui hoiah dawt o ai, Israel caanawk tangoeng hanah, Balaam to a tlai o; toe aicae ih Sithaw mah tangoenghaih to tahamhoihaih ah angcoengsak lat.
fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse.
3 Kaminawk mah Mosi ih kaalok to thaih o naah, athii kangbaeh kaminawk boih to Israel acaeng thung hoiah pahoe o.
Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.
4 Hae hmuen om ai naah, qaima Eliashib loe aicae Sithaw im ih hmuenmae khenzawnkung ah oh moe, Tobiah hoi angkom kami ah oh;
Nogen Tid i Forvejen havde Præsten Eljasjib, hvem Opsynet med Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med Tobija,
5 Levinawk, laasah kaminawk, khongkha toep kaminawk hoi qaimanawk han paek ih tangqumnawk, canghum, hmuihoih, im han paek ih hmuenmaenawk, to pacoengah hato thungah maeto paek ih canghum, kangtha misurtui hoi situi suekhaih ahmuen to Tobiah hanah a paek.
ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne, Sangerne og Dørvogterne saavel som Offerydelsen til Præsterne.
6 To nathuem ah kai loe Jerusalem ah ka om ai, kai loe Babylon siangpahrang Artaxerxes, siangpahrang ohhaih saning qui thum, saning hnetto haih naah, siangpahrang khaeah kam laem ving; nasetto maw akra pacoengah, Jerusalem ah amlaem let hanah siangpahrang palung aduehaih to ka hak;
Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsaar var jeg rejst til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse,
7 Jerusalem ah ka caeh let naah ni, Eliashib mah Sithaw im thung ih akhaan to Tobiah hanah paek boeh ti, tiah a sak ih kahoih ai hmuen kawng to ka panoek vop.
og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus's Forgaarde,
8 Hae hmuen mah palung ang phuisak; to pongah Tobiah ih hmuennawk to imthung hoiah tasa bangah ka vah pae king.
harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud af Kammeret
9 Imthung ciimcaisak hanah ka thuih pae; Sithaw im ih hmuennawk, paek ih canghumnawk hoi hmuihoihnawk to athung ah ka sueksak let.
og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.
10 Levinawk han paek koi cang to paek o ai pongah, Levinawk hoi laasah kaminawk loe angmacae lawk ah amlaem o boih boeh, tiah ka panoek.
Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;
11 To pongah ukkung angraengnawk to ka zoeh, Tipongah Sithaw im na pahnawt o sut loe? tiah ka naa; nihcae to nawnto amkhuengsak pacoengah, angmacae sak han koi tok to ka saksak boih.
saa gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: »Hvorfor er Guds Hus blevet vanrøgtet?« Og jeg fik atter Leviterne samlet og satte dem paa deres Pladser.
12 To pacoengah loe Judahnawk boih mah canghum, misurthaih hoi situinawk to, hato thungah maeto, hmuenmae suekhaih imthung ah a sin o.
Saa bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forraadskamrene;
13 Kai mah qaima Shelemiah, ca tarikkung Zadok hoi Levi kami Pedaiah cae to hmuenmae pakuemhaih im khenzawnkung ah ka suek; Mattaniah capa Zakkur, Zakkur capa Hanan to nihcae lawnkung ah ka suek; hae kaminawk loe oepthok kami ah oh o, angmacae nawkamyanawk hanah hmuenmae pazethaih loe nihcae ih tok ah oh.
og jeg overdrog Tilsynet med Forraadskamrene til Præsten Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de regnedes for paalidelige; og dem paalaa det saa at uddele Tienden til deres Brødre.
14 Aw ka Sithaw, ka sak ih hae hmuen pongah, na pahnet hmah; ka Sithaw ih im hoi a toksah kaminawk hanah ka sak ih kahoih hmuen hae na tahmat pae ving hmah, tiah lawk ka thuih.
Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der!
15 To nathuem ah thoemto Judahnawk loe Sabbath niah, misurtui pasawh o, cang aah o moe, laa hrang nuiah phawh o sak; to pacoengah Sabbath niah, misurtui, misurthaih, thaiduet thaih hoi kalah thingthainawk to a lak o moe, Jerusalem ah a zawh o, tiah ka panoek; to pongah to niah hmuenmae zawh han ai ah acoehaih lok ka thuih pae.
I de Dage saa jeg i Juda nogle træde Persekarrene paa Sabbaten, og andre saa jeg bringe Korn i Hus eller læsse det paa deres Æsler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem paa Sabbaten. Dem formanede jeg da, naar de solgte Levnedsmidler.
16 Jerusalem ah kaom Tura kaminawk mah doeh tanga hoi kalah hmuennawk to Jerusalem ah phawh o moe, Sabbath niah Judah kaminawk khaeah a zawh pae o.
