< Nahum 1 >

1 Elkosh acaeng Nahum khaeah hnuksak ih cabu. Ninevah kawng pongah thuih ih lok loe hae tiah oh.
Profeti imod Ninive; Elkositen Nahums Syns Bog.
2 Angraeng loe ut thaih, lu la thaih Sithaw ah oh; palungphui moe, lu la Angraeng ah oh; Angraeng loe a misanawk nuiah palungphui pongah, a misanawk nuiah lu la tih.
En nidkær og hævnende Gud er Herren, en Hævner og mægtig i Vreden er Herren; en Hævner er Herren imod sine Modstandere, og han bevarer Vrede imod sine Fjender.
3 Angraeng loe palungphui zoi ai, thacak parai moe, zaehaih sah kaminawk to thuitaek ai ah khen sut mak ai: a loklam loe kamhae takhi hoi takhi sae nuiah oh, tamainawk loe a khok ih maiphu ah ni oh o.
Herren er langmodig og af stor Kraft og lader ikke Skyld blive ustraffet; Herrens Vej er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv.
4 Tuipui to a zoeh moe, tui to kaangsak, tuipuinawk to a kaangsak boih. Bashan hoi Karmel to azaemsak moe, Lebanon ih apawk to a zaisak.
Han truer Havet og udtørrer det og gør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Karmel, og Libanons Blomster vansmægte.
5 Maenawk loe a hmaa ah anghuen o moe, maesomnawk loe tui ah amzawt o, ue, long hoi a thungah kaom kaminawk boih a hmaa ah hmai mah kangh.
Bjergene skælve for ham, og Højene smelte, og Jorden hæver sig i Vejret for hans Ansigt og Jorderige og alle, som bo derpaa.
6 Anih palungphuihaih hmaa ah mi maw angdoe thai tih? Kanung parai anih palungphuihaih to mi mah maw pauep thai tih? Anih palungphuihaih loe hmai baktiah oh moe, anih hmaa ah loe thlungnawk doeh koih o boih.
Hvo kan bestaa for hans Fortørnelse? og hvo kan rejse sig under hans brændende Vrede? hans Harme udgyder sig som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
7 Angraeng loe hoih, raihaih tongh naah abuephaih kahoih ah oh; anih tang kaminawk to a panoek.
God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham.
8 To ahmuen loe tui mah uem ueloe, boenghaih phasak tih; a misanawk to khoving thungah tanawt tih.
Men med en Oversvømmelse drager han forbi og gør Ende paa dens Sted, og Mørke skal forfølge hans Fjender.
9 Tih pongah Angraeng misatuk hanah na poek o loe? Anih mah a misanawk to tamit boih tih; vai hnetto tamit han angai ai.
Hvad tænke I om Herren? Tilintetgørelse bringer han; Nøden skal ikke komme to Gange.
10 Nihcae loe maeto hoi maeto angzaeng caeng soekhring baktiah oh o, mu paquih hmoek kami baktiah oh o moe, hmai mah kangh ih anghnoeng baktiah oh o.
Ere de end sammenslyngede som Torne og berusede, som det var af deres Vin, skulle de aldeles fortæres som tørt Straa.
11 Angraeng to kasae thuih o moe, kasae poekhaih tawn kami maeto, nang thung hoiah angzoh boeh.
Fra dig udgik han, som optænkte ondt imod Herren og oplagde Ondskabs Raad.
12 Angraeng mah, nihcae loe khosak hoih o moe, kami pop o parai cadoeh, amro o ueloe, anghma o boih tih. Kai mah nangcae to kang pacaekthlaek, toe natuek naah doeh kang pacaekthlaek let mak ai boeh.
Saa siger Herren: Ere de end usvækkede og saaledes mangfoldige, skulle de dog bortmejes, saaledes som de ere, og han skal være forsvunden; jeg har vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
13 Vaihi anih ih hnam to nang khae hoiah ka vah moe, nang ih sumquinawk to ka takroek boih han, tiah thuih.
Men nu vil jeg bryde hans Aag af dig og sønderrive dine Baand.
14 Angraeng mah nang kawng pongah lokpaek boeh; na hmin to om poe mak ai boeh: na sithaw imthung ah na soi o ih krang, na sak o cop ih krang to kang phraek pae boih han; na set o hmoek pongah, nang hanah taprong kang sak pae han.
Og Herren har budet om dig, der skal ikke være Afkom af dit Navn fremdeles; jeg vil udrydde det udskaarne og støbte Billede af din Guds Hus, jeg vil berede din Grav; thi du er funden for let.
15 Maenawk nuiah kahoih tamthanglok kasin, monghaih lok thui kaminawk ih khok to khen oh! Aw Judah, nangmah ih poih to uum ah loe, na sak ih lokkamhaih to pazui ah: kasae na misa loe amro boeh pongah, anih mah na prae to muk let mak ai boeh.
Se, paa Bjergene dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred! Juda, hellighold dine Fester, betal dine Løfter; thi en Ondskabens Mand skal ikke ydermere drage over dig, han er aldeles udryddet.

< Nahum 1 >