Nahum 3
1 Lok amlaihaih hoi hmuenmae lomhaih hoiah kakoi, kami bohhaih apet ai, athii palong thaih vangpui nang, khosak na bing!
Ve den blodskyldige Stad, hel fuld af Løgn, af Vold! Rov hører ikke op.
2 Bohhaih qui tuenh, hrang lakok khok tuenh, hrang lok hoi hrang lakok caehhaih atuennawk to oh.
Knald af Piske og Lyd af Vognhjuls Raslen og Heste i jagende Fart og hoppende Vogne!
3 Hrang angthueng kaminawk loe sumsen hoi rong kampha tayae to van ah atoengh o tahang: pop parai kaminawk to hum o, pop parai kami qok, kroek laek ai qoknawk to oh, kaminawk loe qok nuiah amtimh o:
Ryttere, som sætte af Sted, og Blinken af Sværd og Lynen af Spyd og en Mængde ihjelslagne og en svar Hob Lig; og der er ingen Ende paa døde Kroppe, man snubler over deres døde Kroppe!
4 tangzat zaw kami mah koeh baktiah zoek moe, miklet kop nongpata mah miklet sakhaih hoiah imthung takoh kaminawk to a zawh moe, angmah ih tangzat zawhhaih hoiah acaeng kaminawk to tamna ah zawh ving boeh.
Det sker for de store Horerier af Horen, den yndige skønne, en Mesterinde i Trolddom, hun, som solgte Folkefærd ved sine Horerier og Folkeslægter ved sine Trolddomskunster.
5 Khenah, nang loe misa ah kang suek, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih; na buen ih canghnak to mikhmai khoek to kang thlaeh pae han, azat thok bangkrai ah na ohhaih to prae kaminawk boih khaeah kam tuengsak han.
Se, jeg kommer imod dig, siger den Herre Zebaoth, og slaar dit Slæb op over dit Ansigt, og jeg vil lade Folkefærd se din Nøgenhed og Kongeriger din Skam.
6 Panuet thok hmuen na nuiah ka vah moe, patoek koi kaom kami ah kang sak han, minawk mah khet kur ih kami ah kang sak han.
Og jeg vil kaste vederstyggelige Ting paa dig og gøre dig ringeagtet og sætte dig frem til Skue.
7 Nang hnu kaminawk boih mah na cawn o taak ueloe, Nineveh loe amro boeh; mi mah maw anih qah haih tih? Nang pathloepkung naah maw ka pakrong han? tiah thui o tih.
Og det skal ske, at enhver, som ser dig, skal fly bort fra dig og sige: Ødelagt er Ninive! hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?
8 Nang loe tuipuinawk taengah kaom, tui mah takui khoep ih No vangpui pongah na hoih kue maw? Vangpui loe tuipui mah takui moe, tuipui loe anih han tapang ah oh.
Mon du er bedre end No-Amon, som laa imellem Floderne, og som havde Vand trindt omkring sig, hvis Værn var Hav, hvis Mur var af Hav?
9 Ethiopia hoi Izip loe anih thacakhaih ah oh, anih loe boenghaih om ai; Put hoi Lubim loe nang bomkung ah oh hoi.
Morianer i Mængde og Ægypter uden Tal, de af Put og Lybia vare din Hjælp.
10 Toe anih loe misong ah caeh o haih, saning kanawk a caanawk loe lamkrung kruek ah amhet o; a oep ih kaminawk han taham khethaih phoisa vah pae o moe, kalen anih ih kaminawk to sumqui hoiah pathlet o.
Ogsaa denne blev bortført, den maatte gaa i Fangenskab, ogsaa dens spæde Børn bleve knuste paa alle Gadehjørner, og over dens ansete Mænd kastede man Lod, og alle dens Stormænd bleve bundne i Lænker.
11 Nangcae doeh mu na paqui o tih; nang hawk o ueloe, misa thung hoi abuephaih ahmuen to na pakrong o tih.
Ogsaa du skal blive drukken, være forsvunden; ogsaa du skal søge et Værn imod Fjenden.
12 Na misa abuephaih ahmuennawk loe kahmin thaiduet thaih baktiah ni oh o: akung ahuenh naah kaminawk mah caak hanah kangmuen athaih baktiah ni oh o.
Alle dine Fæstninger ere som Figentræer med tidligt modne Frugter; rystes de, da falde de i Munden paa den, som vil æde dem.
13 Khenah, nang salakah misatuh kaminawk loe nongpata baktiah ni oh o: na prae khongkhanawk loe na misanawk hanah kakawk ah paong tih: hmai mah na khongkhanawk to kangh tih.
Se, dit Folk er Kvinder i din Midte, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild har fortæret dine Portstænger.
14 Na vangpui takui khoep nathung naek hanah tui to doh oh, long to naep oh, hmaiqoeng oh loe, okkhe hoiah misa angvaenghaih tapang to kacakah sah oh.
Drag dig Vand for Belejring, gør dine Befæstninger stærke; gak i Dyndet, og træd i Leret, tag fat paa Teglovnen!
15 To tiah na sak o cadoeh nangcae loe hmai mah kangh ueloe, sumsen hoiah na takroek o tih; pakhu mah cang caak baktiah na caa o boih tih: nangmacae hoi nangmacae to khoinget baktiah pung oh loe, pakhunawk baktiah pop oh.
Der skal Ild fortære dig, Sværd udrydde dig, det skal fortære dig som Høskrækker; gør dig kun mangfoldig som Høskrækker, gør dig kun mangfoldig som Græshopper!
16 Hmuenmae zaw kaminawk loe van ih cakaeh pongah pop o: toe pakhuh mah na prae to caak boih moe, ang zawk o taak ving boeh.
Du har havt flere Kræmmere end Stjerner paa Himmelen; Høskrækkerne bredte sig ud og fløj bort.
17 Nangcae toepkung angraengnawk loe pakhu baktiah oh o, nangcae han misatuh angraengnawk loe angqai na niah tapang ah kacuk, pakhunawk baktiah oh o; toe ni bet naah loe kalah bangah azawk o boih, nihcae ohhaih ahmuen to mi mah doeh panoek ai.
Dine kronede ere som Græshopper og dine Høvedsmænd som Græshoppesværme, hvilke lægge sig paa Murene, naar Dagen er kold; men naar Solen bryder frem da flyve bort, saa at deres Sted ikke kendes; hvor ere de?
18 Aw Assyria siangpahrang, nang ih tuu toep kaminawk loe iih angam o; oep kaom na toksah kaminawk loe maiphu thungah anghak o: nang ih kaminawk loe maenawk nuiah anghaeh o phang boeh, nihcae nawnto pakhueng kami mi doeh om ai.
Dine Hyrder ere hensovede, o Assurs Konge! dine ypperlige Mænd ligge i Ro; dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og der er ingen, som samler dem.
19 Nang ih ahma loe nung parai, na hma loe hoih thai ai boeh: nang ih tamthang thaih kaminawk boih mah ban na tabaeng o thui tih, boeng thai ai na sethaih mah nganbawh kana paek ai ih kami oh o maw?
Der er ingen Lindring for din Skade, ulægeligt er dit Saar; alle, som høre Tidende om dig, klappe i Hænderne over dig; thi hvem gik ikke din Ondskab bestandigt ud over?