Ogsaa havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og alskens Varer og solgte dem paa Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.
17 Judah ukkungnawk khaeah, tipongah hae baktih kahoih ai hmuennawk hae na sak o moe, Sabbath ni to nam hnong o sak loe?
Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan I handle saa ilde og vanhellige Sabbatsdagen?
18 Nam panawk mah to tiah hmuen sak o pong na ai maw, Sithaw mah hae baktih amtang amlaihaih hae aicae nui hoi vangpui nuiah phasak? Sabbath ni na aek o pongah, kanung aep palungphuihaih Israel kaminawk nuiah, na phak o sak let han vop maw? tiah ka zoeh.
Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By, fordi eders Fædre handlede saaledes? Og I bringer endnu mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!
19 Sabbath phak tomhaih ni, Jerusalem khongkha ah khoving amtonghaih ni hoi kamtong Sabbath ni boeng ai karoek to, khongkhanawk to paong o hmah, khaa oh, tiah lok ka thuih pae; Sabbath niah vangpui thungah hmuenmae phawh o han ai ah, thoemto ka tamnanawk to khongkha ka toepsak.
Og saa snart Mørket faldt paa i Jerusalems Porte ved Sabbatens Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke maatte aabnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte paa, at der ikke førtes Varer ind paa Sabbaten.
20 Hmuenmae kaqan hoi zaw kaminawk loe, Jerusalem vangpui tasa bangah vaito maw, vai hnetto maw iih o.
Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,
21 To naah kai mah nihcae khaeah, Tipongah tapang taengah na iih o loe? Hmabangah hae baktih hmuen na sak o let nahaeloe, nangcae nuiah ban ka phok han, tiah ka naa. To ni hoi kamtong Sabbath niah angzo o ai boeh.
advarede jeg dem og sagde: »Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Haand paa eder!« Og siden kom de ikke mere paa Sabbaten.
22 To pacoengah Levinawk khaeah doeh ciimcai oh loe, Sabbath ni ciim o sak hanah, khongkhanawk to toep oh, tiah ka thuih pae. Aw ka Sithaw, hae kawng pongah na pahnet hmah, kalen parai na palungnathaih hoiah na pathlung rae ah, tiah lawk ka thuih.
Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig ogsaa det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed!
23 To nathuem ah, Judahnawk mah Ashod, Ammom hoi Moab nongpatanawk to zu ah lak o, tiah ka panoek.
Paa samme Tid lagde jeg ogsaa Mærke til, at hos de Jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,
24 Nihcae ih caanawk loe Judah lok kop o ai; ahap kaminawk mah Ashdod kaminawk ih lok to apeh o, kalah kaminawk ih lok maeto ni apaeh o.
talte Halvdelen af Børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.
25 Nihcae to ka zoeh moe, loksae ka bah; thoemto kaminawk to ka boh moe, thoemto kaminawk ih sam to ka taprawt pae: Na canunawk nihcae capa hanah paek o hmah; na capanawk han doeh nihcae ih canunawk to zu ah la pae o hmah.
Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i Haaret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!
26 Hae tiah zu lak pongah na ai maw, Solomon siangpahrang mah zaehaih to sak? Prae boih ah anih baktih kaom siangpahrang mi doeh om ai; anih loe angmah ih Sithaw mah palung pongah, Israel kaminawk nuiah siangpahrang ah suek; anih mataeng doeh acaeng kalah nongpatanawk mah zaehaih sak o sak.
Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var saa elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!
27 Acaeng kalah nongpatanawk zu ah na lak o pongah, aicae ih Sithaw hmaa ah zaehaih na sak o boeh, hae baktih kalen zaehaih sak hanah, nangcae ih lok to ka tahngai o han maw? tiah Sithaw ih ahmin hoiah lokkamhaih ka saksak.
Skal vi da virkelig høre om eder, at I begaar al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede Kvinder?
28 Qaima kalen koek, Eliashib capa Joiada ih capa maeto doeh, Horon acaeng Sanballat ih canu to zu haih pongah, anih to ka haek.
En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.
29 Aw ka Sithaw, nihcae to pahnet hmah; nihcae mah qaima toksakhaih amhnong o sak boeh, qaima toksakhaih hoi Levi kami ah oh hanah lokmaihaih to amhnong o sak boeh.
Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og Præsternes og Leviternes Pagt!
30 Topongah Judah kaminawk loe acaeng kalah kaminawk thung hoiah ka pahoe moe, qaimanawk hoi Levinawk mah sak han koi tok to ka paek boih.
Saaledes rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver især havde.
31 Atue phak naah, thingnawk hoi kathai tangsuek thingthainawk paek o hanah, ka thuih pae. Aw ka Sithaw, kahoih hmuen ka sak pongah, na pahnet hmah, tiah lawk ka thuih.
og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!