Mathai 20
1 Van prae loe khawnthaw ah angmah ih takha thungah kacaeh, toksak han kami pakrong, takha tawn kami maeto hoiah anghmong.
Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.
2 Anih mah toksah kami to nito naah denari phoisa maeto paek hanah palung adue pacoengah, nihcae to angmah ih misur takha thungah patoeh.
Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.
3 Anih loe atue thumto phak naah tasa bangah caeh, to naah hmuenmae zawhhaih ahmuen ah angdoe rumram kalah kaminawk to a hnuk.
Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,
4 Nihcae khaeah, Nangcae doeh misur takha thungah caeh o toeng ah, kating tawk atho kang paek o han hmang, tiah a naa. To naah nihcae loe caeh o.
og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
5 Atue tarukto hoi takawtto naah a caeh let moe, to tiah a thuih pae let.
Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.
6 Atue hatlaito phak naah tasa bangah a caeh let, to naah angdoe rumram kalah kaminawk to a hnuk, nihcae khaeah, Tipongah athun qui tidoeh sah ai ah haeah nang doet o sut loe? tiah a naa.
Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?
7 Nihcae mah anih khaeah, kaicae loe mi mah doeh pacae ai, tiah a naa o. Anih mah nihcae khaeah, Nangcae doeh misur takha thungah caeh o toeng ah; kating tawk atho na hnu o tih hmang, tiah a naa.
De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!
8 Duembang phak naah loe, misur takha tawnkung mah phoisa pakuem kami khaeah, toksah kaminawk to kawk ah, hnukkhuem angzo kami hoi amtong ah loe, hmaloe angzo kami khoek to toksakhaih atho to paek ah, tiah a naa.
Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
9 Atue hatlaito nathuem ah toksak han pacae ih kaminawk to angzoh o, nihcae loe denari phoisa maeto hnuk o boih.
Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
10 Toe toksak han pacae hmaloe ih kaminawk angzoh o naah loe, nihcae mah kaicae loe kapop kue ah ka hnu o tih, tiah poekhaih a tawnh o; toe nihcae doeh denari phoisa maeto ni hnuk o toeng.
Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.
11 Phoisa a hnuk o pacoengah loe, kahoih im tawnkung to laisaep o thuih,
Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
12 hnukkhuem ah angzo kaminawk loe atue maeto thung khue ni toksak o, toe nihcae to athun qui ni kana thungah toksah kaicae hoi kangvan ah na suek, tiah a naa o.
Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
13 Toe anih mah nihcae thung ih kami maeto khaeah, Ampui, na nuiah hmuen sak pazaehaih ka tawn ai: denari phoisa maeto paek han ih na ai maw palung duehaih a sak hoi?
Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
14 Nang mah ih hmuen to la ah loe, caeh lai ah: nang han kang paek ih baktih toengah ni hae ih hnukkhuem kaminawk khaeah doeh ka paek han.
Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
15 Ka tawnh ih hmuen nuiah koeh baktiah sak thaihaih ka tawn mak ai maw? Ka hoih pongah uthaih mik na tawnh maw?
Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
16 To pongah hnukkhuem kaminawk to hmahman o ueloe, hmahman kaminawk to hnukkhuem o tih: kawk ih kami loe pop parai, toe qoih ih kami loe tamsi, tiah pathim pae.
Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
17 Jesu Jerusalem ah caeh naah a hnukbang hatlai hnettonawk to kamhoe ah a caeh haih moe, nihcae khaeah,
Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:
18 khenah, Jerusalem ah caeh o tahang si; Kami Capa loe kalen koek qaima hoi ca tarik kaminawk khaeah paek o ueloe, nihcae mah hum han khokhan o tih,
„Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
19 pahnuih o thuih moe, boh o pacoengah thinglam pongah takhing hanah, Gentel kaminawk khaeah paek o tih: Anih loe ni thumto naah angthawk let tih, tiah a naa.
og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
20 To nathuem ah Zebedi caanawk ih amno mah a capa hnik to Jesu khaeah caeh haih, a koeh ih hmuen maeto hnik hanah, anih to bok.
Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
21 To naah anih mah timaw na koeh? tiah a naa. Nongpata mah, Siangpahrang ah na ukhaih prae thungah, hae ka capa hnik hae na bantang bangah maeto, banqoi bangah maeto anghnuthaih ahmuen to paek ah, tiah a naa.
Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟
22 Toe Jesu mah, Nang hnik ih hmuen to na panoek ai. Ka naek han koi boengloeng hae na nae hoi thai tih maw, ka tuinuemhaih hae na nuem hoi thai tih maw? tiah a naa. Nihnik mah, Ue, ka sah hoi thai tih, tiah a naa hoi.
Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟
23 Jesu mah nihnik khaeah, Kai ih boengloeg hae na nae hoi thaih ueloe, kai tuinuemhaih doeh na nuem hoi thaih tangtang tih: toe ka bantang bang hoi banqoi bangah anghnut han ih loe, ka paek han koi hmuen na ai ni, kam Pa mah pahoe tangcae kaminawk hanah ni paek tih, tiah a naa.
Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟
24 To lok to kami hatonawk mah thaih o naah, nihnik amnawk nuiah palungphui o.
Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.
25 Toe Jesu mah nihcae to kawk moe, Gentel kaminawk loe angmacae Gentel kaminawk nuiah ukhaih to tawnh o, ukkungnawk mah nihcae nuiah ukhaih akaa to tawnh o.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
26 Toe nangcae thungah loe to tiah oh han om ai: mi kawbaktih doeh nangcae thungah kalen koek ah kaom han koi kami loe nangcae ih toksahkung ah om nasoe;
Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
27 mi kawbaktih doeh nangcae thungah kalen koek ah kaom han koi kami loe, nangcae ih tamna ah om nasoe:
og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
28 kami Capa loe minawk toksaksak hanah angzo ai, minawk ih tok to sak moe, pop parai kaminawk akrang pacoengah, a hinghaih paek han ih ni angzoh, tiah a naa.
Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
29 Nihcae Jeriko vangpui thung hoi tacawt o naah, pop parai kaminawk anih hnukah bang o.
Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
30 Khenah, mikmaeng hnik loe lam taengah anghnut hoi, to loklam ah Jesu angzoh boeh, tiah a thaih hoi naah, Aw Angraeng, David capa, kai hnik nuiah palungnathaih tawn raeh, tiah a hang hoi.
Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
31 Paroeai kaminawk mah oh hoi duem hanah nihnik to zoeh o: toe nihnik loe, Aw Angraeng, David capa, kaihnik nuiah palungnathaih tawn raeh, tiah kanung aep ah hang hoi.
Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
32 To naah Jesu loe angdoet moe, nihnik to kawk, timaw saksak han na koeh hoi, tiah a naa.
Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟
33 To naah nihnik mah anih khaeah, Angraeng, mik amtueng han ka koeh hoi, tiah a naa hoi.
De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟
34 Jesu mah nihnik to tahmen moe, mik to sui pae: to naah nihnik ih mik to amtueng roep, to pacoengah nihnik loe anih hnukah bang hoi.
Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.
