Mathai 18
1 To nathuem ah hnukbang kaminawk Jesu khaeah caeh o moe, siangpahrang mah uk ih van prae ah mi maw len koek tih? tiah a dueng o.
I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?”
2 Jesu mah angmah khaeah nawkta ta to kawk moe, nihcae salakah ohsak.
Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
3 Nihcae khaeah, Loktang kang thuih o, poek nam khraih o moe, nawkta ta baktiah na om o ai nahaeloe, van prae thungah na kun o thai mak ai.
og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4 To pongah mi kawbaktih doeh hae nawkta ta baktiah poek pahnaemhaih hoiah khosah kami loe, van prae ah kalen koek kami ah om tih.
Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
5 Mi kawbaktih doeh nawkta to hae tiah ka hmin hoiah talawk kami loe kai talawk kami ah ni oh.
Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
6 Toe kai tanghaih tawn hae nawktanawk thung ih kami maeto khaeah zaehaih sahsak kami loe, cangkaehhaih thlung tahnong ah a oihsak moe, kathuk tuipui thungah pakhrak nahaeloe anih han hoih kue tih.
Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
7 Sakpazaehaih hmuen pongah long loe khosak bing! To baktih hmuen sakpazaehaih loe kaom han ih roe ni; toe hmuen sakpazaehaih omsak kami loe khosak bing!
Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
8 Na ban mah maw, to tih ai boeh loe na khok mah maw hmuen sah pazae nahaeloe takroek pat ah loe, va ving ah: ban hnetto hoi khok hnetto akoep ah dungzan hmai thungah na krak pongah loe, takpum akoep ai ah hinghaih thungah akun to hoih kue. (aiōnios g166)
Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
9 Na mik mah hmuen sahpazae nahaeloe, taprok dok ah loe, va ving ah: mik hnetto hoi hell hmai thungah na krak pongah loe, mik maeto hoiah hinghaih thungah akun to hoih kue. (Geenna g1067)
Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
10 Hae nawktanawk thung ih kami maeto doeh na hnap o han ai ah acoe oh; kang thuih o, nihcae ih van kaminawk mah loe van ah kaom kam Pa ih mikhmai to a hnuk o toepsoep.
Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
11 Kami Capa loe kanghmaa kami pahlong han ih ni angzoh.
[Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
12 Kawbangah maw na poek o? Kami maeto loe tuu cumvaito tawnh, tuu maeto loklam amkhraeng ving nahaeloe, anih mah qui takawt, takawtto tuu to caehtaak sut ueloe, mae nuiah a caeh pacoengah, lam amkhraeng ving tuu maeto to pakrong mak ai maw?
Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
13 Loktang kang thuih o, anih loe lam amkhraeng ai tuu qui takawt, takawtto pongah, a hnuk ih tuu anghmaa maeto nuiah palung anghoe kue.
Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
14 To baktih toengah van ah kaom nangcae Ampa loe, hae nawktanawk thung ih kami maeto mataeng doeh anghmatsak han koeh ai.
Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
15 Nam nawkamya mah na nuiah hmuen sah pazae nahaeloe, caeh ah loe, a zaehaih to nangma hnik salak khue ah thui ah: na thuih ih lok to anih mah tahngai nahaeloe, anih to na pazawk.
Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
16 Toe anih mah na lok tahgai ai nahaeloe, kami hnetto maw, to tih ai boeh loe thumto hoiah maw caeh ah, hnukung kami hnetto maw, to tih ai boh loe thumto hoiah maw lokcaek ah.
Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.”
17 Anih mah nihcae ih lok tahgai ai bae nahaeloe, kricabu khaeah thui ah: kricabu mah thuih ih lok doeh tahngai ai vop nahaeloe, anih to taksa kami hoi tamut cong kami baktiah poek oh.
Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
18 Loktang kang thuih o, Long nuiah na taoengh o ih hmuen boih van ah taoeng ueloe, long nuiah na khram o ih hmuen boih van ah khram tih.
Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
19 Kang thui o let bae, Long nuiah kami hnetto mah poek anghmonghaih hoiah kawbaktih hmuen doeh hnih nahaeloe, van ah kaom kam Pa mah nihnik hanah sah pae tih.
Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
20 Kai ih ahmin hoiah kami hnetto maw, thumto maw angpophaih ahmuen ah, nihcae salakah kai ka oh, tiah a naa.
Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.”
21 To naah Piter to Jesu khaeah caeh moe, Angraeng kam nawkamya mah ka nuiah hmuen sak pazae naah, vai nazetto maw ka tahmen han? Vai sarihto maw? tiah a naa.
Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?”
22 Jesu mah anih khaeah, Kang thuih, vai sarihto khue na ai: qui sarih, alet sarih karoek to, tiah a naa.
Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
23 To pongah van prae loe siangpahrang maeto mah, a tamnanawk khaeah laiba sukhaih hoiah anghmong.
Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
24 Anih mah laiba phoisa kroek amtong naah, phoisa sang hato laiba tawn kami maeto, anih khaeah hoih o.
Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
25 Anih loe laiba pathok thai ai pongah, phoisa coisakkung mah, a zu a caa hoi a tawnh ih hmuenmae boih zawh pacoengah, laiba pathok hanah lok a thuih pae.
Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
26 To naah tamna loe anih hma ah tabok moe, tahmenhaih hnik, Angraeng, na tahmen raeh, kang pathok boih han hmang, tiah a naa.
Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
27 Tamna ih angraeng mah anih to tahmen moe, laiba to loihsak boih.
Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
28 Toe to tamna loe tasa bangah tacawt naah, anih khaeah phoisa cumvaito kacoi, tamnanawk thungah kaom angmah ih ampui maeto a hnuk: anih to tahnong ah patawnh moe, laiba na pathok lai ah, tiah a naa.
Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
29 Angmah ih ampui tamna loe anih khokkung ah tabok moe, na tahmen raeh, kang pathok boih han hmang, tiah tahmenhaih hnik.
Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
30 Toe anih to prawt ai: laiba pathok boih ai karoek to anih to thongim thungah pakhrak.
Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
31 Angmah ih ampui tamnanawk mah to tiah sak ih hmuen to hnuk o naah, paroeai palung set o, nihcae loe caeh o moe, anih mah sak ih hmuennawk to angmacae ih angraeng khaeah a thuih pae o.
Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
32 To naah angmah ih angraeng mah, anih to kawk moe, anih khaeah, Aw kahoih ai kami tamna nang, kai khaeah tahmenhaih nang hnik pongah nang baa ih laiba to kang tahmen boih moe, kang loihsak:
Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33 na nuiah tahmenhaih ka tawnh baktih toengah, nam puinawk nuiah tahmenhaih na tawn toeng han oh bae? tiah a naa.
Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
34 Anih ih angraeng loe palungphui moe, laiba pathok boih ai karoek to tamna to thongim pakhrah kaminawk khaeah a paek.
Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
35 Nangcae doeh nam nawkamya zaehaih tahmen han na koeh o ai nahaeloe, van ah kaom kam Pa mah nangcae nuiah to tiah sah toeng tih, tiah a naa.
Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.”
