Nahum 1

1 Elkosh acaeng Nahum khaeah hnuksak ih cabu. Ninevah kawng pongah thuih ih lok loe hae tiah oh.

Et Udsagn om Nineve. En Bog om Elkosjiten Nahums Syn.

2 Angraeng loe ut thaih, lu la thaih Sithaw ah oh; palungphui moe, lu la Angraeng ah oh; Angraeng loe a misanawk nuiah palungphui pongah, a misanawk nuiah lu la tih.

En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer paa Vrede mod Fjender.

3 Angraeng loe palungphui zoi ai, thacak parai moe, zaehaih sah kaminawk to thuitaek ai ah khen sut mak ai: a loklam loe kamhae takhi hoi takhi sae nuiah oh, tamainawk loe a khok ih maiphu ah ni oh o.

HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders Støv.

4 Tuipui to a zoeh moe, tui to kaangsak, tuipuinawk to a kaangsak boih. Bashan hoi Karmel to azaemsak moe, Lebanon ih apawk to a zaisak.

Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen.

5 Maenawk loe a hmaa ah anghuen o moe, maesomnawk loe tui ah amzawt o, ue, long hoi a thungah kaom kaminawk boih a hmaa ah hmai mah kangh.

Bjergene skælver for ham, Højene staar og svajer; Jorden krummer sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.

6 Anih palungphuihaih hmaa ah mi maw angdoe thai tih? Kanung parai anih palungphuihaih to mi mah maw pauep thai tih? Anih palungphuihaih loe hmai baktiah oh moe, anih hmaa ah loe thlungnawk doeh koih o boih.

Hvem kan staa for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.

7 Angraeng loe hoih, raihaih tongh naah abuephaih kahoih ah oh; anih tang kaminawk to a panoek.

HERREN er god, et Værn paa Trængselens Dag; han kender dem, som lider paa ham,

8 To ahmuen loe tui mah uem ueloe, boenghaih phasak tih; a misanawk to khoving thungah tanawt tih.

og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet, støder Fjenderne ud i Mørke.

9 Tih pongah Angraeng misatuk hanah na poek o loe? Anih mah a misanawk to tamit boih tih; vai hnetto tamit han angai ai.

Hvad pønser I paa mod HERREN? Han tilintetgør i Bund og Grund; ej kommer der to Gange Nød.

10 Nihcae loe maeto hoi maeto angzaeng caeng soekhring baktiah oh o, mu paquih hmoek kami baktiah oh o moe, hmai mah kangh ih anghnoeng baktiah oh o.

Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal de dog fortæres som fuldført Straa.

11 Angraeng to kasae thuih o moe, kasae poekhaih tawn kami maeto, nang thung hoiah angzoh boeh.

Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med Niddingeraad.

12 Angraeng mah, nihcae loe khosak hoih o moe, kami pop o parai cadoeh, amro o ueloe, anghma o boih tih. Kai mah nangcae to kang pacaekthlaek, toe natuek naah doeh kang pacaekthlaek let mak ai boeh.

Saa siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig saa mange, skal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere.

13 Vaihi anih ih hnam to nang khae hoiah ka vah moe, nang ih sumquinawk to ka takroek boih han, tiah thuih.

Nu sønderbryder jeg det Aag, han lagde paa dig, og sprænger dine Baand.

14 Angraeng mah nang kawng pongah lokpaek boeh; na hmin to om poe mak ai boeh: na sithaw imthung ah na soi o ih krang, na sak o cop ih krang to kang phraek pae boih han; na set o hmoek pongah, nang hanah taprong kang sak pae han.

Om dig lyder HERRENS Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds Hus udrydder jeg det skaarne og støbte Billede, og jeg skænder din Grav.

15 Maenawk nuiah kahoih tamthanglok kasin, monghaih lok thui kaminawk ih khok to khen oh! Aw Judah, nangmah ih poih to uum ah loe, na sak ih lokkamhaih to pazui ah: kasae na misa loe amro boeh pongah, anih mah na prae to muk let mak ai boeh.

Se, Glædesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over Bjergene. Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.